Børnesagkyndig til Ankestyrelsen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København SV

Ankestyrelsen søger en børnesagkyndig med speciale i børne- og ungeområdet

Som børnesagkyndig i Ankestyrelsen skal du enten være børne- og ungdomspsykiater eller autoriseret psykolog med speciale i børn og unge.

Vi har i forvejen 6 børnesagkyndige ansat – 2 speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri og 4 autoriserede psykologer - og har brug for at udvide staben.

Du vil blive tilknyttet de to børnekontorer i København og Aalborg, der behandler sager om tvangsmæssige foranstaltninger over for børn og unge, herunder sager om adoption uden samtykke samt sager fra Ungdomskriminalitetsnævnet samt sager om afslag på hjælp til assisteret befrugtning. Derudover skal du rådgive os i forbindelse med sagsbehandlingen af underretningssager/egen drift sager.

Dine opgaver

Du skal deltage på ankemøder, hvor klagesager om tvangsmæssige foranstaltninger over for børn og unge under 18 år bliver afgjort. Sagerne afgøres med deltagelse af beskikkede medlemmer. Din rolle på ankemødet er at rådgive om børnefaglige spørgsmål.

Ankemøderne foregår både i København og Aalborg. Du skal deltage begge steder efter nærmere aftale.

Herudover skal du samarbejde med vores jurister om behandlingen af underretningssager/egen drift sager.

Du vil også kunne blive bedt om børnesagkyndige vurderinger af konkrete sager til brug for vores praksisundersøgelser samt at deltage i møde- og undervisningsaktiviteter med kommuner og andre.

Vi vil lægge vægt på, at du

  • er børne- og ungdomspsykiater eller
  • autoriseret psykolog med specialistuddannelse i børne- og ungdomspsykiatri
  • har et højt fagligt niveau og bred arbejdsmæssig erfaring
  • har gode samarbejdsevner og er en god holdspiller
  • har interesse og forståelse for det juridiske regelsæt om foranstaltninger over for børn og unge – jf. Lov om Social Service, Adoptionsloven og Lov om Ungdomskriminalitet
  • er en god formidler, både skriftligt og mundtligt
  • mødematerialet er digitalt, så du skal have IT erfaring på brugerniveau

Vi tilbyder dig

  • at blive en del af Ankestyrelsens gruppe af børnesagkyndige.
  • tværfagligt samarbejde med vores jurister.
  • spændende faglige udfordringer
  • et grundigt introduktionsforløb

Løn- og ansættelsesvilkår

Den ugentlige arbejdstid fastsættes efter nærmere aftale og ligger gennemsnitligt på 9-12 timer om ugen, heri indgår forberedelse til ankemøderne. Møderne planlægges for et halvt år ad gangen.

Du vil blive ansat efter overenskomster for akademikere i staten.

Ankemøderne afholdes fortrinsvist mandag-torsdag fra kl. 10-16.

Du kan ikke blive ansat i Ankestyrelsen, hvis du er ansat som børnesagkyndig i en kommune eller ved Domstolene.

Stillingen ønskes besat pr. 1 november 2021.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om Ankestyrelsen på vores hjemmeside www.ast.dk

Hvis du vil vide mere om jobindholdet kan du kontakte ankechef Lise Gry Beder på tlf. 61 89 74 12.

Ansøgning

Du skal søge stillingen elektronisk via vores hjemmeside. Vi skal modtage din ansøgning, CV, eksamensbevis, referencer og andre relevante bilag senest den 3. september 2021.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 37.

Vi opfatter mangfoldighed i medarbejdergruppen som en styrke. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København SV.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • København SV
  • Fredag den 03. september 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer i København SV

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i København SV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i København SV over tid

Dato Alle jobs som psykologer
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1