Medarbejder til udvikling af Forsvarsministeriets lønsystem

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Vil du være med til at systemudvikle, optimere og vedligeholde Forsvarsministeriets lønsystem?

Er du frisk på nye udfordringer? Trives du med at være en del af uformel gruppe, hvor man som team får tingene til at fungere? Tilhører du den særlige skare af mennesker, der både kan håndtere tekniske som administrative opgaver og har du kendskab til programmering eller lønadministration?
Hvis du kan svare ja, så kan du være på vej til et spændende job hos os i Lønproduktion- og kontrolsektionen i Ballerup.

Om os

Lønproduktion- og kontrolsektionen er en del af Overenskomstafdelingen i Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Overenskomstafdelingen har til opgave, at forhandle og fortolke en række aftaler og overenskomster på Forsvarets område herunder, sikre rettidig implementering og udbetaling i lønsystemet.

Sektionen varetager systemudvikling, drift og vedligeholdelse af Forsvarsministeriets del af lønsystemet (FMN-LØN (SLS)) og foretager blandt andet programmering, afvikling af lønkørsler m.v., kontrolafstemning og beregning, test m.v. samt rådgiver på løn- og tjenestemandspensionsområdet. Samlet set sørger vi for, at forsvarets ca. 22.000 ansatte får deres løn hver måned.

I Drift- og aftaleelementet hvor du bliver ansat varetager vi opgaver som drift- og vedligeholdelse og af Forsvarsministeriets del af lønsystemet (FMN-LØN (SLS)).
Opgaverne består blandt andet af opdatering og vedligeholdelse af lønportal, kodning af lønsystemet, afvikling af test og lønkørsler, afstemning og kontrolberegning af løn samt udføre test med mere.
Hver måned foretager vi mange ændringer i lønsystemet, som afspejler nye overenskomster, aftaler, love eller ændring til skattelovgivning m.v. Samlet set sikrer vi, at forsvarets ca. 22.000 ansatte får deres løn til tiden hver måned.

Sektionen består af 8 medarbejdere, hvor du bliver en del af et dynamisk team, med fagligt dygtige medarbejdere i et godt socialt og uformelt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og koordination er i højsædet.

Der vil blive muligheder for både personlig og faglig udvikling. Vi lægger vægt på engagement, at vi er fagligt dygtige i opgaveløsningen og, at vi er gode kollegaer for hinanden. Vi har en uhøjtidelig, men ordentlig omgangstone med respekt for hinanden og vores forskelligheder. Arbejdet foregår ofte i et højt tempo og med høj grad af selvstændighed.

Om stillingen

Som medarbejder i sektionen skal du deltage i systemudvikling, kodning/programmering og drift og vedligeholdelse af lønsystemet (FMN-løn (SLS)), som foretages ved anvendelse af Statens Lønsystem (SLS).

Vores processer kræver en tæt dialog med kunder samt interne som eksterne samarbejdspartnere og leverandører.

Dit arbejdsområde vil bestå af følgende hovedområder:

- Driftsvedligeholdelse herunder programmering/kodning og test i FMN-LØN (løndele, kontering, skattefiler, filer og afregning, lønspecifikation m.v.).
- Dannelse af og afvikling af rekvisitioner herunder lønkørsler m.v.
- Udarbejdelse og levering af filer/PDF-dokumenter m.v. til kunder og interessenter.
- Opdatering/vedligeholdelse af lønportal samt udarbejdelse af dokumentation.
- Oprette og vedligeholde brugere og rettigheder i brugeradministrationssystem (BSL) til FMN-LØN.
- Servicerer vores kunder og samarbejdspartnere inden for området.
- Kontrolafstemning af løn m.v., afregning til Skatteforvaltningen, fildannelse m.v.
- Tværgående, administrative samt ad hoc opgaver.

Opgaverne fordeler sig på 2 ledige stillinger.

Om dig

Vi ser gerne, at du har en kontoruddannelse, IT uddannelse eller anden relevant uddannelse. Men din uddannelsesmæssige baggrund kan være fra flere retninger.

Du har erfaring eller interesse, som du kan bygge videre på fra lignende eller anden systemportefølje fx udbetalingssystemer.

Vi lægger vægt på, at du har følgende kompetencer:

- Baggrundsviden og erfaring med beregning af løn og løndannelse, gerne i Statens lønsystem.
- Baggrundsviden om SAP/DeMars (HR) og kendskab til SQL, men ikke et krav.
- Det er en fordel, hvis du har kendskab til Forsvaret.
- Du er engageret, nysgerrig, fleksibel og omstillingsparat i forhold til både arbejdsopgaver og tempo.
- Du kan arbejde selvstændigt og samtidigt hurtigt tilegne dig ny viden og færdigheder.
- Du er en god holdspiller, og kan lide at samarbejde både med dine kolleger i teamet, men også på tværs i og uden for organisationen.
- Du besidder evnen til at tænke analytisk, du har sans for tal og logisk sammenhæng.
- Du har kendskab og erfaring i anvendelse af grundlæggende IT-systemer (Word, Excel og Outlook).

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Du indplaceres i løngruppe, alt efter din uddannelse, erfaring og kompetencer fx som kontorfuldmægtig, afdelingsleder eller fx.som IT specialist/konsulent.

Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. For alle ansatte kræves, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Lisbeth Mette Juul Andersen på telefon 32 66 53 71.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på telefon 72 81 91 78.

Du bedes søge stillingen via vores elektroniske ansøgningsmodul ved at trykke på linket ”søg stillingen” nederst på denne side. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, bedes du tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfrist er den 5. april 2021. Vi afholder løbende samtaler.
Ansættelsesdato: 1. maj 2021 eller snarest derefter og efter aftale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE
Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og ministerområdets øvrige myndigheder løser nogle helt særlige opgaver for rigets sikkerhed – nogle gange med livet som indsats. Vi bidrager til den operative kerneopgave ved at rekruttere og fastholde kompetente mænd og kvinder til mere end 40 uddannelser og 20.000 stillinger. Og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Det stiller særlige krav til os som HR-organisation.
Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren. Det kræver, at vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med specialer inden for militærfaglighed, psykologi, rekruttering, marketing, arbejdsmiljø, jura, mangfoldighed og meget mere. Og vi står klar, når det gælder - også uden for almindelig åbningstid. Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.
Vi er en udviklingsivrig arbejdsplads, hvor ansvar følger initiativ, og hvor dagene sjældent ligner hinan-den. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Og den faglige udvikling følger med. Vi er en travl arbejdsplads med et stærkt kollegialt fællesskab. Det har vi også brug for – Danmarks sikkerhed kræver mere end almindelig HR

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Regnskabsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.3.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Regnskabsmedarbejder
  • Ballerup
  • Mandag den 05. april 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som regnskabsmedarbejdere i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte regnskabsmedarbejder i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal regnskabsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte regnskabsmedarbejdere i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som regnskabsmedarbejdere
28. december 2024 1
27. december 2024 1
26. december 2024 1
25. december 2024 1
24. december 2024 1
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1