Rengørings- og servicemedarbejdere søges til det nye Steno Diabetes Center Nordjylland, Hospitalsbyen Aalborg Øst

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Gistrup

I september åbner det nye Steno Diabetes Center Nordjylland i Hospitalsbyen Aalborg Øst med forbindelse til supersygehuset. Derfor skal vi starte et nyt team op af medarbejdere, der har lyst til at arbejde med rengørings- og serviceopgaver som nogle af de første på Aalborgs nye supersygehus!

Du har et stort servicegen, har professionel og seriøs tilgang til opgaven, er omstillingsparat, og så er du en kollega der tager ansvar for et godt og humørfyldt arbejdsmiljø. Til gengæld kan vi tilbyde dig et spændende job med mening, hvor du er med til at starte arbejdspladsen op fra bunden og en ledelse der er tæt på og lytter. Sidst, men ikke mindst, tilbyder vi et stort fællesskab på en stor arbejdsplads med mange fantastiske kolleger.

Dine opgaver
Som rengørings- og servicemedarbejder i Steno Diabetes Center Nordjylland vil du skiftevis have vagter med rengøringsopgaver i huset og vagter, hvor du betjener caféen. Steno Diabetes Center Nordjylland er et regionalt videns- og kraftcenter for diabetesbehandling og forebyggelse af diabetiske senkomplikationer. I september 2024 flytter Steno ind i det nye byggeri i Hospitalsbyen, der vil have forbindelse til resten af Nyt Aalborg Universitetshospital, når det åbner.

Rengøringsopgaverne indebærer rengøring i hele huset, der kommer til at bestå af et forhalområde med sammenhæng til Nyt Aalborg Universitetshospital, reception/ventearealer, undervisningsarealer, konsultationsrum, træningsfaciliteter, forskningsambulatorium, scannerrum, røntgenrum, laboratorium mv. Derudover vil der være personalefaciliteter herunder kontorer og personalerum samt diverse birumsfaciliteter. Der vil også være en café for patienter, medarbejdere og gæster, hvor du bl.a. skal stille mad frem, lave e-kontroller, vaske op, betjene kunder og kasseapparat, bestille varer og rengøre caféområdet/køkkenet.

Teamet består af 5 personer og I vil skiftes til at have vagt i caféen en uge ad gangen. I teamet har I fælles ansvar for arbejdet og det forventes, at I hjælper hinanden så alle kommer i mål med opgaverne. Huset åbner for patienter i september og indtil da vil I arbejde med at gøre rummene helt klar til indflytning.
For alle vagter gælder, at du kommer tæt på patienterne, deres pårørende og andre faggrupper, og det er vigtigt for os, at du møder dem alle med et smil, ordentlighed og professionalisme.

Mødetider
Til at starte med vil stillingerne kun bestå af tidligvagter, men der kan komme senvagter og weekendvagter på stillingerne på et senere tidspunkt. De fleste andre stillinger i afdelingen har på et 8-ugers-rul 2 uger med senvagter og 2 uger med weekendvagter.

Du skal kunne møde på de beskrevne tidspunkter samt være indstillet på sen- og weekendvagter for at kunne søge stillingerne.

Dine vagter vil køre i et fast rul med følgende mødetider:
  • Vagter i caféen: kl. 07.00-15.00
  • Øvrige vagter: kl. 6.00-14.00


Når du starter hos os
Du vil blive ansat i Service & Rengøring, der er en tværgående afdeling med ansatte på Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien og regionale virksomheder. Vi har allerede et team ansat i hospitalsbyen, der arbejder med rengøring og vedligehold i bygningerne efter håndværkere. Teamet i Steno Diabeteshuset vil være det første team, vi starter op i Hospitalsbyen efter det går i drift og modtager patienter.
Når du starter hos os, vil du få du et grundigt opstartsforløb, hvor du oplæres i rengøringsmetoden vi anvender på hospitalet (efter Insta800), men da det hele er nyt vil vi skulle finde løsninger undervejs.

Vi efteruddanner løbende vores medarbejdere som rengøringsteknikere ved AMU Nordjylland. Da man opnår merit for erfaring gennem sin ansættelse i Service & Rengøring, vil uddannelsen typisk vare 11 uger for vores medarbejdere.

