2 psykologer til Team for ADHD og Autisme, Psykoterapeutisk Ambulatorium

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Glostrup



Vi er et team, der igennem den seneste årrække er vokset som følge af et støt stigende antal henvisninger. Vi har derfor behov for stadigt flere kollegaer. Aktuelt søger vi to fastansatte psykologer til vores team.

Om Team for ADHD og Autisme I Team for ADHD og Autisme udreder vi voksne for ADHD samt autisme, både i hovedfunktion samt i regionsfunktion. Vi har specialiseret viden indenfor det neuropsykiatriske spektrum og er det eneste ambulatorium med regionsfunktion for disse lidelser i Region Hovedstadens Psykiatri. Teamet er stort og tværfagligt sammensat og består af flere faggrupper. Vi har aktuelt 7 psykologer samt 3 specialpsykologer, foruden andre faggrupper ansat.

Dine arbejdsopgaver Som psykolog i teamet vil en stor del af dit daglige arbejde bestå af udredning af vores patienter, henvist med gennemgribende udviklingsforstyrrelse (autismespektrumforstyrrelse). Du vil selvstændigt lave indledende vurdering for begge af vores primære diagnoser, diagnostisk interview samt efterfølgende fremlæggelse på fælleskonference, hvor diagnose og plan lægges i samarbejde med teamet.

Ambulatoriet tilbyder individuel psykoedukation til vores autismepatienter, og vi har et ønske om, at du vil være interesseret i at varetage en del af disse forløb. Idet udredning vil være den største del af dit arbejde, er det en fordel, at du trives med udredning og en klar fordel, hvis du har bred klinisk erfaring, da differentieldiagnostik er en betydelig del af arbejdet.

Vi tilbyder En dynamisk arbejdsplads i udvikling, med vekslende arbejdsopgaver i tæt samarbejde med ambulatoriets øvrige medarbejdere i Psykoterapeutisk Ambulatorium.

Vi tilbyder introduktion til specialet og mentorordning efter behov. Det er således ikke en forudsætning, at du har stor erfaring indenfor udviklingsforstyrrelser, autisme og ADHD, men det vil være en fordel. Vi har igennem årene modtaget mange nye kollegaer grundet opnormeringer, hvorfor vi har stor fokus på god introduktion og får at vide, at vi gør det godt.

Vi er et team med et godt arbejdsmiljø, trivslen er i top og omsorgen for hinanden er stor. Vi er samtidigt et team, der har travlt, både hvad angår klinisk arbejde og udviklingsprojekter.

Vi ønsker En erfaren psykolog med erfaring i voksen psykiatri, med viden om og lyst til at arbejde med ADHD- og autismepatienter.

Gode samarbejdsevner og en fleksibel tilgang til arbejdsopgaver forudsættes. Desuden en evne og nysgerrighed til at arbejde med komplekse forløb, da vi modtager patienter i hovedfunktion og regionsfunktion.

Vi søger en psykolog, gerne med erfaring fra ambulatorium, og gerne med kendskab til pakkeforløb, som kan arbejde selvstændigt og tværfagligt. Det er en fordel, hvis du har erfaring og viden om ADHD og autisme, men ikke et krav, da grundig introduktion vil finde sted. Samlet voksen psykiatrisk erfaring vil være en fordel.

Da vi har mange faggrupper ansat, er det vigtigt, at du har lyst til at samarbejde tværfagligt med mange forskellige personalegrupper, og at du prioriterer teamets arbejdsmiljø højt.

Om Psykoterapeutisk Ambulatorium Psykoterapeutisk Ambulatorium er en del af Psykiatrisk Center Glostrup. Ambulatoriet består af 4 teams med hver deres teamleder og en fælles ledende overlæge. Ambulatoriet består samlet set af ca. 66 medarbejdere. Et team varetager behandlingen af angst, depression og bipolar lidelse, et andet team varetager behandlingen af personlighedsforstyrrelse og PTSD, et team varetager nyoprettet funktion med etablering af KAG Bipolar og endeligt har vi teamet der varetager udredning og behandling af ADHD og autisme. Vi modtager patienter fra Center for Visitation og Diagnostik, CVD, til de politisk bestemte pakkeforløb.

Vi har behandlere, der koncentrerer sig primært om arbejdet med én patientgruppe, og andre behandlere der har arbejdsopgaver på tværs af teams, dette afhængigt af behandlerens kompetencer og interesser, samt afhængigt at ambulatoriets aktuelle kapacitet. Alle behandlere har en fast tilknytning til et team. Du vil blive ansat i Team for ADHD og Autisme, hvor dine primære opgaver vil være forankret, med hovedvægt på autismeudredning.
Der vil være mulighed for at have indflydelse på egen ugeplan og mødetid.

Ansættelsesvilkår Du vil blive ansat i Team for ADHD og Autisme.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Der er tale om to fuldtidsstillinger. Stillingerne er vagt- og weekendfri. Der vil være mulighed for at have indflydelse på egen ugeplan og mødetid.

Ansættelsestidspunkt 1.12.2021 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist Ansøgning skal være os i hænde senest d. 24. oktober. Søg via linket på siden.

Samtaler er planlagt til d. 27. oktober.

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder Nina Ginnerup, tlf. 38640931.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Glostrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.10.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Glostrup
  • Søndag den 24. oktober 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Glostrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Glostrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i Glostrup over tid

Dato Alle jobs som psykologer
20. juni 2024 1
19. juni 2024 2
18. juni 2024 2
17. juni 2024 2
16. juni 2024 2
15. juni 2024 2
14. juni 2024 2
13. juni 2024 2
12. juni 2024 2
11. juni 2024 2
10. juni 2024 2
9. juni 2024 2
8. juni 2024 2
7. juni 2024 1
5. juni 2024 1