Psykolog søges til [xxxxx]s sengeafsnit

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Glostrup

Vil du være med til at styrke den psykologfaglige behandlingsindsats på et døgnafsnit?

Vil du være en vigtig ressource for mennesker med svære psykiske lidelser?

Og er du interesseret i at arbejde for Danmarks største psykiatri?

Så er det lige dig, vi står og mangler!

Psykiatrien i Region Hovedstaden har I 2021 taget hul på en stor indsats i forhold til kompetenceudvikling i kognitiv adfærdsterapi (KAT) af medarbejderne i vores døgnafsnit. Som psykolog spiller du en væsentlig rolle i forhold til at fastholde de nye kompetencer.

En styrket indsats Vi ønsker at styrke bemandingen og behandlingen på døgnafsnittene. Derfor søger vi psykologer med lyst til at påvirke udviklingen og kvalificeringen af den intensive behandling af mennesker med svære psykiske lidelser.

Der skal være psykologer til rådighed for de patienter, som er indlagt på vores døgnafsnit. Du skal med andre ord være en del af medarbejdergruppen og indgå i den daglige patientbehandling på afsnittet.

En styrket psykologfaglig tilstedeværelse er et vigtigt element i kortere intensive indlæggelsesforløb, som et supplement til ambulant behandling.

Hvad går rollen ud på? Du skal være en synlig ressource for patienter og medarbejdere i dagligdagen. Dermed bidrager du til at reducere konfliktniveauet blandt patienter. Det sker ved at være til stede, lyttende og tilgængelig for patienter og deres pårørende.

Sammen med dine kolleger i afsnittet skal du være med til undervisning, supervision og fastholdelse af KAT-kompetencer. Og du skal sikre, at der er sammenhæng for patienter i den kognitive miljøterapi, der anvendes af de forskellige medarbejdergrupper på afsnittene.

Konkret bliver nogle af dine vigtigste opgaver:

  • KAT-baseret psykologbehandling og supervision af personale i forhold til brug af KAT i behandlingen
  • Recovery-orienteret psykoedukation
  • Facilitering af patientaktivitet på afsnittet - f.eks. samtaler i mindre grupper
  • Understøtte at personalet har fokus på recovery- og Safewards-tilgangen i deres arbejde
  • Støttende og psykoedukative samtaler med pårørende


En psykolog beskriver sin hverdag på afsnittet:

”Mine opgaver er både meget alsidige og selvstændige. Jeg tilbyder patienterne terapeutiske forløb og afholder to ugentlige grupper. Jeg taler med de pårørende, ofte med et fokus på psykoedukation.

Jeg har et tæt samarbejde med afsnittets oversygeplejerske, og en del af mit arbejde er at understøtte personalet i kognitiv miljøterapi. Dette foregår dels ved daglig sparring og undervisning og dels i supervisionen, som jeg varetager én gang ugentligt.

Jeg har ligeledes et tæt samarbejde med den afsnitsledende overlæge og bidrager med min viden i udredningsopgaver og i behandlingsplanlægning. Jeg modtager selv ugentlig supervision.

Kort sagt, der er tale om nogle virkelig gode arbejdsforhold for en psykolog, hvor man hele tiden får mulighed for at præge det daglige arbejde på afsnittet med en psykologfaglig synsvinkel.”

Vores forventninger til dig Du har en Cand. Psych., og du har din autorisation eller er tæt på at få den.

Derudover ser vi gerne, at du har:

  • Psykiatrisk erfaring og interesse for arbejdet i den intensive psykiatri
  • Erfaring med psykoterapi/samtalebehandling
  • Gerne erfaring med supervision
  • Lyst og evne til at indgå i et tværfagligt samarbejde med læger, plejepersonale, ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgivere og lægesekretærer


Hvad kan vi tilbyde?
  • Et stærkt fagligt fundament. Vi sørger for, at du får en målrettet introduktion, der indebærer at du deltager i den undervisning medarbejderne på afsnittene modtager i kognitiv adfærdsterapi. Du bliver med andre ord klædt godt på til opgaven.
  • Udvikling og faglig sparring. Du får tæt kollegial kontakt med psykologer på vores andre døgnafsnit og ambulante enheder. Derudover indgår du i faglig sparring og supervision som en del af den daglige tilrettelæggelse af arbejdet.


Psykiatrisk Center Glostrup På Psykiatrisk Center Glostrup varetager døgnafsnittene den akutte behandlingsindsats for patienter med psykotiske tilstande og/eller alvorlige affektreaktioner, suicidale impulser, selvskade m.v. samt patienter indlagt i henhold til retslig foranstaltning. Ofte udskrives patienterne fra døgnafsnittene til ambulant behandling i hospitalsregi.

Den ledige stilling er på Brøndbyøstervej-matriklen.

Psykiatrisk Center Glostrup er en del af Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Universitetshospital.

Løn- og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår følger den gældende overenskomst.

Stillingen er til besættelse pr. 1. februar 2023 eller snarest derefter.

Er du interesseret? Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information vedrørende stillingen kan du kontakte chefpsykolog Birgitte Bechgaard på [email protected].

Send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter via linket på siden senest d. 15. januar 2023.

Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Du kan læse mere om Region Hovedstadens Psykiatri på vores hjemmeside og blive klogere på RHP som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Glostrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.12.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Glostrup
  • Søndag den 15. januar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Glostrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Glostrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i Glostrup over tid

Dato Alle jobs som psykologer
25. december 2024 4
24. december 2024 5
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 5
16. december 2024 5
15. december 2024 5
14. december 2024 5
13. december 2024 4
12. december 2024 4
11. december 2024 7
10. december 2024 7
9. december 2024 7
8. december 2024 7
7. december 2024 7
6. december 2024 9
5. december 2024 7
4. december 2024 7
3. december 2024 6
2. december 2024 6
1. december 2024 5
30. november 2024 6
29. november 2024 6
28. november 2024 6
27. november 2024 3
26. november 2024 3
25. november 2024 3