Chef for Regnskabsservice i Koncern Økonomi

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sorø

Har du mod på at videreudvikle et stort bogholderi og fortsætte digitaliseringen? Er du skarp på professionel personaleledelse og forandringsledelse? Så er du måske vores nye chef for Regnskabsservice i Koncern Økonomi, Region Sjælland

Regnskabsservice er en del af Regnskab & Finans i Koncern Økonomi i Region Sjælland.

Til at bringe bogholderiet sikkert ind i en digital tidsalder søger vi en stærk og initiativrig leder, som får det overordnede ansvar for fortsat at modernisere funktionen, og sikre en kvalificeret og kvalitetsbåret betjening af regionens virksomhedsområder og tværgående centre, når det gælder bogholderi- og regnskabsydelser.

Regnskabsservice har ansvar for at servicere og primært registrere regnskabet for sygehusene i regionen, samt at være forretningspartner og myndighed på regnskabsområdet for alle regionens enheder. De 21 medarbejdere i Regnskabsservice er i dag opdelt i to teams.

Chefen for Regnskabsservice refererer til Finans- og Regnskabschefen. Stillingen er sidestillet med Chefen for Finans og Systemer, der har ansvar for de mere specialiserede regnskabs- og finansprocesser. Tilsammen udgør de to funktioner enheden Regnskab og Finans.

Der løses mange kerneopgaver i afdelingen, og det er derfor ambitionen kontinuerligt at udvikle og implementere løsninger, som øger effektiviteten, giver smidigere sagsgange og større kundetilfredshed, bl.a. ved at arbejde med en større grad af inddragelse, selvledelse, kompetenceudvikling og motivation af afdelingens medarbejdere - såvel som gøre brug af enhedens robotteknologi og økonomisystemets mange muligheder.

Ansvar og opgaver
Enhedens og medarbejdernes potentiale skal realiseres og den interne sammenhængskraft styrkes. Der skal skabes resultater, både fagligt og personalemæssigt. Begge dele i balance med trivsel og arbejdsglæde. Der ligger en betydelig opgave i at sætte retning og lede medarbejderne, og funktionen har derfor brug for en personligt tydelig og fair leder. Medarbejdernes fortsatte udvikling skal understøttes, dels i selve håndværket, dels i brug af moderne værktøjer, ved nytænkning og viden om en moderne bogholderi- og regnskabs­funktion, samt digitaliserings- og rationaliseringspotentialer.

Som Chef for Regnskabsservice arbejder du sammen med både med in- og eksterne interessenter, og skal derfor være i dialog med dem om forventninger, arbejdsgange, leverancer mv.

Du har det overordnede ansvar for områdets kvalitet, driftssikkerhed og leverancer, i en meget stor virksomhed.

Vi har mange forventninger – og ved at ikke alle kan opfyldes. Vores ønsker er at du:

  • Kommer med betydelig ledelseserfaring og formår at lede overbevisende, især på operationelt niveau
  • Kan sikre engagement hos medarbejderne til at udvikle sig fagligt såvel som samarbejdsmæssigt
  • Er stærk til at kommunikere og formidle. Ikke kun mundtligt eller fra ølkassen, hvor du ubesværet kan engagere og motivere fx dine medarbejdere, men også skriftligt, hvor du kan formidle relativt komplekst stof i et klart sprog til forskellige typer af interessenter
  • Har erfaring med sagsgangsanalyse og forretningsprocesforståelse
  • Kan manøvrere i et miljø med til tider modsatrettede interesser og mål
  • Kender til service-, myndigheds- og forretningspartnerroller og kan effektivisere og optimere – samtidig med at du har dine interessenter og medarbejdere med dig
  • Har erfaring med robotificerings- og digitaliseringsprocesser, og hvordan dette kan videreudvikles bedst muligt
  • Kan drive større processer og projekter sikkert fra start til slut
  • Har regnskabsfaglig indsigt, fx fra en regnskabsafdeling. Du kommer dog ikke til selv at løse hands-on regnskabsfaglige opgaver

Faglige og personlige kvalifikationer
Du har en uddannelse som fx. Cand. Merc., HD, Diplom eller tilsvarende, og din ledelseserfaring stammer fra en kommune, region eller organisation/virksomhed, hvor du har prøvet at lede, flytte og/eller omstille en større gruppe af medarbejdere til nye opgaver, processer eller arbejdsområder – fx. som konsekvens af digitalisering, effektivisering eller for at få større trivsel og medarbejdertilfredshed.

