Struktureret projektcontroller søges til økonomistyring for en bred projektportefølje

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia

Struktureret projektcontroller søges til økonomistyring for en bred projektportefølje


Vær med til at understøtte den grønne omstilling, når du med dit stærke overblik og din økonomiske indsigt bidrager til at sikre den økonomiske styring i vores el-projekter. Energinet står overfor en stor og spændende opgave med at bidrage til at opnå ambitiøse klimamål, og du kan være med til at sikre, at dette sker på en økonomisk effektiv måde med skarp økonomisk styring og understøttende rapportering. Som vores nye kollega bliver du desuden en del af et fagligt stærkt miljø med mange udfordrende opgaver. Din arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia med mulighed for hjemmearbejde og stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge dit arbejde.

Økonomistyring og procesfokus i et tværgående projektmiljø

Du indgår i et projektsupportteam, som har ansvaret for en velfungerende økonomistyring, indkøbskoordinering og proaktiv sparring med projektledelsen for en specifik projektportefølje. Teamet skal sikre nærhed til projekterne og samtidig sikre effektivitet i økonomi- og indkøbsprocesserne samt sikre involvering af og koordinering med rette fagspecialister indenfor økonomi, indkøb og kontraktstyring, når det er påkrævet i de enkelte projekter. Projektsupportteamet består altid af en indkøber, en projektøkonom og en projektcontroller, men kan udvides med flere roller afhængigt af behovene i de enkelte projekter.

På tværs af din projektportefølje får du som projektcontroller ansvaret for at sikre korrekt og rettidig økonomistyring i SAP, og at processerne i og omkring SAP følges, så der opnås god, retvisende data, der kan bruges aktivt til beslutninger og statusrapporteringer. Du opretter og vedligeholder projektstrukturer i SAP, indlæser budgetter og sikrer korrekt lukning og afslutning af projekterne. I tæt samarbejde med projektet opretter du rekvisitioner, opdaterer betalingsplaner og følger løbende projektets økonomi ved bl.a. at følge op på varemodtagelser og åbne indkøbsordre. Med dette sikrer du økonomisk fremdrift og retvisende prognoser i projekterne.

Du deltager i månedlige møder med projektlederne, hvor økonomien gennemgås, projektfremdriften drøftes og prognoserne tilrettes. Derudover koordinerer du løbende med de øvrige i projektsupportteamet i forhold til aktuelle opgaver og prioriteringer, ligesom du sikrer dialog, afstemning og involvering af øvrige relevante personer fra de øvrige fagmiljøer.

Vi er ved at opbygge et stærkt fagmiljø for projektcontrolling og søger derfor en ny projektcontroller til det eksisterende team på 10 kolleger. Du får derfor også en aktiv rolle i at få fagmiljøet etableret og sikre løbende sparring, koordinering og udvikling med de øvrige projektcontrollere. Organisatorisk bliver du en del af afdelingen Projektøkonomi og -risk, der understøtter projektøkonomistyringen på tværs af alle projekter i Energinet-koncernen.

”Vi har et stærkt fagmiljø i Projektøkonomi og -risk, hvor samarbejde både i og udenfor afdelingen vægtes højt. Vi har en flad struktur og forventer, at alle spiller aktivt med og tager ansvar. Jobbet giver derfor rig mulighed for sparring og mulighed for at påvirke de generelle metoder og arbejdsgange, der anvendes til projektøkonomistyring”, fortæller afdelingsleder Maja Kirk-Laursen.

Glæd dig til at blive en del af et stærkt fagligt team i afdelingen og et spændende tværfagligt miljø i en organisation, som i høj grad understøtter din faglige og personlige udvikling.

Struktureret og selvkørende projektcontroller, som vægter samarbejde højt

Du har en relevant økonomisk uddannelse inden for økonomistyring, controlling eller regnskab, og muligvis nogle års erfaring med lignende opgaver fra en større virksomhed. Men nyuddannede kan også komme i betragtning til jobbet. Hovedsagen er, at din uddannelse og erfaring har givet dig stærke analytiske og relationelle kompetencer, som giver dig en forudsætning for at arbejde med tværgående projekter. Det er en fordel, hvis du har kendskab til SAP – men evne og lyst til at lære, er det vigtigste. Da du har en bred snitflade på tværs af organisationen, er det vigtigt, at du er stærk i din mundtlige og skriftlige kommunikation.

Som person er du struktureret og kvalitetsbevidst, og du trives med selvstændigt arbejde. Du sidder dog ikke altid dybt begravet i Excel og SAP, men er udadvendt og prioriterer videndeling og samarbejde højt. Det betyder, at du er opsøgende i dit samarbejde og evner at kommunikere konstruktivt med kolleger og andre samarbejdspartnere på tværs af fagområder. Samtidig er det vigtigt, at du tør udfordre og stille spørgsmål, så vi sikrer den bedst mulige kvalitet i den økonomiske styring.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning” senest 10. januar 2022. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte gruppeleder Trine Bank på telefon 20 60 96 64 eller afdelingsleder Maja Kirk-Laursen på telefon 51 67 78 48. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.Energinet.dk.

Energinet Koncernøkonomi og Business Support understøtter koncernen og koncernens forretningsenheder med ydelser inden for indkøb, compliance, regnskab samt økonomi og Facility Service. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.

Se film om Energinet.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Regnskabsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Regnskabsmedarbejder
  • Fredericia
  • Mandag den 10. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som regnskabsmedarbejdere i Fredericia

Herunder ser du udviklingen i udbudte regnskabsmedarbejder i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal regnskabsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte regnskabsmedarbejdere i Fredericia over tid

Dato Alle jobs som regnskabsmedarbejdere
18. december 2024 4
17. december 2024 4
16. december 2024 5
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 4
12. december 2024 4
11. december 2024 4
10. december 2024 4
9. december 2024 4
8. december 2024 4
7. december 2024 4
6. december 2024 4
5. december 2024 5
4. december 2024 5
3. december 2024 5
2. december 2024 4
1. december 2024 5
30. november 2024 5
29. november 2024 5
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 4
25. november 2024 4
24. november 2024 4
23. november 2024 4
22. november 2024 4
21. november 2024 4
20. november 2024 4
19. november 2024 4
18. november 2024 4