Materielkapacitets-koordinator/teamleder i Beredskabsstyrelsen, Nationalt Beredskab

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Birkerød

Hvis du motiveres af at kunne ’mærke den operative puls’ og af, at din indsats har en direkte effekt på redningsberedskabets mulighed for redde liv, værdier og miljø, så er stillingen som materielkapacitets-koordinator og teamleder for Logistik og Materiel i Nationalt Beredskab, måske din næste drømmestilling ?

Vores nuværende materielkapacitetskoordinator/teamleder har fået andet arbejde, og stillingen er derfor til besættelse snarest muligt.

Om os

Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Forsvarsministeriet og udgør det statslige redningsberedskab. Som en del af Forsvarsforliget 2018-2023 er Beredskabsstyrelsen blevet styrket, og styrelsen er fortsat i proces med at blive endnu mere integreret i Forsvarsministeriets koncern.

Nationalt Beredskab ledes af en brigadechef og varetager Beredskabsstyrelsens overordnede opgaver vedrørende det statslige redningsberedskabs nationale operative virksomhed. Nationalt Beredskab omfatter 3 teams, henholdsvis et Logistik- og Materielteam, et Indsats- og Krisestyringsteam og et Sekretariats- og Myndighedsteam.

Logistik- og Materielteamet har ansvaret for at sikre den nationale koordination vedrørende Beredskabsstyrelsens materiel og fungerer som ’strategisk bindeled’ mellem øvrige dele af Beredskabsstyrelsen og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Dette indebærer bl.a. afdækning af nye materielbehov, udarbejdelse af operative brugerkrav, implementering af nye materielkapaciteter samt strategisk materielkapacitetsplanlægning. Sektionen har ligeledes ansvaret for at være ’bindeled’ mellem kommunale redningsberedskaber og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i forhold til rammeaftaler på materielområdet.

Beredskabsstyrelsen har siden årsskiftet 2018/19 været omfattet af Forsvarsministeriets koncernfælles løsninger på bl.a. materielområdet. Det betyder konkret, at ansvaret for Beredskabsstyrelsens materiel er overdraget til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Dette har indebåret en betydelig ændring af arbejdsprocesser, ansvarsområde og kompetencebehov både centralt og decentralt i Beredskabsstyrelsen. Vi er godt på vej, men fortsat i en overgangsperiode, hvor der bl.a. er betydeligt behov for nationalt overblik, styring og koordination.

Arbejdet i Nationalt Beredskab er omskifteligt, når det gælder opgaver, arbejdstid og tempo. Det stiller både store krav om fleksibilitet til den enkelte medarbejder og til kontoret som helhed.

Vi tilbyder et selvstændigt og udfordrende job, hvor du kommer helt tæt på centrale processer, og du bliver en del af et hold med stærke og forskellige faglige kompetencer og et fælles ønske at bidrag til drift og udvikling af det statslige redningsberedskab.

Grundet materielkapacitetskoordinatorens centrale placering og Beredskabsstyrelsens størrelse og organisering, så kan du forvente at blive involveret i mange strategiske beslutninger og mødefora på tværs af Forsvarsministeriets koncern og på tværs af beredskaberne. Stillingen kan derfor være relevant for dig, som evt. på længere sigt er interesseret i en karrierevej, hvor strategi og bredt kendskab til Forsvarsministeriets koncern og beredskaberne er relevant.

Om stillingen

Du vil som materielkapacitetskoordinator og teamleder refererer til ledelsen i Nationalt Beredskab, som udgøres af en chef og en souschef, og du vil selvstændigt skulle løse opgaver på tværs af Beredskabsstyrelsen og repræsentere Beredskabsstyrelsen i forhold til en række eksterne samarbejdspartnere.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

Strategi og styring i relation til Beredskabsstyrelsens Materielkapacitetsplanlægning, konkret ved bl.a. at have ansvaret for Beredskabsstyrelsens bidrag til og controlling i forhold til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses samlede Materielkapacitetsplan.

- Faglig ledelse af Logistik – og Materielteamet i Nationalt Beredskab (personaleledelsen varetages af kontorets chef og souschef).

- Koordination vedrørende kommunale redningsberedskabers materielbehov og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses udarbejdelse af rammeaftaler målrettet disse kommunale behov.

- Håndtering af en lang række koordinationsopgaver på både strategisk, operativt og taktisk niveau i forhold til beredskabsfagligt materiel, herunder en ’blæksprutte-funktion’ i forhold til samarbejdet mellem Beredskabsstyrelsen og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

- Monitorering af materieldriften i Beredskabsstyrelsen og koordination af den nationale controlling og tilsynsvirksomhed vedr. styrelsens materiel.

