Neuropsykolog søges til nyt projekt

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Midtjylland

Regionshospitalet Hammel Neurocenter søger en neuropsykologtil en ny, spændende opgave med at etablere et udrednings- og habiliteringstilbud til voksne med cerebral parese (CP).

Vi er i gang med at sammensætte et stærkt fagligt hold med kompetencer og erfaring med at arbejde med voksne mennesker med cerebral parese.

Projektet er under etablering, og projektansatte er i høj grad med til at forme projektets indhold. Et tværfagligt CP-team med specialviden om CP vil sætte rammen for udredning og habiliteringsforløb af høj faglig kvalitet. For at sikre en stærk faglig dynamik og en vidensbaseret tilgang, er teamet sammensat med en kombination af faglig nysgerrighed, dristighed og relationelle kompetencer, og vi arbejder i et anerkendende miljø med plads til positiv undren, refleksion og humor.

Rollen som neuropsykolog i projektet er ikke fast afgrænset og vil til dels kunne formes af ansøgeren. Hovedopgaven vil være neuropsykologisk undersøgelse og vurdering af personer med cerebral parese. Da personkredsen kan have meget forskelligartet funktionsevne, er det nødvendigt at den neuropsykologiske undersøgelsesform kan variere mellem psykometrisk testning, observation i udførelse af daglige aktiviteter og samtale med personen og kendte personer i omgivelserne, fx forældre, kontaktpersoner eller andre nære støttepersoner. Foruden undersøgelse og vurdering vil din funktion være at rådgive eller vejlede personer med CP eller pårørende og fagprofessionelle.

Indikation for neuropsykologisk undersøgelse kan være udfordringer med kognitive funktioner som hukommelse, koncentration, opmærksomhed, rumlig forståelse, problemløsning, handlestrategier og andet, som ikke tidligere er undersøgt i tilstrækkelig grad, eller som har ændret sig væsentligt siden seneste vurdering.

Stillingen er en deltidsstilling på op til 18,5 timer pr. uge med tiltrædelse 1.05.2022 eller snarest muligt derefter. Der er tale om projektstillinger med 3-årig ansættelse og mulighed for forlængelse.

Om habilitering af voksne med CP
  • Habiliteringsprojektet er nyetableret og vil dels bestå i struktureret ambulant udredning og korte indlæggelsesforløb (op til 14 dage)
  • Alle forløb vil have et patientcentreret fokus med en tværfaglig tilgang
  • Der forventes en stor opgave med koordination og samarbejde med borgerens etablerede netværk og samarbejdspartnere fra sekundærsektoren
  • Projektet vil være under stadig udvikling, og dine erfaringer og kompetencer er velkomne som berigelse i projektet

Vi kan tilbyde dig
  • Monofaglig sparring om konkrete patientforløb sammen med fagfæller på Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  • At være del af en tværfaglig personalegruppe, hvor du kan indgå i sparring om patientforløb, prioritering af indsatser og vidensudveksling på højt niveau
  • At være del af et godt socialt fællesskab samt velfungerende personaleforening, som tilbyder mange gode arrangementer
  • Indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse

Forventninger til dig:
  • Du er autoriseret psykolog og specialist i klinisk neuropsykologi (med børn og unge eller voksne)
  • Du har gerne erfaring med at arbejde med børn eller voksne med cerebral parese, fx fra VISO
  • Du er opmærksom på at involvere patient og pårørende i dit arbejde
  • Du har lyst til at indgå i det tværsektorielle samarbejde med henblik på at koordinere et sammenhængende patientforløb
  • Du har stærke relationelle samarbejdskompetencer


Du kan læse nærmere om projektet her:https://elsassfonden.dk/hammel

Om Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Regionshospitalet Hammel Neurocenter behandler patienter med svær erhvervet hjerneskade (traumer, SAH, apoplexi, anoxisk skade, infektioner, tumorer).

Neurocentret er udpeget af Sundhedsstyrelsen til at varetage den højtspecialiserede neurorehabilitering i Vestdanmark, med et patientgrundlag på ca. 3 mio.
Neurocentret er faglig ansvarlig for neurorehabiliteringssenge i Hammel, Skive (27 senge­pladser), Silkeborg (6 sengepladser) og Lemvig (13 sengepladser).

Regionshospitalet Hammel Neurocenter er opbygget med i 4 subspecialer: subspeciale for tidlig neurorehabilitering, kognitiv subspeciale, sensomotorisk subspeciale, subspeciale for Børn og Unge med tilhørende klinikker (76 sengepladser i Hammel, 27 senge på to afsnit i Skive og 13 senge i Lemvig).
Neurocentret har ca. 650 medarbejdere, 19 faggrupper og 10 afsnit. Herudover har Neuro­centret tilknyttet 6 seng på intensiv afdeling i Silkeborg, hvor patienter i respirator kan modtages til tidlig neurorehabilitering.

Neurocentret er en universitetsklinik med 1 professor og omkring 10 ph.d.-studerende under Aarhus Universitet. Dertil er der et Uddannelsescentret, der afholder en del kurser i emner vedrørende neurorehabilitering.
Læs mere om Regionshospitalet Hammel Neurocenter på www.neurocenter.dk

Særligt om ledelsesforhold
Centerledelsen udgøres af cheflæge, chefsygeplejerske og chefterapeut. Regionshospitalet Hammel Neurocenter har en ledelsesstruktur, hvor der er gennemført en vidtgående decentralisering af ansvar og kompetence. Der udøves værdibaseret ledelse kombineret med fokus på dialog, involvering, decentralisering og resultater.

Stillingsopslaget skal være os i hænde senest 27.04.22 og der afholdes samtaler d. 28.04.22

Vi håber, vi har vakt din interesse! Har du brug for at vide mere, så kontakt os endelig.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
CP projektleder Helene Honoré, 7841 9048

Yderligere oplysninger om funktionen som neuropsykolog på Regionshospitalet Hammel Neurocenter kan fås ved henvendelse til Birgit Haahr, 7841 9280

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Midtjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 12.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Midtjylland
  • Onsdag den 27. april 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Midtjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Midtjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer i Midtjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i Midtjylland over tid

Dato Alle jobs som psykologer
26. januar 2025 15
25. januar 2025 13
24. januar 2025 12
23. januar 2025 14
22. januar 2025 13
21. januar 2025 14
20. januar 2025 14
19. januar 2025 17
18. januar 2025 18
17. januar 2025 21
16. januar 2025 22
15. januar 2025 20
14. januar 2025 20
13. januar 2025 20
12. januar 2025 20
11. januar 2025 23
10. januar 2025 22
9. januar 2025 25
8. januar 2025 24
7. januar 2025 24
6. januar 2025 24
5. januar 2025 24
4. januar 2025 25
3. januar 2025 24
2. januar 2025 22
1. januar 2025 19
31. december 2024 24
30. december 2024 21
29. december 2024 24
28. december 2024 23
27. december 2024 24