Familiehuset i Ringsted Kommune søger psykolog - Ringsted

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ringsted

Psykolog eller anden faggruppe med solid viden om angst søges til nyoprettet projektstilling.

Ringsted Kommune har fået midler til at etablere en indsats, der skal hjælpe børn og unge, der er så svært plaget af angst, at dette griber forstyrrende ind i barnets og familiens hverdag.

Målgruppen er 9-16 årige, som ikke kan rummes i kommunens ordinære tilbud.

Om Familiehuset
Familiehuset huser 26 medarbejdere, fordelt på 3 teams: et støtte– kontaktpædagog team, et psykologteam og et familieterapeutteam. I Familiehuset er vi optaget af at hjælpe familier i udsatte positioner til et mindre sårbart sted at stå gennem koordinerede og helhedsorienterede indsatser.

Opgaverne i Familiehuset kommer fra kommunens Børne- og Familierådgivning samt Ungeenheden. Familiehuset samarbejder derfor med kommunens rådgivere.
I Ringsted Kommune arbejder vi med tidlig opsporing ud fra Ringsteds Udviklingsmodel - i et systemisk perspektiv. Familiehusets medarbejdere samarbejder dermed også med kommunens daginstitutioner og skoler.

Om jobbet
Samtalerne kan både være individuelle, med hele eller dele af familien, samt i gruppeforløb. Vi arbejder terapeutisk samt med rådgivning og vejledning – både i Familiehuset og i familierne.
Indsatsen tilrettelægges individuelt, i samspil med familierne og evt. deres socialrådgivere.

Stillingen er på 37 timer med start den 1. maj 2020 og er som udgangspunkt et 3-årigt vikariat. Efter første år skal indsatsen evalueres.

Dine opgaver
  • Behandlings-, samtale- og afklaringsforløb med familier i udsatte positioner
  • At deltage i relevante interne og eksterne møder vedrørende familien
  • At følge op på handleplaner med skriftlige statusrapporter
  • At deltage i udviklings- og uddannelsesaktiviteter


Din professionelle profil
  • Psykolog eller anden relevant uddannelse
  • Særlig interesse for børn, unge og familier
  • Faglige kvalifikationer samt erfaring inden for samtaler med familier i udsatte positioner
  • Har tværfaglige samarbejdskompetencer
  • Har evne til at observere, beskrive og reflektere over egen og andres praksis
  • Rummelig og nysgerrig med et ressourceorienteret helhedssyn
  • Du kan handle proaktivt, selvstændigt og er robust
  • Du er fleksibel i forhold til arbejdstidens tilrettelæggelse
  • Grundlæggende kendskab til kognitiv adfærdsterapi
  • Det er et plus, men ikke et krav, at have gjort sig erfaringer med metakognitiv terapi
  • Evt. erfaring fra ansættelse i kommunale tilbud
  • Fordel med viden om autisme


Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 13.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Ringsted.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.2.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Ringsted
  • Tirsdag den 31. marts 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Ringsted

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Ringsted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i Ringsted over tid

Dato Alle jobs som psykologer
25. november 2024 1