Som person er du:

  • Rolig og velafbalanceret og kan stå fast selv i modvind
  • Struktureret og organiseret, og den som følger op
  • God til at holde mange bolde i luften og samtidig bevare det store overblik
  • Motiverende og engagerende – og god til at få mennesker til at samarbejde
  • Har mod til at træffe de mere vanskelige beslutninger – når nødvendigt
  • Lyst til at udvikle andre og bygge videre på medarbejdernes styrker
  • Dygtig til at inddrage, delegere og skabe ejerskab hos dine medarbejdere og interessenter
  • Optaget af at skabe resultater – uden at tabe mennesker
  • Handlekraftig
  • Loyal og pligtopfyldende
  • Relationsskabende og evner at skabe og bruge netværk i samarbejdet både internt og eksternt

Praktisk info
Ansøgere til stillingen bedes fremsende ansøgning og CV via vores rekrutteringssystem ved at klikke på knappen ”søg jobbet” senest d. 23. august 2021.

Stillingen er en fuldtidsstilling og vil blive aflønnet efter reglerne om Ny løn iht. gældende overenskomst. Tjenestested er Region Sjælland, Alléen 15, 4150 Sorø. Region Sjælland har vedtaget en ny personalepolitik som i større omfang giver mulighed for hjemmearbejde såfremt dette er foreneligt med opgavevaretagelsen. Forventet ansættelse pr. 1. november 2021.

Samtaler forventes afholdt i uge 35 og 36

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ditte Munk (i uge 27-30), Finans- og Regnskabschef, [email protected] / 20 99 71 03 eller Karsten Ole Knudsen (i uge 31-33), Økonomidirektør, [email protected] / 57 87 51 01

Om Koncern Økonomi
Koncern Økonomi varetager Region Sjællands centrale opgaver om økonomisk styring, økonomiske analyser, budgetlægning, ERP, bogholderi, betalinger og meget mere. Koncern Økonomi består af 4 enheder: Budget, Analyse og Afregning, Virksomhedsstyring og Regnskab og Finans, hvor den ledige stilling er placeret. Koncern Økonomi arbejder ud fra tre centrale roller: myndighed, serviceleverandør og forretningspartner. Det er Koncern Økonomis ambition at levere og udvikle ydelser af høj faglig kvalitet, såvel som at sætte og formidle regler på områderne for organisationen. Der er ca. 65 medarbejdere i Koncern Økonomi.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Regnskabsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Sorø.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Regnskabsmedarbejder
  • Sorø
  • Mandag den 23. august 2021

Lignende jobs

  • Regnskabsmedarbejder på Midt-og Vestsjælland

    Erfaren Bogholder til VestsjællandEr du en dygtig bogholder med et skarpt øje for detaljer? Er du vant til at holde styr på økonomiske transaktioner og kan jonglere med tal på en enestående måde? S..
    • Regnskabsmedarbejder
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Regnskabsmedarbejder i Køge

    VI SØGER EN FINANCIAL CONTROLLER - ER DET DIG? Har du styr på tallene og kan lide en hverdag, hvor du får lov at udfolde din faglighed i en familieejet virksomhed, som en del af et team? Så prøv .
    • Regnskabsmedarbejder
    • Køge
    Få mere info
  • Regnskabsmedarbejder i Roskilde

    May 30, 2024 Vestergaard Company US situated in McHenry, Il. is seeking a team-oriented individual with experience to do a variety of accounting and data entry functions. Must be we..
    • Regnskabsmedarbejder
    • Roskilde
    Få mere info
  • Regnskabsmedarbejder (elev) i Holbæk

    Regnskabsmedarbejder søges til organisation/virksomhed i 4300 Holbæk
    • Regnskabsmedarbejder
    • Holbæk
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som regnskabsmedarbejdere i Sorø

Herunder ser du udviklingen i udbudte regnskabsmedarbejder i Sorø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal regnskabsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte regnskabsmedarbejdere i Sorø over tid

Dato Alle jobs som regnskabsmedarbejdere
2. juli 2024 1
1. juli 2024 1
30. juni 2024 1
29. juni 2024 1
28. juni 2024 1
27. juni 2024 1
26. juni 2024 1
25. juni 2024 1
24. juni 2024 1
23. juni 2024 1
22. juni 2024 1