Specialkonsulent/neuropsykolog til Hjerneskade- og Rehabiliteringscentret (14 timer uge...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Brænder du for at bidrage til et stærkt neuropsykologisk fokus i rehabiliteringsforløb af borgere med erhvervet hjerneskade? Vil du medvirke til udvikling af den neuropsykologiske intervention i et tværfagligt felt?

Om Hjerneskade- og Rehabiliteringscentret

Hjerneskade- og Rehabiliteringscentret er et kommunalt rehabiliteringstilbud til borgere i Københavns Kommune, der efter en erhvervet hjerneskade eller andre neurologiske sygdomme har behov for genoptræning og rehabilitering.

Centret har to neurologiske afdelinger, en afdeling med 30 midlertidige døgnpladser og en ambulant afdeling, der årligt modtager ca. 650 ambulante forløb. Centret vil i 2020 opstarte hjemtagning af specialiseret rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade og åbne 14 nye midlertidige døgnpladser.

På centret har vi fokus på borgerens aktive medvirken i rehabiliteringsforløbet og udvikling af den tværfaglige indsats i neurorehabilitering. Vi arbejder i teams med sigte på rehabilitering af borgerens fysiske, kognitive, sproglige og sociale funktioner. Teamet består af ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, neuropsykologer, neurologisk speciallægekonsulent og tilknyttet logopæd. Centeret har herudover også en serviceafdeling og administrativt personale.

Som følge af Københavns Kommunes strategi for midlertidige døgnophold skal pladserne til neurorehabilitering flytte til ny matrikel i starten af 2020. Det nye center vil udelukkende varetage rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade og andre neurologiske sygdomme.

Vi tilbyder

  • mulighed for at udvikle og optimere den neuropsykologiske indsats
  • en stilling med mangeartede og skiftende arbejdsopgaver
  • en inspirerende og bred samarbejdsflade med både interne og eksterne samarbejdspartnere i kommunen og på hospitalerne
  • et arbejdsmiljø med fokus på vidensdeling, trivsel, faglig sparring og tværfagligt samarbejde, hvor der lægges vægt på selvstændighed, ansvarlighed, respekt og kollegialt samvær
  • deltagelse i relevante temadage og konferencer

Om stillingen
Du vil få en primær tilknytning til staben med reference til centerchefen.

Som neuropsykologisk specialkonsulent vil du være med til at tilbyde supervision til både centrets neuropsykologer og andre faggrupper fx social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og terapeuter. Du vil bidrage til den strategiske udvikling indenfor den neuropsykologiske rehabiliteringsindsats i forhold til Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vision og ambition for specialiseret rehabilitering, nationale anbefalinger og kliniske retningslinjer.

Dine opgaver vil være at

  • varetage supervision af centrets øvrige neuropsykologer
  • medvirke til udvikling og forbedring af den neuropsykologiske praksis særligt i forhold til rehabilitering på specialiseret niveau
  • medvirke til udvikling af tværfaglige pårørendetilbud
  • undervise og formidle information om neuropsykologiske indsatser til personalet
  • tilbyde neuropsykologisk vidensdeling, vejledning og supervision i samarbejdet både monofagligt såvel som i de tværfaglige teams
  • bidrage til udviklings- og forskningssamarbejde

Vi forestiller os, at du

  • er autoriseret neuropsykolog
  • gerne godkendt supervisor i neurorehabilitering
  • har erfaring indenfor området neurorehabilitering
  • har erfaring med undervisning og formidling
  • har erfaring med psykologisk intervention af pårørende til borgere med erhvervet hjerneskade
  • er udviklingsorienteret med gode samarbejdsevner og en anerkendende tilgang til borgere, pårørende, kolleger og ledelse

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse 1. december 2019 eller snarest muligt.

Mere information
Du kan læse mere om Hjerneskade- og Rehabiliteringscentret på www.hjerneskadeogrehabilitering.kk.dk og om tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade i Københavns Kommune på www.hjerneskade.kk.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Susanne Lorentzen på 6162 2359.

Søg via nedenstående link senest mandag den 28. oktober 2019
Sammen med din ansøgning bedes du uploade dit CV og uddannelsesbevis.
Vi afholder ansættelsessamtaler den 30. oktober 2019.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.10.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • København NV
  • Mandag den 28. oktober 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i København NV over tid

Dato Alle jobs som psykologer
23. november 2024 1
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 2
29. oktober 2024 2
28. oktober 2024 2
27. oktober 2024 2
26. oktober 2024 2
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1