Sagsbehandler til Ammunitionssektionen ved KALA/FMI i Ballerup

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Har du lyst til at arbejde med noget af det mest vigtige for vores soldater – deres ammunition?

Kan du bevare overblikket på et komplekst fagligt område i konstant teknologisk udvikling?

Om os

Ammunitionssektionen har overordnet til opgave at håndtere de mange tusinde tons af Hærens og det Værnsfælles ammunition fra ”vugge til grav”.
Dette indbefatter blandt andet at gennemføre forretningsanalyser af ammunitionslagerne, indgå i dialog med enhederne, forhandle med leverandører og deltage i indkøbet af ammunition.

Vi holder os løbende ajour med den teknologiske udvikling og undersøger nye typer ammunition der kan leve op til de voksende krav fra vores enheder på eksisterende samt kommende våbenplatforme.

Sektionen er oprettet som en selvstændig sektion og er underlagt forretningsområde Soldaten. Sektionen består af en chef, en næstkommanderende og syv sagsbehandlere med hver deres specialer. Medarbejderne i sektionen er både militære og civile.

Sektionen er præget af en fri og uformel omgangstone med respekt for den enkelte. Vi er socialt anlagt og prioriterer samvær, hvor sparring og vidensdeling trives.

Om stillingen

Du vil komme til at arbejde i et spændende miljø, hvor du har en stor aktie i styringen af Forsvarets ammunitionsportefølje, som en del af sektionens samlede virke.

Det er vores forventning, at din hovedopgave vil blive håndtering af ’pyroteknik’-området, der indbefatter alt ammunition der populært sagt skaber lyd, røg og lys. Det er vores mest forskelligartede og komplekse portefølje, hvor du bl.a. vil arbejde med ammunition til specialoperationsstyrkerne og siriuspatruljen, men også kunne indgå i arbejdet med andre ammunitionstyper, da mange af områderne overlapper og vi i sektionen forsøger at støtte hinanden.

Du vil på området blive støttet af to kollegaer, hvoraf den ene støtter flere af vores områder, mens den anden vil blive en tæt samarbejdspartner med et beslægtet område. Hverdagen styrer du langt hen ad vejen selv og vil få stor fleksibilitet til at løse dine opgaver.

Din sekundære opgave vil være relationskoordination (relationsmanager) i forhold til vores mange nationale og internationale engagementer, såsom NATO og nordiske arbejdsgrupper. Her vil du sammen med din chef, souschef eller relevante kollegaer indgå i koordinationen, forberedelsen og ofte deltagelsen af mange disse arbejder.

Du vil i nogle tilfælde få bemyndigelse til at deltage som stedfortræder og repræsenterer vores samt danske interesser i arbejdsgrupper og mødefora.

Du vil få en spændende dagligdag, hvor du kommer i kontakt med mange forskelligartede fagligheder og specialer i FMI, men også får et indgående kendskab til, hvad vores kunder (kommandoerne) og samarbejdspartnere har af behov og dagsordner, samt få stor indflydelse på hvordan vi bedst muligt kan understøtte og samordne disse.

Selv om vi ind imellem har rigtig travlt, prioriterer vi uddannelse og udvikling, så du vil også blive en del af at forbedre processer, produkter og arbejdsgangene i WAM. Derudover tilbyder vi gode muligheder for kompetenceudvikling.

Du skal forvente at deltage i arrangementer på messer, samt ved samarbejdspartnere og leverandører, hvorfor der kan påregnes rejseaktivitet i både i ind- og udland.

Om dig

Du er enten seniorsergent eller en ambitiøs oversergent med potentiale til seniorsergentniveauet.

Du er formentlig bekendt med SAP, men vil lære at navigere og lave de nødvendige opslag ifm. indkøringen. Det er en fordel, hvis du har erfaring med WorkZone.

Dine vigtigste egenskaber er, at du er selvstændig, opsøgende og frisk på at lære nye ting. Vi forventer, at du er udadvendt og en problemløser der kan analysere og nedbryde komplekse problemer i dele, der er til at håndtere. Der vil være mulighed for at gennemgå funktionsrelevante kurser.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Ballerup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Major Morten Maj Rasmussen tlf. 72 81 50 30 eller på e-mail: [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anders Malik Larsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 91 57 eller mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 4. december 2022 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper.

Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Ballerup
  • Søndag den 04. december 2022

Lignende jobs

  • CLOSED - Stabschef til Rigshospitalet

    STILLINGEN ER BESAT OG KAN IKKE SØGES LÆNGERERigshospitalets fornemmeste opgave er at være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen. Men hvordan er man til gavn for det sam..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • G4S søger afdelingsleder til international kunde

    Lige nu har vi en spændende afdelingslederstilling til en stor international kunde ledig. Læs med og se om det kunne være dig vi søger.Hvem er du? Du har solid ledelseserfaring fra en dri..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Storkøbenhavn
    Få mere info
  • G4S søger Teamleder til mødebook og telesalg, Albe...

    Kan du motivere, begejstre og kan du finde det bedste frem i dine medarbejdere?Om jobbet:Til vores dygtige team får du som leder ansvar for mødebooking og telesalg til privatkunder. Det..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Albertslund
    Få mere info
  • Compliance Security Consultant

    Lyder governance, compliance, threat intelligence og SIEM som noget for dig, og vil du være med til at sætte rammerne for IT-sikkerhed i vores egne og kunders IT-driftsmiljøer? Som Compliance Secur..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
22. november 2024 8
21. november 2024 9
20. november 2024 9
19. november 2024 7
18. november 2024 6
17. november 2024 9
16. november 2024 9
15. november 2024 7
14. november 2024 5
13. november 2024 5
12. november 2024 6
11. november 2024 5
10. november 2024 7
9. november 2024 7
8. november 2024 12
7. november 2024 12
6. november 2024 12
5. november 2024 12
4. november 2024 12
3. november 2024 12
2. november 2024 12
1. november 2024 12
31. oktober 2024 12
30. oktober 2024 12
29. oktober 2024 12
28. oktober 2024 11
27. oktober 2024 11
26. oktober 2024 11
25. oktober 2024 8
24. oktober 2024 9
23. oktober 2024 9