Intern psykolog til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kalundborg

Om jobbet


I Kalundborg kommune har vi stor opmærksomhed på at tilbyde vores medarbejdere og ledere gode og trygge arbejdsvilkår. Ét af værktøjerne er et velfungerende tilbud om krisehjælp og krisesamtaler, hvor vi kan tilbyde psykologisk hjælp til de medarbejdere og ledere, der får brug for krisehåndtering grundet deres arbejde hos os – det kan skyldes stress, vold og trusler, mobning og samarbejdsproblemer.

Kommunen har besluttet, at vores nuværende tilbud om arbejdsrelateret krisehjælp til medarbejderne ændres, så tilbuddet fremover varetages af en internt ansat psykolog. Vi søger derfor nu efter en psykolog til denne opgave.

Er du en erfaren og empatisk psykolog, der brænder for at hjælpe medarbejdere og ledere gennem svære perioder? Har du samtidig en passion for HR-arbejde og ønsker at være med til at skabe sunde og trivselsfremmende arbejdspladser? Så er det måske dig vi leder efter!

Om stillingen:

Som intern psykolog vil du blive en del af vores Organisationsstab, i teamet HR og Udvikling, og du vil dermed få en meget central position for hele organisationen. Din primære opgave vil være gennem samtaler at hjælpe medarbejdere i arbejdsrelaterede kriser. Samtidigt vil du i nogle tilfælde skulle fungere som bindeleddet mellem ledere og medarbejdere i kriseramte situationer. Dermed kommer du til at spille en afgørende rolle i at støtte og guide kriseramte medarbejdere. Du vil samtidig få mulighed for at rådgive organisationens ledere i, hvordan de kan arbejde med at fremme trivsel på kommunens arbejdspladser.

Da der er tale om en nyoprettet stilling, vil du få stor indflydelse på, hvordan funktionen opbygges og arbejdet tilrettelægges.

Ansvarsområder:

  • Håndtering af intern krisehåndtering og støtte til medarbejdere i svære situationer
  • Bindeled mellem ledelse og medarbejdere vedrørende trivsel og arbejdsmiljø
  • Aktiv deltagelse i reduktion af sygefravær og implementering af tiltag til forbedring af arbejdsmiljø
  • Udvikling og implementering af psykologiske redskaber og interventioner
  • Rådgivning af ledere i personalehåndteringssager med fokus på trivsel og mental sundhed
  • Håndtere debriefinger af medarbejdere og medarbejdergrupper ved voldsomme hændelser.

I forbindelse med kriseordningen, er vi optagede af, din viden bruges til at styrke det samlede HR-arbejde. Vi er samtidigt optagede af at sikre, at der ikke gås på kompromis med den fortrolighed og tillid, som er essentiel for gode samtaleforløb. Det er derfor vigtigt, at du har et skarpt blik for de etiske dilemmaer, som stilling kan indebære.

Din profil


Kvalifikationer:

  • Autoriseret psykolog med solid erfaring inden for krisepsykologi og/eller organisationspsykologi
  • Solid erfaring med samtaler med kriseramte
  • Stærke kommunikative evner og evne til at formidle komplekse emner til forskellige målgrupper
  • Erfaring med rådgivning og støtte til både ledere og medarbejdere
  • Evne til at arbejde selvstændigt såvel som i teams, hvor samarbejde og sparring vægtes højt
  • Kendskab til HR-arbejde og interesse for at bidrage til udviklingen af en sund arbejdspladskultur

Derfor skal du vælge os


Vi tilbyder:

En spændende og meningsfuld stilling, hvor du vil få stor betydning ikke alene for enkelte medarbejderes trivsel men også mere generelt for trivsel og arbejdsmiljø i stor og mangfoldig organisation. Du bliver en del af en dedikeret HR-afdeling, der arbejder med at skabe positive forandringer. Du vil få gode udviklingsmuligheder med fokus på din faglige og personlige udvikling. Vi deltager løbende i konferencer og kurser med formålet at opnå opdateret viden på området, som vi bringer i spil i hele organisationen.

HR-teamet deltager ofte i interne temadage og afdelingsmøder, hvor vi holder oplæg om bla. personprofiler, stressforebyggelse, sygefravær og beredskab ved voldsomme hændelser og krænkelser.

Vores arbejdsplads og arbejdstid er fleksibel, dvs. at du får stor indflydelse på, hvordan din arbejdsdag tilrettelægges.

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men hvis du har andre ønsker, er vi villige til at se på dette.

Hvis du vil vide mere


Du er velkommen til at kontakte Anne Hjortshøj (chef for Organisationsstaben) på telefon 23 29 77 eller Jette Feldthaus (chefkonsulent i HR og Udvikling) på telefon 51 64 77 47.

Ansøgning


Vi skal have din ansøgning senest den 8. juni 2024.

Den 10. juni 2024 træffer ansættelsesudvalget beslutning om, hvem der indkaldes til 1. samtalerunde. De udvalgte ansøgere får besked samme dag.

1. samtalerunde afvikles den 14. juni 2024 i tidsrummet kl. 8.30-16.00.

Kompetenceprofilen for de ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde, afvikles i uge 25. Tilbagemeldingen tager ca. 1,5 time.

2. samtalerunde afvikles den 21. juni 2024 kl. 9.00 – 14.00.

Ansøgeren forventes at tiltræde 1. august 2024.

Om os


I Kalundborg kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk), finde generelle oplysninger om Kalundborg kommune (Flyt til Kalundborg) eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Kalundborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Kalundborg

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Kalundborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Kalundborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i Kalundborg over tid

Dato Alle jobs som psykologer
4. november 2024 3
3. november 2024 5
2. november 2024 5
1. november 2024 6
31. oktober 2024 6
30. oktober 2024 6
29. oktober 2024 6
28. oktober 2024 5
27. oktober 2024 5
26. oktober 2024 5
25. oktober 2024 5
24. oktober 2024 6
23. oktober 2024 4
22. oktober 2024 5
21. oktober 2024 5
20. oktober 2024 4
19. oktober 2024 4
18. oktober 2024 4
17. oktober 2024 4
16. oktober 2024 4
15. oktober 2024 4
14. oktober 2024 4
13. oktober 2024 4
12. oktober 2024 3
11. oktober 2024 4
10. oktober 2024 4
9. oktober 2024 4
8. oktober 2024 4
7. oktober 2024 4
6. oktober 2024 4
5. oktober 2024 3