- Mødekoordination og øvrige sekretariatsfunktioner i forhold til materieldrift- og udvikling.

- Bidrag til eller selvstændig håndtering af udviklingsprojekter på materielområdet, herunder eksempelvis udarbejdelse af operative brugerkrav, afhængigt af dine kompetencer.

- Ad hoc opgaver for andre dele af Nationalt Beredskab/Beredskabsstyrelsen, herunder bidrag til Beredskabsstyrelsens nationale krisestyring, afhængigt af dine kompetencer.

Om dig

Du:

• Står personligt for gode tillidsfulde samarbejdsrelationer, og du har nogle meget stærke styringskompetencer,

• er omhyggelig og kan kunsten på én gang at have det store overblik og styr på detaljerne,

• er en dygtig kommunikator i både skrift og tale,

• ’bliver stående, når det blæser’ og er en holdspiller med veludviklede samarbejdsevner, situationsfornemmelse og helhedsforståelse,

• har en relevant videregående uddannelse, f.eks. som officer fra Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen, ingeniør eller samfundsvidenskabelig kandidat,

• har kendskab til styringsprincipper og arbejdsgange i Forsvarsministeriets koncernfælles virksomhedsmodel på materielområdet. Hvis vi er heldige har du i den forbindelse et forudgående godt kendskab til systemet DeMars,

• har eventuelt – men det er ikke en forudsætning – et kendskab til Beredskabsstyrelsens opgaver, materiel og samarbejdsrelationer.

Ansættelsesvilkår

Hvis du er civil, bliver du ansat og aflønnet som fuldmægtig/specialkonsulent efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten.

Der vil være mulighed for at forhandle tillæg afhængig af dine kvalifikationer i forbindelse med ansættelsen. Dertil kommer den arbejdsgiverfinansierede pensionsordning på 17,1 %.

Hvis du er officer bliver du ansat som sektionsleder/sektionschef, eller kaptajn/major efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Hvis du er officer i Beredskabsstyrelsen og har de relevante kompetencer, så vil du skulle indgå i Beredskabsstyrelsens centrale døgnvagtfunktion og Beredskabsstyrelsens krisestyringsorganisation.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Som militær:
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforbyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale missioner.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Du skal være indstillet på at gennemføre en mindre færdighedstest i forbindelse med en evt. ansættelsessamtale.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte chefen for Nationalt Beredskab, Karen Bak Aastrup på telefon 29 16 99 90 eller souschef Lars Høg Schou på telefon 40 90 38 11. Beredskabsstyrelsens nuværende materielkapacitetskoordinator major Jens Gydov telefon 23 47 34 87 har fået andet arbejde indenfor Forsvarsministeriets Koncern, men vil blive en af dine kommende samarbejdspartnere. Du er velkommen til at kontakte ham, hvis du ønsker en uformel snak om fx stillingsindholdet eller hans oplevelse af skiftet fra Forsvaret til Beredskabsstyrelsen.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Martin Fyrstenberg på telefon 32 66 59 00.

Ansøgningsfristen er 27. juni. Eftersom det haster med besættelse af stillingen, vil ansøgere løbende blive indkaldt til samtaler. Hvis du er interesseret i stillingen, så vent derfor ikke for længe med at søge.

Ansættelse er 1. august 2021 eller snarest mulig.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter, som kandidatbevis mv.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi arbejder for at udvikle samfundets evne til at forebygge og modstå større kriser og katastrofer.

Styrelsen rykker ud på operative indsatser i Danmark, hvor der er behov for meget mandskab og specialmateriel, og kan indsættes internationalt i katastrofesituationer.

Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler styrelsen samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.

Beredskabsstyrelsen har ca. 450 ansatte fordelt på hovedsædet i Birkerød, seks operative centre fordelt i hele landet, Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev, kursuscenter i Snekkersten samt Kemisk Beredskab i København.

Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Birkerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Birkerød
  • Søndag den 27. juni 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Birkerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Birkerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Birkerød over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
26. november 2024 5
25. november 2024 5
24. november 2024 5
23. november 2024 5
22. november 2024 5
21. november 2024 5
20. november 2024 5
19. november 2024 6
18. november 2024 5
17. november 2024 5
16. november 2024 5
15. november 2024 5
14. november 2024 5
13. november 2024 5
12. november 2024 5
11. november 2024 5
10. november 2024 5
9. november 2024 5
8. november 2024 6
7. november 2024 6
6. november 2024 5
5. november 2024 5
4. november 2024 4
3. november 2024 4
2. november 2024 4
1. november 2024 4
31. oktober 2024 4
30. oktober 2024 4
29. oktober 2024 5
28. oktober 2024 5
27. oktober 2024 6