Vi søger psykologer med erfaring indenfor autismeområdet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København SV

Vi er i gang med at udvide vores forretningsområder og søger i den forbindelse psykologer, som har erfaring i at arbejde med autister. Vores målgruppe autistiske personer i alle aldre og med stor variation i funktionsniveau, komorbiditet, belastningssymptomer og livssituation.

Vi er aktuelt 12 medarbejdere i afdelingen for rådgivning, udredning og kurser - heraf 7 specialiserede psykologer og 3 specialpædagogiske rådgivere, som brænder for at gøre en forskel for autister og deres familier.

Afdelingen bærer præg af høj faglighed og stor ordentlighed i forhold til vores borgere og samarbejdspartnere. Fordi vi alle i langt de fleste opgaver arbejder meget selvstændigt, vægter vi intern og ekstern sparring højt samt deltagelse i sociale aktiviteter som fælles frokost mm.

Kommuner, regioner, virksomheder og privatpersoner bestiller mange forskellige ydelser hos os, som giver en stor brede og variation i opgaverne. Vi har gode muligheder for at præge eget arbejdsfelt i den retning, som man ønsker og har kvalifikationer til.

Vi tilbyder:

  • En fantastisk arbejdsplads med dejlige kollegaer og spændende og unikke opgaver, hvor du kan bruge og udvikle din erfaring og aldrig kommer til at kede dig.
  • Et introduktionsprogram og en mentor, som sammen med dig i de første måneder af din ansættelse finder ud af behovet for oplæring, sparring og supervision om konkrete arbejdsopgaver.
  • Et arbejde, hvor du kan gøre en væsentlig forskel for personer på autismespektret og deres netværk.
  • En mangfoldig og ambitiøs arbejdsplads. Hele virksomheden er i en rivende positiv udvikling, og efter fusionen med Incita er vi del af et større kraftcenter på det specialiserede socialområde.
  • Et godt socialt og fagligt arbejdsmiljø, hvor vi lykkes sammen.
  • En moderne arbejdsplads, som investerer i medarbejdernes udvikling - fordi vores medarbejdere er det, som gør os til noget særligt.
  • Fleksibel arbejdstid, og gode muligheder for hjemmearbejde, hvis du ønsker det.
  • Fast ansættelse på overenskomst eller eventuelt som konsulent, hvis du ønsker det.
  • Jobbet er som udgangspunkt på 37 timer, men færre timer kan forhandles.

Opgaver i stillingerne:

  • At rådgive personer med autisme ift. egen diagnose, udfordringer og ressourcer, forståelse af neurotypisk kommunikation og adfærd, stresshåndtering, konkrete strategier til at komme igennem vanskelige situationer, mm.
  • At rådgive og undervise pårørende og fagpersoner om typiske problemstillinger i forhold til forskellige aspekter af autisme indenfor forskellige funktionsniveauer og i forskellige kontekster og tilbud.
  • Behandlende samtaler med autistiske unge og voksne ift. belastningssymptomer, komorbiditet og traumer, såfremt du har kvalifikationer og erfaringer med behandlingsforløb til personer med autisme.
  • At være ansvarlig VISO-specialist i komplekse rådgivningssager omkring personer med autisme (og tit komorbiditet). Opgaven består som oftest af afdækning af personens funktionsniveau og støttebehov og efterfølgende rådgivning og koordinering/facilitering af samarbejde med de involverede fagpersoner (f.eks. myndighed, PPR-psykologer, pædagoger, lærere, støttekontaktpersoner, bostøtter mv.), samt med personen med autisme og de pårørende.
  • At beskrive individuelle ressourcer, udfordringer og behov hos personer med autisme på baggrund af f.eks. testning og interviews.
  • Telefonisk akut-rådgivning til autistiske personer og deres netværk samt på sigt til fagpersoner, hvor vi kan yde pædagogisk-psykologisk rådgivning omkring autismespecifikke emner.

Hvilken type psykologer søger vi?

  • Du er uddannet psykolog, eventuelt med en relevant specialist- eller anden efteruddannelse.
  • Du har flere års erfaring med at arbejde med personer med autisme.
  • Du har erfaring med samtaler og rådgivning med autistiske personer.
  • Vi vægter det højt, hvis du også har erfaring med eller interesse for behandling ud fra en kognitiv adfærdsterapeutisk eller metakognitive tilgang og/eller behandling af personer med autisme og komorbiditet.
  • Du har erfaring med psykologisk testning og rapportskrivning.
  • Du har lyst til og erfaring med at undervise
  • Du trives med at arbejde selvstændigt og struktureret i en hverdag, hvor du selv skal planlægge din tid samt skrive journaler og rapporter.
  • Du er god til at skabe kontakt og være nærværende.
  • Du har overskud og lyst til at bidrage til både den faglige og sociale udvikling i afdelingen og på tværs.
  • Du kan facilitere og lede møder.
  • Du er indstillet på, at en del arbejdsopgaver foregår i forskellige kommuner og kan kræve en del kørsel. Kørekort er nødvendigt, og egen bil er et plus.
  • Du vil gerne bidrage internt til faglig sparring og supervision.

Er du nysgerrig efter at høre mere?

Så ring eller skriv til faglig koordinator og specialpsykolog Dorte Bek-Pedersen, [email protected], mobil: 5251 3128 eller til områdechef Christine Pedersen, [email protected], mobil: 6144 1747

Vi glæder os til at høre fra dig!

Lyder dette som et job for dig?

Så ser vi frem til at modtage din ansøgning på [email protected] mærket "Psykolog til CfA" i emnefeltet. Deadline er torsdag 15.12.22, men vi holder ansættelsessamtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt via knappen "Send ansøgning".

Center for Autisme er en del af fonden Incita, som siden 1966 har hjulpet mennesker med at mestre deres udfordringer, så de kan leve et aktivt og ligeværdigt liv. Vi arbejder for at udvikle det rummelige arbejdsmarked og opfordrer alle – uanset køn, alder og etnisk oprindelse – til at søge jobbet.

I samarbejde med kommuner, virksomheder og aktører i civilsamfundet leverer Incita velfærdsløsninger, der er økonomisk og socialt bæredygtige. Incita er en socialøkonomisk virksomhed, der arbejder for at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt - ved at skabe særlige arbejdspladser hos os selv og gennem partnerskaber med private og offentlige arbejdsgivere i Danmark.

www.incita.dk

www.centerforautisme.dk


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e07ca076)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i København SV.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • København SV
  • Fredag den 16. december 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer i København SV

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i København SV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i København SV over tid

Dato Alle jobs som psykologer
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1