Salgschef til dansk design i verdensklasse
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Silkeborg
Er du en passioneret salgschef, som vil være med til at videreudvikle en spændende forretning baseret på smukt dansk design af høj kvalitet? Forstår du at lede et hold af dedikerede sælgere til at komme i mål med virksomhedens ambitioner? Og har du et godt netværk og en god forståelse af markedet, som kan være med til at understøtte væksten? Så er du måske Design Collection Denmarks nye salgschef!
Velkommen til Design Collection Denmark
Design Collection Denmark distribuerer en række af danske design- og livsstilsbrands internationalt via en retail- og B2B-platform, som omfatter marketing, salg, visual merchandising samt et stærkt globalt netværk. Dit ansvarsområde vil specifikt omhandle salgsansvaret for Silkeborg Uldspinderi samt virksomhedens eget designbrand Ro Collection.
Som salgschef kommer du til at spille en afgørende rolle i den vækstrejse, som Design Collection Denmark er på. Med reference til virksomhedens kommercielle direktør bliver din opgave at udvikle, planlægge, koordinere og prioritere salgsindsatsen på det europæiske marked i forhold til forhandlere, webshops samt kontraktmarkedet. Der er tale om en nyoprettet stilling med rig mulighed for at sætte sit præg på stillingen.
Du vil få base på virksomhedens inspirerende kontor i Papirfabrikken i hjertet af Silkeborg, hvor marketing og sales support funktionerne hører til. Du vil desuden besøge og have en stor berøring med Ro Collection teamet, som holder til i idylliske Faldsled på Sydfyn. Herudover får du omkring 120 nye kollegaer i blandt andet Singapore, Melbourne og Sydney. Hos Design Collection Denmark vil du hurtigt mærke, at der er højt til loftet og kort fra idé til handling.
Du sætter retningen og går gerne forrest
Som salgschef får du ansvaret for at udforme og eksekvere en vækstfokuseret salgs- og distributionsstrategi med fokus på udvalgte markeder i Europa.
Herunder hører følgende arbejdsopgaver:
- Udarbejdelse af salgsredskaber, nationalt og internationalt
- Ansvar for udarbejdelse af og opfølgning på salgsbudgetter
- Sikre udvidelse af kundeporteføljen samt mersalg per kunde
- Gå forrest i salgsprocessen ved at agere ”sælgende salgschef” for dit team
- Igangsætte salgskampagner og salgsaktiviteter i samarbejde med de øvrige teams
- Personaleledelse af salgsteamet, som i dag består af fem medarbejdere
Du vil herudover deltage på danske og internationale messer og events. Rejseaktiviteten i jobbet vil ligge i niveauet omkring 30-40 dage årligt.
Du kender markedet og brænder for godt design
Med din solide erfaring fra den danske og europæiske møbelbranche samt dit kendskab til og netværk inden for den øvre del af kontraktmarkedet, evner du hurtigt at sætte dig ind i Design Collection Denmarks kunder og produkter. Du brænder for kvalitetsdesign, møbler og indretning og motiveres af at arbejde i en verden, som er i konstant forandring. Herudover forestiller vi os, at du:
- Forstår at motivere dit salgsteam og gå forrest som et godt eksempel
- Har både et kommercielt mindset, teknisk indsigt og god materialeforståelse
- Besidder en god forståelse for forretningsprocesser og tænker helhedsorienteret
- Nemt navigerer i en hverdag med mange interessenter
Du behersker engelsk på højt niveau i både skrift og tale og har et godt kendskab til almindelige IT-programmer.
Dit arbejde kendetegnes af selvstændighed, analytisk tankegang, struktur og vedholdenhed. Du kan se dig selv repræsentere en virksomhed, som både favner de klassiske principper inden for kvalitetsdesign og samtidig ikke er bange for at gå nye veje.
Uformelt miljø, højt til loftet og 4-dages arbejdsuge
Lyder ovenstående som noget for dig, så tilbyder Design Collection Denmark et spændende og ansvarsfuldt job med en alsidig hverdag i et uformelt miljø, hvor der er højt til loftet og plads til personlig udvikling.
Hos Design Collection Denmark skaber man sammen værdi mandag til torsdag og holder fri hver fredag, da virksomheden prioriterer den gode balance mellem arbejds- og privatliv højt. Du bliver derfor ansat i og aflønnet efter en fuldtidsstilling, men på 32 timer ugentligt.
Design Collection Denmark distribuerer danske designbrands på globalt plan. Virksomheden blev etableret i 2006 i Singapore, hvor virksomheden ejede og styrede detaildriften i Bang & Olufsens flagship store. Siden da har Design Collection udvidet sit netværk i hele Europa, Asien, Australien og New Zealand med tæt på 1.000 salgskanaler i omkring 100 lande på tværs af de tre kontinenter. Virksomheden tilbyder flere kendte, danske designbrands, heriblandt det selv-ejede Ro Collection. Design Collection understøtter netværket gennem sine styrker inden for marketing, salg og visual merchandising og har i dag tre globale afdelinger i Danmark, Singapore og Australien. Læs mere her.
Ansøgningerne behandles og der indkaldes til samtaler løbende.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Salgschef", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".
Arbejdsstedet er beliggende i Silkeborg.
Jobbet er oprettet på vores service den 17.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Salgschef
- Silkeborg
Lignende jobs
-
Salgsdirektør med ansvar for salg, support og forr...
[xxxxx]Rekruttering søger Salgsdirektør til Conventus A/S Er du klar til at stå i spidsen for den fortsatte udvikling af salg, support og forretningsudvikling i Conventus A/S? Kan du sammen me..- Salgschef
- Herning
-
Salgsleder
Bliv en del af et værdibaseret discountkoncept – søg stillingen som salgsleder i REMA 1000 på H.P. Hansens Vej i Herning I REMA 1000 er vi positive og offensive mennesker med ét fælles mål – neml..- Salgschef
- Herning
-
Salgsleder - 30 timer - Viborg
Kan du tage medansvar for den daglige drift i butikken og bidrage til, at kunderne får en fremragende indkøbsoplevelse? Så er du måske vores nye salgsleder!På #team[xxxxx] bliver du en del af et..- Salgschef
- Viborg
-
Salgsleder - 30 timer - Skive
Kan du tage medansvar for den daglige drift i butikken og bidrage til, at kunderne får en fremragende indkøbsoplevelse? Så er du måske vores nye salgsleder!På #team[xxxxx] bliver du en del af et..- Salgschef
- Skive
Statistik over udbudte jobs som salgschef i Silkeborg
Herunder ser du udviklingen i udbudte salgschef i Silkeborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal salgschef.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte salgschef i Silkeborg over tid
Dato | Alle jobs som salgschef |
---|---|
14. december 2024 | 1 |
13. december 2024 | 1 |
12. december 2024 | 1 |
11. december 2024 | 1 |
10. december 2024 | 1 |
9. december 2024 | 1 |
8. december 2024 | 1 |
7. december 2024 | 1 |
6. december 2024 | 1 |
5. december 2024 | 1 |
4. december 2024 | 1 |
3. december 2024 | 1 |
2. december 2024 | 1 |
1. december 2024 | 1 |
30. november 2024 | 1 |
29. november 2024 | 1 |
28. november 2024 | 1 |
27. november 2024 | 1 |
26. november 2024 | 1 |
25. november 2024 | 1 |
24. november 2024 | 1 |
23. november 2024 | 1 |
22. november 2024 | 1 |
Populære søgninger
Lignende søgeresultater
Salgsleder til dyrecenteret i
Horsens
Se alle populære søgninger