Om dig
  • Du har erfaring fra service- og/eller rengøringsbranchen og har stærke kompetencer inden for rengøring, madhåndtering og/eller serviceopgaver. Du har eks. baggrund som rengøringstekniker, serviceassistent, husassistent eller lignende.
  • Gode danskkompetencer er påkrævet, da det er nødvendigt for samarbejdet med dit team, øvrige faggrupper, kontakt med patienter og pårørende. Alle arbejdsplaner, hygiejneinstrukser og uddannelsen som rengøringstekniker er også på dansk.
  • Du kan anvende IT-systemer, og du skal tjekke din arbejdsmail minimum én gang om ugen. Vi bliver mere og mere digitaliserede, og flere steder anvender vi et digitalt opgavesystem som arbejdsplan på mobilen.
  • Vi er synlige i hverdagen, og vi udfører ofte vores arbejde mens patienter, pårørende, og andre faggrupper er til stede. Det kræver en god portion situationsfornemmelse, ligesom det kræver, at du kan tilpasse dig mange forskellige samarbejdsrelationer.
  • Du spotter af dig selv de steder, hvor vi kan blive endnu bedre – og siger det højt.
  • Du har en fleksibel indstilling. Du vil blive en del af et helt nystartet hus, hvor vi finder ud af arbejdsgange undervejs og det er er en stor arbejdsplads, hvor der hurtigt sker ændringer. Det betyder, at arbejdsdagen tit udfolder sig anderledes, end du havde tænkt, da du mødte ind.
  • Du er god til at samarbejde i et team, forstår at tage ansvar for både egne og for teamets opgaver, ligesom du koordinerer opgaverne med dine kolleger.


Vi tilbyder
Du bliver en del af en afdeling, hvor vi sætter barren højt for rengørings- og servicefaget. Du gør en forskel hver eneste dag for både patienter og kunder og du er aldrig alene. Vi har et godt fællesskab med en uhøjtidelig omgangstone, hvor der er plads til alle. Du bliver en del af en afdeling, hvor vi lytter til vores medarbejdere, og vi holder tavlemøder, hvor alle kan byde ind. Du får en stor grad af selvstændighed i jobbet med mange forskellige opgaver, ligesom der er mulighed for specialisering, mere ansvar og udvikling, hvis du har lyst til det. Vi ser frem til indflytning til Hospitalsbyen i Aalborg Øst, hvilket betyder nye spændende opgaver og endnu mere tværfagligt samarbejde i serviceblokken.

Om os
Service & Rengøring er en tværgående afdeling på Aalborg Universitetshospital. Vores kerneopgave er at levere diverse rengørings-, service- og logistikopgaver til hospitalets øvrige faggrupper. Opgaverne udføres på alle tilhørende matrikler til Aalborg Universitetshospital i Aalborg, Farsø, Hobro, Thisted og Psykiatriens matrikler i Aalborg, Brønderslev og Thisted samt regionale institutioner. Vi er cirka 500 medarbejdere, bl.a. linnedkonsulenter, logistikassistenter, rengøringsteknikere, portører og serviceassistenter.

Vi arbejder ud fra Region Nordjyllands ITOP-værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme. Vores mål er at professionalisere rengørings- og servicefaget samt ledelsen heraf, så vi fortsat kan være den bedste understøttende funktion for hospitalets øvrige faggrupper, udvide vores opgaveportefølje og sikre det bedst mulige forløb for patienterne.

Har du yderligere spørgsmål?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte organisationskonsulent Emilie Engemann på telefon 21194484 eller e-mail .

Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Inden ansættelse vil der foretages en individuel lønvurdering ud fra din erfaring og evt. gennemførte kursuser.

Stillingerne er på 37 t/ugen og med tiltrædelse d. 12. aug.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 20. juni kl. 7.30-15.00 og d. 21. juni kl. 7.30-12.00.
Ansøgninger modtages ikke på mail.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Rengøringsassistent", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Gistrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Rengøringsassistent
  • Gistrup

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som rengøringsassistenter i Gistrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte rengøringsassistent i Gistrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal rengøringsassistenter.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte rengøringsassistenter i Gistrup over tid

Dato Alle jobs som rengøringsassistenter
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1