Sagsbehandler til Pansrede Patruljekøretøjer EAGLE

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Har du kendskab til pansrede køretøjer, faglig stolthed og humor, så overvej om dit næste trin i karrieren skal være hos Kapacitetscenter Pansrede Køretøjer (KPK/i daglig tale ”Panser”).

Om os

Kapacitetscenter Pansrede Køretøjer er en sektion under Kapacitetscenter Land, som er et af Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelsens (FMI) fire kapacitetsansvarsområder (Land, Maritim, Luft og IT).

I KPK er vi ansvarlig for FMI indkøb, drift og udvikling af alle pansrede køretøjer fra anskaffelse til udfasning også kaldet ”fra vugge til grav”.

Vi er 14 militære og civilt ansatte medarbejdere, alle med en høj faglig stolthed og selvom vi har travlt, omgiver vi os i hverdagen med en kammeratlig og humoristisk tone.
Vi er her fordi vi kan lide vores arbejde og vi udfører det med stolthed.

Panser består af syv Tekniske sagsbehandlere, fire Ingeniører, en Chef, en Næstkommanderende og en Projektsekretær.

Om stillingen

Som Teknisk sagsbehandler ved Panser skal du varetage konfigurationsstyring, drift og teknisk sagsbehandling af Pansrede Patruljekøretøjer EAGLE 4 og 5.

Teknisk sagsbehandling omfatter:
Ajourføring af teknisk dokumentation, herunder forsynings- og vedligeholdelsesdirektiver.

Tilrettelæggelse og gennemførelse i forbindelse med systemintegration af nye reservedele, komponenter og delsystemer i samarbejde med Ingeniørsektionen (Kapacitetsejer) og andre Delkapacitetsejere fra øvrige sektioner ved Kapacitetsansvarlig LAND.

Bidrage til tekniske og økonomiske analyser.

Projektstøtte i fm. kommende anskaffelse af nye Pansrede Patruljekøretøjer.

Tjenesten gennemføres i samarbejde med øvrige tekniske sagsbehandlere ved FMI, Hæren og Forsvarets værksteder i hele landet.

Du får en stor berøringsflade med kollegaer rundt i FMI og resten af Forsvaret. Rejseaktivitet må forventes, primært i forbindelse med mødeaktivitet med Forsvarets myndigheder rundt i Danmark samt samarbejdspartnere og Leverandører i ind- og udland.
Rejseaktiviteten er oftest få dage af gangen.

Stillingen er enten en maskin- overværkmester- eller seniorsergentstilling.

Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende CO10 fællesoverenskomst og organisationsaftale for Centralforeningen for stampersonel, civilt.

Om dig

Du er faglært mekaniker med tidligere tjeneste som sektionsfører og faggruppeleder ved 3-4 ECH.

Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner og kan formulere dig i skrift og tale (dansk, engelsk og evt. tysk)

Vi forventer, at du arbejder struktureret og helhedsorienteret, og at du bevarer overblikket og handlekraften i pressede situationer, ligesom din personlighed har en positiv afsmittende effekt på sektionens øvrige medarbejdere.

Brug af IT er en selvfølge for dig. Du er erfaren bruger af Office pakken og det er en fordel, hvis du har kendskab til SAP.

Herudover skal du:
- Kunne begå dig i en meget alsidig, politisk præget organisation med storrumskontorer.
- Være indstillet på en hverdag i en omskiftelig verden, hvor ændringer kommer ”over natten”, og hvor det forventes initiativ og handlekraft.

Du bliver en del af en sektion hvor tingene går stærkt og verdenssituationen har både direkte og indirekte indflydelse på vores hverdag.

Vi vægter din faglige og personlige udvikling højt og er bevidste om, at vi kommer længst når vi spiller hinanden bedre.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Stillingen er også slået op på civilt niveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Ballerup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte major Andersen, Niels Erik på tlf.: 41 32 21 89 eller på e-mail: [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anders Malik Larsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 91 57 eller mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 23. oktober 2022 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper.
Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dkVi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Ballerup
  • Søndag den 23. oktober 2022

Lignende jobs

  • Sikkerhedsvagter til [xxxxx], Strøget, København K

    Har du en god intuition for dine omgivelser, og kan du lide en aktiv arbejdsdag hvor 2 dage ikke er ens?Hvis du tænker JA – det er lige mig! Så har du nu muligheden for at få et spændende og ud..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Storkøbenhavn
    Få mere info
  • Compliance Security Consultant

    Lyder governance, compliance, threat intelligence og SIEM som noget for dig, og vil du være med til at sætte rammerne for IT-sikkerhed i vores egne og kunders IT-driftsmiljøer? Som Compliance Secur..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Driftskoordinator til [xxxxx], Albertslund

    Lige nu søger vi en kompetent driftskoordinator til vores serviceafdeling, der dækker Sjælland - er det dig?Om jobbetI tæt samarbejde med servicelederne og de øvrige kollegaer i teamet, får..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Albertslund
    Få mere info
  • G4S søger telemarketingmedarbejdere til Privatalar...

    Til vores hovedkontor i Albertslund søger vi både mødebookere og salgsprofiler. Du vil indgå i et team med afdelingens øvrige bookere og telesælgere, der alle har bred erfaring med opsøgende salg o..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Albertslund
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
26. november 2024 13
25. november 2024 10
24. november 2024 10
23. november 2024 9
22. november 2024 8
21. november 2024 9
20. november 2024 9
19. november 2024 7
18. november 2024 6
17. november 2024 9
16. november 2024 9
15. november 2024 7
14. november 2024 5
13. november 2024 5
12. november 2024 6
11. november 2024 5
10. november 2024 7
9. november 2024 7
8. november 2024 12
7. november 2024 12
6. november 2024 12
5. november 2024 12
4. november 2024 12
3. november 2024 12
2. november 2024 12
1. november 2024 12
31. oktober 2024 12
30. oktober 2024 12
29. oktober 2024 12
28. oktober 2024 11
27. oktober 2024 11