Udstationering til DAMIREP i Bruxelles, strategisk styring af digitalisering- og cyberområderne ved NATO

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Har du interesse for det strategiske niveau, og vil du gerne arbejde med et højt prioriteret område i hastig udvikling?
Så søger Den Danske Militære Repræsentation til NATO og EU (DAMIREP) en ambitiøs, selvstændig og faglig kompetent officer, der kan rådgive om den strategiske retning for NATOs udvikling inden for områderne digitalisering og cyber.

Om os

Danmarks faste repræsentation ved NATO består af henholdsvis en politisk del (DANATO), underlagt den danske NATO-ambassadør, samt en militær del (DAMIREP), underlagt Den Danske Militære Repræsentant til NATO og EU.

Ambassadøren repræsenterer på daglig basis Danmark i Det Nordatlantiske Råd, som er NATOs øverste organ. Den Militære Repræsentant er Forsvarschefens daglige forbindelse til NATOs Militærkomité, der leverer den militærfaglige rådgivning af Rådet. Repræsentationen består foruden ambassadøren og den militære repræsentant af ca. 20 civile og militære medarbejdere udsendt af hhv. Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen, samt i alt ca. 10 lokalt ansatte medarbejdere ansat ved henholdsvis Udenrigsministeriet og DAMIREP. Repræsentationen har endvidere normalt 2-3 universitetsstuderende som praktikanter.

I tilknytning hertil varetager chefen for DAMIREP også rollen som Forsvarschefens repræsentant i EUs militærkomité; en opgave der meget hurtigt forventes at blive væsentlig større som følge af beslutningen om at deltage fuldt ud i EUs militære samarbejde.

Den danske repræsentation er en moderne og attraktiv arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø – såvel psykisk som fysisk.

Om stillingen

Stillingsindehaveren repræsenterer Danmark og danske interesser. Du skal på møder videreformidle og fremme disse interesser i Alliancen, hvorfor du skal holde dig orienteret om udviklingen i Forsvaret og i NATO.
Som en vigtig del af din opgave rådgiver du om dine områder, ligesom du holder de hjemlige myndigheder orienteret om udviklingen i NATO.

Stillingsindehaveren dækker den danske permanente repræsentation i to Senior Committees; Agency Supervisory Board (ASB) og Consultation, Command & Control Board (C3B). For begge fora er der tale om strategiske komiteer, som fastlægger policy og strategiske linjer for hhv. NATO Communication & Information Agency (NCIA) og C3B Sub Structure.

For at understøtte arbejdet i de to Boards vil du på ugentlig basis skulle deltage i – og/eller lede relevante arbejdsgrupper, hvor nationerne planlægger og drøfte policy og strategisk udvikling inden for digitalisering og cyber.

Udover ovennævnte deltager du i Military Committee Working Groups, hvor emner inden for dit sagsområde forberedes til fremlægges for Militærkomitéen. Det er ofte også om disse emner, at du rådgiver DDMR.

Stillingsindehaveren er DAMIREP bindeled til Industrikontoret under FMI og til NCIA. I den rolle vil du skulle støtte dansk industri med relevant information om NATO, information om NCIA udbud og udbudsprocesser.

Om dig

Du er officer med et indgående kendskab til udviklings- og forsvarsplanlægning, og du har erfaring med styring af informations- og kommunikationsteknologisk udvikling på strategisk niveau.
Du skal herudover have kendskab til forsvars- og sikkerhedspolitik; ikke mindst til Danmarks rolle i NATO og NATOs betydning for Danmark.

Det er ønskeligt, at du kender til FMI Industrikontors rolle og til danske virksomheder, der engagerer sig med NATO.

Vi forventer, at du har gennemført Videreuddannelsestrin II/Ledere (VUT-II/L), Master i Militære Studier (MMS) eller tilsvarende. Din tidligere tjeneste skal have givet dig et bredt kendskab til Forsvaret og gerne til NATO.

Menneskelige relationer og kompetencer er af stor betydning for dit og Danmarks omdømme samt indflydelse. Det er derfor afgørende, at du formår at skabe, vedligeholde og udvikle personlige relationer og netværk i et internationalt miljø.

Som Danmarks repræsentant i NATO fora skal du kunne optræde selvstændigt. Du skal være i stand til at formidle information kort og tydeligt.
Vi forventer, at du har gode samarbejdsevner, og at du kan træde til og lede behandlingen af komplekse problemstillinger. Derfor er det også et krav, at du er stærk i mundtlig og skriftlig kommunikation på såvel dansk som engelsk.

Derudover lægges der vægt på, at du er udadvendt, og at du deltager i delegationens sociale sammenhænge.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 27. oktober 2015 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Stillingen besættes som udgangspunkt for en periode på op til 4 år.

Du vil blive tillagt grad af oberstløjtnant i forbindelse med udstationeringen.

Du vil blive udstationeret under udetillægsordningen, hvilket vil sige, at du bl.a. får betalt dine flytte- og boligudgifter, og du modtager et skattefrit udetillæg.

I forbindelse med en ansættelse vil der være mulighed for forhandling af tillæg.

Via Forsvarets HR-portal på FIIN kan du finde FPSBST 566-2, som omhandler forhold under din udstationering. Her kan du ligeledes beregne det forventede udetillæg.

Du skal være helbredsvurderet ”Egnet uden begrænsninger” og kunne sikkerhedsgodkendes til NATO SECRET samt opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos oberst Helmuth Borchert tlf. +32 2707 6154.

Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Palle Hvirvelkær på tlf. 7281 9680.

Ansøgningsfristen er den 23. oktober 2022.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 44/2022 ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse i Ballerup.

Stillingen er til besættelse pr. den 1. september 2023.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge stillingerne, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og innovation.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Søndag den 23. oktober 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i København K over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0