Receptionist med flere kasketter

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus C

Har du erfaring som receptionist, og brænder du for at yde et højt serviceniveau? Har du samtidig lyst til at tage flere kasketter på i hverdagen og dermed være med til at sikre, at hele hummel får hjælp og besvaret deres spørgsmål? Så har du her muligheden for at spille dig på holdet som hummel’s nye Receptionist.


Velkommen til


Hos hummel A/S er det vores passion at designe, levere og markedsføre sports- og sportsfashion-produkter. Vi er et brand med en unik historie og kultur – som vi elsker og er stolte af.

Som receptionist på hummel’s hovedkontor i Aarhus C er du den første, vores gæster møder, når de ankommer, og den første de henvender sig til, hvis de har brug for hjælp. Det gør dig til en uvurderlig del af vores hold, idet vi ønsker, at vores gæster og kollegaer altid får en god og serviceminded oplevelse i vores reception.

Du bliver en del af vores Serviceteam, som er et team på 5 personer, hvor du vil referere til vores Teamlead for Serviceteamet. Derudover vil du i dagligdagen have kontakten til HR & Serviceteamet, gæster i huset, hummel kollegaer og diverse leverandører.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder


Du bliver ansvarlig for vores reception, hvor din primære opgaver er at betjene hummel’s hovedtelefon samt sørge for, at gæster og medarbejdere føler sig velkomne og bliver taget godt imod. Derudover skal du trives i en alsidig rolle, hvor du får indflydelse på mange arbejdsområder af både administrativ og mere social karakter, idet du både kommer til at være ansvarlig for indkøb af kontorartikler, kontakt til rejseleverandører og hjælpe ledere og medarbejdere med planlægning og håndteringen af mærkedage samt afvikling af større arrangementer.

Derudover består dine arbejdsopgaver i at:

  • Supportere ledelsen i forhold til booking af rejser og transport
  • Administrere og vedligeholde hummels hotelaftaler
  • Håndtere post (frankere postforsendelser, brevsortering, fakturaer mv.)
  • Opdatere rabataftaler til hummel ansatte
  • Behandle og besvare henvendelser på mail
  • Hjælpe ledere og medarbejdere med håndtering af mærkedage
  • Supportere Event Coordinator/HR/Marketing med planlægning og afvikling af større arrangementer
  • Hjælpe til i køkken ved behov
  • Modtage og fordele pakker ved spidsbelastning/sygdom

Arbejdstiden er fra 8.00-16.00, da du skal sørge for at vores reception er åben i kontorets åbningstid.

Dine kompetencer


Som person er du servicemindet, udadvendt, engageret og altid parat til at yde en ekstra indsats - ikke bare for gæsterne, men også for dine kolleger. Du beskriver dig selv som selvstændig, omstillingsparat, og god til at koordinere og prioritere i arbejdsopgaverne. Derudover trives du på en arbejdsplads med højt tempo, store ambitioner om at vinde, og så nyder du, at være en del af et hold, hvor alle stræber efter at spille hinanden gode.

Vi forestiller os, at du har erfaring fra lignende rolle, meget gerne fra servicebranchen (hotel, restauration, rejse) og så vægter vi det højt, at du er god til at skabe relationer og har lyst til at opbygge og pleje relationer på tværs af vores afdelinger.

Derudover forestiller vi os at du:

  • Elsker at gøre en positiv forskel og yde et godt værtskab overfor vores gæster og dine kollegaer
  • Er god til at samarbejde på tværs af alle afdelinger
  • Er god til at formulere dig – både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
  • Er selvstændig og god til at prioritere iblandt mange forskellige opgaver

Hos hummel


Hos hummel gør vi os umage for at være en god arbejdsplads. Vi har en åben, ærlig og god tone. Der er nærhed til ledelsen og gode muligheder for personlig udvikling. Vi spiller i angreb og går efter at vinde, men vi er også det hold, der har det sjovest.

Dit nye arbejdssted vil blive på vores hovedkontor på Balticagade 20, 8000 Aarhus C. Her arbejder vi til daglig tæt på 270 kollegaer, som alle er klar til at spille dig på holdet.

Vi tilbyder dig:

  • En god arbejdsplads, hvor udvikling og relationer er i fokus. Vi spiller på tværs i huset, og har en helt speciel stemning, hvor alle hilser på hinanden og har en god dialog.
  • Hos os er der plads til faglige udfordringer, samt balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi har fleksible arbejdsforhold, samtidig med at det er muligt at dyrke 1 times sport i arbejdstiden.
  • En god kantineordning med lækker frokost og frugtordning
  • En personaleforening “hummelbien”, som er med til at styrke sammenholdet med firmafester, julefrokost, udflugter, kulturelle aktiviteter osv.

Interesseret?


Der er ansøgningsfrist d. 17. september 2022, men melder den rigtige spiller sig til holdet før, så er vi klar til at rykke videre i processen. Det betyder, at stillingsopslaget i enkelte tilfælde vil blive fjernet før den annoncerede ansøgningsfrist.

Lyder ovenstående som noget for dig, så send din ansøgning via nedenstående link allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om hummel A/S – alt handler om sport, kids og style.

hummel A/S er en global virksomhed, som er repræsenteret i mere end 35 lande verden over og som arbejder for at skabe en mere bæredygtig forretning med karakter. Og vi tror på det, vi gør. For vores klare mission er: ”Change the world through sport”. Læs mere om os her.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Receptionist", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus C.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.8.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Receptionist
  • Århus C
  • Lørdag den 17. september 2022

Statistik over udbudte jobs som receptionister i Århus C

Herunder ser du udviklingen i udbudte receptionist i Århus C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal receptionister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte receptionister i Århus C over tid

Dato Alle jobs som receptionister
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0