Oversergenter til Uddannelsesafdelingen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Allinge

Brænder du for at arbejde med mennesker, beredskab og undervisning? Er du en stærk mellemleder, som kan lide udfordringer i jobbet i en varieret arbejdsdag?
Så venter en stilling som instruktør og oversergent i Uddannelsesafdelingen på dig. Vi har to ledige stillinger til besættelse fra 1. oktober 2022, eller efter aftale

Om os

Beredskabsstyrelsen Bornholm opretholder to udrykningsberedskaber på Bornholm og uddanner ca. 100 værnepligtige om året til redningsspecialister. Afdelingen varetager operative opgaver inden for brand, redning og miljø som støtte til offentlige myndigheder, virksomheder og andre, der har ansvar for beredskab. Endeligt kan afdelingens personel indgå i Beredskabsstyrelsens internationale opgaver.

Uddannelsesafdelingen består af et engageret team. Vi er kompetente og lægger stor vægt på høj kvalitet i opgaveløsningen. Vi leverer råvaren til et stærkt og robust beredskab. Her er højt til loftet og hele Bornholm er vores øvelsesplads. Ud over uddannelsen af værnepligtige gennemfører vi en række andre aktiviteter inden for det nationale- og internationale beredskab.

Om stillingen

Du vil indgå som instruktør i en deling, hvor du skal undervise indenfor alle fagligheder, der indgår i redningsspecialisters uddannelse.
Det forventes at du i hverdagen kan sparre med delingens fører og øvrige befalingsmænd, samt bidrage aktivt til planlægning af undervisningen. Du har medansvar for den lokale faglige videndeling og vil indgå i et eller flere fagteams
Du vil indgå i døgnvagten som 2. vagthavende.
Du kommer til at deltage i planlægning og gennemførelse af øvelsesaktiviteter af varierende omfang.
I stillingen gives du mulighed for at udvikle dine personlige og faglige kompetencer.

Om dig

Du har gennemført Beredskabsstyrelsens mellemlederuddannelse og har erfaring fra en uddannelsesafdeling i Beredskabsstyrelsen. Du skal endvidere have praktisk erfaring som vagthavende i Beredskabsstyrelsens døgnvagt.

Du bør kunne genkende følgende hos dig selv:

Du brænder for at formidle og undervise, samt stå i spidsen for andre.
Du har erfaring med såvel værnepligtige og frivillige, men også gerne andre målgrupper.
Du er fagligt stærk inden for redningsspecialistuddannelsens fagligheder.
Du evner samarbejdet og optræder professionelt.
Du holder af en udfordrende og afvekslende hverdag, hvor du møder hverdagens udfordringer med en positiv indstilling og et smittende humør.
Du er fleksibel både når det gælder arbejdsopgaver og arbejdstid.

Hvis du er bosat i Allinge, vil der også være mulighed for søge ansættelse som deltidsbrandmand og evt. holdleder på den kommunale udrykning, distrikt Allinge.

Ansættelsesvilkår

Stillingen kan besættes af en oversergent eller en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt, der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale m.h.p. gennemgang af den nødvendige strukturelle uddannelse.

Dit faste tjenestested vil være i Allinge.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for Uddannelsesafdelingen Allan Stenbye, tlf. 72852312 eller fungerende uddannelsesleder Emil Gørløv, tlf.: 72852342.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Michelle Maria Sørensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Sidste ansøgningsfrist er mandag d. 15. august 2022. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Er du ikke bosiddende på Bornholm tilbyder Bornholms Regionskommune en tilflytterservice, der står klar til at hjælpe dig og din familie. Tilflytterservice kan svare på de store og små spørgsmål I skulle have i forbindelse med en flytning til Bornholm. De står klar med vejledning og gode ideer i forhold til netop jeres jobsituation. Og er der specielle forhold, der gør sig gældende for netop jeres familie, vil tilflytterservice også meget gerne hjælpe jer med de udfordringer I skulle have.
https://næstestopbornholm.dk

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi arbejder for at udvikle samfundets evne til at forebygge og modstå større kriser og katastrofer.
Styrelsen rykker ud på operative indsatser i Danmark, hvor der er behov for meget mandskab og specialmateriel, og kan indsættes internationalt i katastrofesituationer.
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler styrelsen samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
Beredskabsstyrelsen har knap 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, hovedsædet i Birkerød, Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev, kursuscenter i Snekkersten samt Kemisk Beredskab i København
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.
Følg også gerne Beredskabsstyrelsen Bornholm på Facebook for information og begivenheder.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Allinge.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.6.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Allinge
  • Mandag den 15. august 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Allinge

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Allinge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Allinge over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1