Teamleder til Psykologerne ved Børne & Familiecentret

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vejle

Vi løfter i flok! Vil du være med??

Om jobbet

Vi søger en engageret og ambitiøs teamleder til vores Psykologer, som brænder for udsatte børn, unge og familier og ikke mindst faglig- & personaleledelse!

Teamet består af 13 psykologer, som udfører terapeutisk behandling af børn og unge, der har været udsat for traumatiske begivenheder i form af svigt, vold, seksuelle overgreb, dødsfald mm. Der er tale om såvel familieterapeutisk som individuel indsats med et tæt samarbejde med forældre eller de voksne, der har barnet i deres varetægt. Derudover udarbejder teamet psykologiske undersøgelser og der rådes over lokaler til legeterapi, sandplay, maleaktivitet og theraplay.
Teamets kultur er præget af høj grad af fagprofessionalisme, hvor der er lyst til udvikling, en anerkendende tone, og hvor godt kollegialt samarbejde er værdsat.

Sagerne er typisk visiteret efter servicelovens §11.3 og §52 og Psykologerne leverer primært ydelser til Vejle Kommunes Familie – og Handicaprådgivning.

Psykologerne er optaget af at tilpasse og udvikle metoder, faglighed og ydelser. Én af dine vigtigste opgaver er, at arbejde med flow i de enkelte sager og ligeledes implementere og udvikle nye og tidsbegrænsede ydelser. Herudover vil vi have særlig fokus på de seneste nye metoder inden for det psykologiske felt og det tværfaglige samarbejde i organisationen.

Børne- & Familiecentret er i gang med at implementere Feedback Informed Treatment og du vil som leder få en central rolle i implementeringsprocessen.

Tiltrædelse 1. januar 2020 eller efter aftale.

Vi forventer af dig

  • Du har ledelseserfaring, gennemslagskraft og mod på faglig- & personaleledelse!.
  • Du har en uddannelse enten som psykolog, Cand. pæd. psyk. eller Cand. Pæd. i pæd. psyk. eller anden relevant uddannelse.
  • Du har kendskab til og viden om systemisk ledelse. Hvis ikke, at du er villig til at få en systemisk lederuddannelse.
  • Du er tydelig, robust, lyttende, nærværende og omsorgsfuld leder, der har gode kommunikative kompetencer.
  • Du er udadvendt, initiativrig og vægter relationel ledelse.
  • Du vægter egen som andres trivsel, udvikling og arbejdsmiljø.
  • Du vægter og understøtter sammenhængskraften i BFC. Du kører ikke kun solo, men er også loyal mod ledelsesteamet og ikke mindst organisationen. Du har en god organisationsforståelse.
  • Du betragter faglighed, dokumentation, opfølgning, struktur og overblik som en naturlig del af egen og andres praksis.
  • Du har fokus på sagsflow og samarbejdet med teamets faglige koordinator, som understøtter dig i din ledelse og referer til dig.
  • Du kan sortere og prioritere i din opgaveløsning. Du er klar over at bunkerne aldrig forsvinder.
  • Du har erfaring med procesledelse og er udviklingsorienteret.
  • Du kan sætte retning, og sikre følgeskab igennem en anerkendende, tillidsbaseret og delegerende ledelsesstil.
  • At du har kørekort, da der ofte forekommer samarbejdsmøder mv. ude af huset.


Vi tilbyder dig


Du bliver en del af en organisation, der bredt er kendt som udviklingsorienteret, fagligt i front og med nytænkende indsatser. Vi er et hus, der byder nye idéer og engagement velkommen. Du vil blive en del af et lederteam med et højt ambitionsniveau, der supplerer hinanden og brænder for den udvikling, BFC står midt i!

Vi er et lederteam på 6, der vægter sammenhængskraften i BFC og betragter ledelse som et fag. Vi prioriterer vores fælles ledermøder, sparringsrum og sikrer en fælles kurs i vores opgaveløsning. Vi er et hus, der vægter worklife balance.

Vi er et hus, som værner om vores gode arbejdsmiljø og nyder et godt grin! Har du lyst til at være med? Så ret gerne henvendelse til BFC!

Ansættelsesvilkår

Løn- & ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn. Stillingen er en teamlederstilling på 37 timer uden højeste arbejdstid.

Om os

Teamlederen vil blive en del af Børne- & Familiecentret, som består af 6 teams med pt. 90 medarbejdere. Børne- & Familiecentret er et dagbehandlingstilbud under Familie- & Forebyggelse, Vejle Kommune. Målgruppen er udsatte børn, unge og familier. Personalet består primært af psykologer, pædagoger, lærer, socialrådgivere og social- & sundhedsassistenter. Børne- & Familiecentret har egne lokaler på Staldgårdsgade 10 C og på Boulevarden 19K.

Teamlederen vil få sin faste base på Boulevarden og refererer til lederen af Børne- & Familiecentret.

I Børne- & Familiecentret arbejder vi efter BUM-modellen (Bestiller, udfører, modtager), hvor vi primært leverer ydelser, der bestilles af Vejle Kommunes Familie- & Handicapafdeling. Vi leverer ydelser efter ”pengene følger barnet”-princippet, hvor betalingen afhænger af, hvilken ydelse der bestilles.

Flere oplysninger

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte leder af Børne- & Familiecentret Anja Hansen på tlf. 2945 0877.

Ansøgningsfrist

Vi skal have din ansøgning senest 13. november 2019. Vi gennemfører to samtalerunder og forventer at holde 1. samtale onsdag 20. november og 2. samtale holdes mandag 25. november 2019.

Profilanalyse

Der vil være en personlighedsanalyse mellem 1. og 2. samtale og testen vil finde sted torsdag 21. november 2019.

Børne- og straffeattest

Vi indhenter børne- og straffeattest.

Link til egen hjemmeside

www.bfc.vejle.dk


Send din ansøgning


Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Vejle.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.10.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Vejle
  • Onsdag den 13. november 2019

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Vejle

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Vejle over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer i Vejle over tid

Dato Alle jobs som psykologer
24. november 2024 7
23. november 2024 7
22. november 2024 7
21. november 2024 8
20. november 2024 8
19. november 2024 8
18. november 2024 9
17. november 2024 9
16. november 2024 9
15. november 2024 7
14. november 2024 10
13. november 2024 8
12. november 2024 9
11. november 2024 9
10. november 2024 9
9. november 2024 10
8. november 2024 8
7. november 2024 8
6. november 2024 7
5. november 2024 6
4. november 2024 6
3. november 2024 6
2. november 2024 6
1. november 2024 6
31. oktober 2024 6
30. oktober 2024 6
29. oktober 2024 5
28. oktober 2024 3
27. oktober 2024 3
26. oktober 2024 2
25. oktober 2024 3