Controller i Økonomi og Regnskab

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Pandrup

Jammerbugt Forsyning A/S søger en dynamisk og faglig dygtig Controller, der har styr på det regnskabsmæssige håndværk. Har du styr på økonomi og økonomistyring i et vandselskab? Evner du at give direktøren, chefgruppen og medarbejdere overskuelige budgetter og opfølgninger?

Virksomheden

Vi er et kommunalt ejet vandselskab, der står for driften og vedligeholdelsen af

4 renseanlæg, ca. 1.000 km kloakanlæg, ca. 15.000 brønde og 240 pumpestationer samt administrationen af en tømningsordning for ca. 8.500 bundfældningstanke. Ca. 19.000 ejendomme eller omtrent 46.000 indbyggere er tilsluttet Vandselskabets spildevandsanlæg. Herudover forsyner Vandselskabet ca. 900 husstande med rent drikkevand fra et mindre vandværk.

Der er i Jammerbugt Forsyning A/S for øjeblikket ansat i alt 20 medarbejdere, hvoraf de 10 medarbejdere varetager den daglige drift og vedligeholdelse af anlæggene. Derudover består Jammerbugt Forsyning A/S af en administration med 10 medarbejdere, som er placeret på Lundbakvej i Pandrup.

Controller Økonomi og Regnskab i Jammerbugt Forsyning A/S

Du vil som Controller i Økonomi og Regnskab være fagligt ansvarlig for økonomi og økonomistyring i en stabsfunktion, som ud over dig består af 2 økonomimedarbejdere og en elev. Du vil som Controller skulle sikre, at der er overblik over Vandselskabets samlede økonomi og indblik i de enkelte områder.

Vi tilbyder dig et udfordrende job med spændende opgaver, hvor du kan udvikle dig fagligt, og personligt. Din hverdag vil variere, og der er stor frihed i stillingen.

Du vil få reference til direktøren og skal i samarbejde med chefgruppen stå for koordinering af opgaver på tværs af Vandselskabet, samt disse centrale opgaver:

  • varetage de daglige økonomiopgaver med kontering/betaling af fakturaer, udsendelse af regninger, afstemning af bank og debitor-/kreditorbogholderiet,
  • udarbejde budget og årsregnskab,
  • udarbejde budgetopfølgning til bestyrelsen 4 gange årligt,
  • lave indberetning af moms og diverse afgifter,
  • ansvar for løn med afstemning og lønkørsler hver måned.

Du deltager løbende i Vandselskabets ledelsesmøder sammen med Projektchefen, Driftschefen og Direktøren.

Faglige kompetencer:

Vi forventer, at du:

  • er fagligt stærk på økonomiområdet,
  • har indsigt, erfaring og uddannelse, der matcher de skitserede opgaver,
  • kan yde en fagligt kvalificeret og ligeværdig sparring omkring økonomiske forhold på alle niveauer,
  • har de fornødne IT-kundskaber,

Personlige egenskaber:

  • er ansvarsbevidst, og kan arbejde selvstændigt,
  • er god til at samarbejde på tværs og besidder stærke kommunikative og analytiske evner,
  • vi søger en Controller, der udover at være stærk til tal og excelark, også har flair for at analysere, udvikle, planlægge og implementere ud fra en sikker procesforståelse samt en evne til at arbejde på tværs af organisationen,
  • har evnen til at bevare overblikket, også når det går stærkt,
  • arbejder struktureret og formår at få afsluttet dine opgaver,
  • er fleksibel, effektiv, stabil, målrettet og initiativrig,
  • har et godt humør, og en positiv indstilling til løsning af opgaverne.

Vi tilbyder:

  • et spændende, varierende og udfordrende job med gode muligheder for selv at varetage planlægningen af opgaverne,
  • et tæt samarbejde med Vandelskabets administration og driftspersonale,
  • en stilling med gode udviklingsmuligheder i snitfladen mellem driftsoptimering, økonomistyring og den generelle udvikling af virksomheden Jammerbugt Forsyning A/S,
  • en travl hverdag med en positiv omgangstone og gode kollegaer med gejst og vilje til samarbejdet. Vi taler åbent om tingene med respekt for hinanden,
  • mulighed for at arbejde i en branche, som står overfor en spændende udvikling i de kommende år.

Jammerbugt Forsyning A/S har flere lokationer indenfor Jammerbugt Kommune. Du vil fysisk få plads i Administrationens kontorlokaler på Lundbakvej 5 i Pandrup.

Stillingen er på fuld tid (37 timers uge), og vi har fleksordning med tidsregistrering.

Du aflønnes efter kvalifikationer, og efter gældende overenskomst mellem din faglige organisation og KL. Der tilbydes Sundhedsforsikring.

Ansættelsestidspunkt efter nærmere aftale, men vi forventer at stillingen skal besættes senest den 1. juli 2023.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør Jan Kjær på tlf. 41 91 36 96 eller Projektchef Lars Konnerup på tlf. 41 91 19 22.

Ansøgningsfristen:
Fredag den 12. maj 2023, kl. 09.00

Ansættelsessamtalerne forventes at finde sted i uge 20.

Ren straffeattest skal kunne fremvises.

For flere oplysninger om Jammerbugt Forsyning A/S, se da venligst Vandselskabets hjemmeside:www.jfas.dk

Ansøgningen skal fremsendes enten pr. post til Jammerbugt Forsyning A/S, Lundbakvej 5, 9490 Pandrup – mrk. "Ansøgning – Controller i Økonomi og Regnskab" eller pr. e-mail til vor hovedpostkasse: [email protected] tydeligt mærket "Ansøgning – Controller i Økonomi og Regnskab".

.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=383976a7)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Regnskabsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Pandrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.4.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Regnskabsmedarbejder
  • Pandrup
  • Lørdag den 13. maj 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som regnskabsmedarbejdere i Pandrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte regnskabsmedarbejder i Pandrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal regnskabsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte regnskabsmedarbejdere i Pandrup over tid

Dato Alle jobs som regnskabsmedarbejdere
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0
23. oktober 2024 0
22. oktober 2024 0
21. oktober 2024 0
20. oktober 2024 0
19. oktober 2024 0
18. oktober 2024 0
17. oktober 2024 0
16. oktober 2024 0
15. oktober 2024 0
14. oktober 2024 0
13. oktober 2024 0
12. oktober 2024 0
11. oktober 2024 0
10. oktober 2024 0
9. oktober 2024 0
8. oktober 2024 0
7. oktober 2024 0