Elektriker til operativ stilling (genopslag)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Allinge

Er du certificeret Redningsspecialist fra Beredskabsstyrelsen? Er du en positiv person med lyst til et alsidigt job, hvor hverdagen ikke altid ender som den var planlagt til? Kan du lide samarbejde og har du lyst til at indgå i et team, hvor opgaven, og det fleksible i løsningen altid er væsentlig? Har du lyst til at levere service og kvalitet til en arbejdsplads, hvor det indimellem kan gå meget stærkt? Er du interesseret i et job, hvor der er mulighed for udvikling, og hvor der kan være behov for lettere efteruddannelse? Så er stillingen som elektrikeri logistikafdelingen sandsynligvis noget for dig.

Om os

Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab og arbejder for at udvikle samfundets evne til at forebygge og modstå større kriser og katastrofer.

Beredskabsstyrelsen Bornholm er statens regionale redningsberedskab på Bornholm.

Vi er knapt 70 ansatte og frivillige og vi uddanner godt 100 værnepligtige til redningsspecialister hver år. En del af Beredskabsstyrelsen Bornholm er Logistikafdelingen, hvor vores værksted, som servicerer alle afdelingens lastvogne, specielkøretøjer, aggregater, containerenheder og pumper er placeret.

Logistikafdelingen arbejder med 4 primære områder, og man er som udgangspunkt tilknyttet et område, men man indgår i den fælles opgaveløsning.

De 4 områder er:
- Værksted: Vi servicerer selv de fleste af vore køretøjer, pumper og øvrige maskiner.
- Materieldepot: Vi servicerer og vedligeholder en meget omfattende materielmængde.
- Munderingsdepotet: Vi servicerer de ansatte med uniform, funktionsbeklædning og sikkerhedsudstyr.
- Forsyningsenheden: Vi sørger for at enhederne har det rette materiel og forestår indkøb til hele afdelingen.

Om stillingen

Som elektriker i logistikafdelingen ved Beredskabsstyrelsen Bornholm, vil du primært skulle løse opgaver forbundet med driften af værkstedet og materieldepotet.

Disse opgaver vil blandt andet bestå af eftersyn af de elektriske systemer på generatorer, lastvogne samt kontrol af afdelingens eludstyr. Du vil endvidere blive ansvarlig for afdelings beholdning af radiomateriel samt indgå i et samarbejde med afdelingens forsyner.

Desuden skal du ligesom de øvrige medarbejdere i logistikafdelingen hjælpe til hvor behovet er størst, når vi har store og krævende opgaver, eller kollegaer er afgivet til andre opgaver. Vi er en operativ arbejdsplads, så det forventes at du trives i en virkelighed hvor fleksibilitet i forhold til arbejdstid og opgaver kræves og gives.

Den normale tjenestetid er i dagtimerne, men både uddannelsen af værnepligtige og i særdeleshed det operative beredskab, kan en gang i mellem medføre lange dage og tjeneste på andre tider af døgnet.

Du vil, afhængig af kompetencer, kunne deltage i Beredskabsstyrelsen Bornholms operative opgaver og indsatser, men du kommer ikke til at indgå i døgnvagten.

Om dig

Du er certificeret Redningsspecialist, med afsluttet værnepligt fra Beredskabsstyrelsen.

Du har lyst til en travl hverdag, hvor det gode kollegaskab er en væsentlig del af samarbejdet.

Du har mod på udvikling af dine nuværende kompetencer eventuelt også indenfor SAP/DeMars, og du har lyst til at vedligeholde og udvikle dine beredskabsfaglige kompetencer i nødvendigt omfang.

Du er mødestabil og har en fleksibel tilgang til, at arbejdstiderne kan være afhængige af det særlige ved at arbejde i en beredskabsorganisation.

Du bliver en del af et godt team, hvor den daglige relation er vigtig og hvor vi løser opgaverne med respekt for hinanden og i et tæt samarbejde. Derfor er disse værdier også nogle som du kan værdsætte og være en del af.

Vi forventer, at du har kørekort til kategori C, meget gerne også CE. Vi ønsker at du har førerbevis til truck, eller har lyst til at få et.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested bliver i Allinge, ved Beredskabsstyrelsen Bornholm.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sektionschef Michael Bjørn på telefon 22184340 eller på mail [email protected]

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Michelle Maria Sørensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Ansøgningsfristen er den 21. januar 2021. Samtaler forventes afholdt snarest derefter. Ansættelse pr. 1. februar 2022 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi arbejder for at udvikle samfundets evne til at forebygge og modstå større kriser og katastrofer.

Styrelsen rykker ud på operative indsatser i Danmark, hvor der er behov for meget mandskab og specialmateriel, og kan indsættes internationalt i katastrofesituationer.

Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler styrelsen samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
Beredskabsstyrelsen har knap 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, hovedsædet i Birkerød, Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev, kursuscenter i Snekkersten samt Kemisk Beredskab i København.

Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Allinge.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Allinge
  • Fredag den 21. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Allinge

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Allinge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Allinge over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1