Næstkommanderende og stabschef til uddannelsesbataljonen ved den Kongelige Livgarde

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Birkerød

Har du mod på et spændende, omskifteligt og meningsfuldt job? Er du god til at skabe relationer og resultater med foresatte, undergivne og samarbejdspartnere?

Så er stillingen som næstkommanderende/stabschef i II Livgarderbataljon noget for dig.

Om os

II Livgarden er en bataljon, der uddanner værnepligtige med henblik på, at de kan indsættes i Nationale operative opgaver i ramme af Vagtkompagniet. Bataljonen skaber også forudsætningen for, at Garderen efter endt værnepligt kan indtræde i Totalforsvarsstyrken eller blive ansat som professionel soldat i Stående Reaktionsstyrke.

Kravene til den indsatsparate Garder er i konstant udvikling. Bataljonens kerneopgave er til stadighed at sikre, at uddannelsen kan modsvare kravene til, at den vagtgående garder kan agere korrekt under operativ indsættelse.

Vi prioriterer, at de værnepligtige uddannes til dygtige og ansvarsbevidste soldater, så varetagelsen af den vagtmæssige opgave kan ske på et højt professionelt niveau. Vi prioriterer et motiverende og velstruktureret tjenesteforløb, der kan skabe interesse for en karriere i Forsvaret.

Et andet væsentligt element i bataljonen er opretholdelse af en motiveret og veluddannet kadre. Det sker primært gennem fører- og befalingsmandsuddannelse, jobindhold, men også ved løbende kompetenceudvikling af den enkelte officer og befalingsmand.

Vi lægger vægt på en høj moral og korpsånd. Såvel befalingsmænd som værnepligtige skal præges af Den Kongelige Livgardes høje krav og traditioner, så de får en ramme at sætte deres egen tjenestetid ind i og kan hjemsendes som gode ambassadører for værnepligtsuddannelsen, Den Kongelige Livgarde og Forsvaret generelt.

Bataljonen består af en stab samt et HRU kompagni og to HBU kompagnier. Et tæt og godt samarbejde på tværs af bataljonen er helt afgørende for bataljonens resultater, ligesom vi lægger stor vægt på gode relationer til vores naboenheder og stab Livgarden.

Om stillingen

Bataljonens næstkommanderende og stabschef er stedfortræder for bataljonschefen.

I tæt samarbejde og på baggrund af direktiver fra bataljonschefen er næstkommanderende og stabschefen ansvarlig for ledelse af bataljonsstabens samlede virksomhed i rammen af planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse, kontrol og evaluering. Det indbefatter: Fordeling af ansvar, pligter og enkeltopgaver til stabens sektioner, styring af sektionernes (tværgående) arbejde og tempoet i opgavernes udvikling og løsning, herunder inddragelse af bataljonschefen.

Bataljonsstaben er relativt lille, så der er behov for, at du som næstkommanderende og stabschef påtager dig sags- og ansvarsområder, idet disse tilpasses dine individuelle kompetencer og præferencer.

Du er ansvarlig for, at staben rettidig leverer gennemarbejde produkter som kan operationaliseres af kompagnierne. Ligesom du forventes at skulle kvalitetssikre stabsprodukter inden disse fremsendes til regimentet. Derudover er du forvaltningsmæssigt ansvarlig for staben, ligesom du deltager i foresattes og tjenestegrenscentrenes mødevirksomhed efter nærmere aftale og direktiv.

Du er i samarbejde med sektionscheferne overordnet ansvarlig for bataljonsstabens kompetenceudvikling, moral, disciplin og korpsånd.

Du bliver tillige ansvarlig for bataljonens yngre officerers tjenesteforløb herunder tjenesteplaner i tæt samarbejde med kompagnicheferne, bataljonschefen og regimentets HR.

Du er i tæt samarbejde med regimentet, bataljonens økonomiansvarlige og varetager herunder budgetlægning samt forbrugsevaluering og kontrol ved staben og bataljonens underlagte enheder.

Stillingen giver dig erfaring med styring og ledelse af en travl og kompetent stab. Du kan dokumentere gode evner til ledelse, prioritering og planlægning, når du har bestridt stillingen.

Du vil få øvet dine kompetencer ift. hurtig opbygning af gode, effektive samarbejdsrelationer og til at opnå gode resultater ved samarbejde og du vil få en værdifuld erfaring med planlægning, uddannelse og kontrolvirksomhed.

Om dig

Du er major M331 og har inden for en overskuelig periode været kompagnichef og evt. stabsmedlem i fx en regimentsstab, en bataljon eller ved en brigade. Du har gennemført MMS og gerne OFU. Du kan også være en erfaren kaptajn som er ved at afslutte ovenstående uddannelsesforløb og vil i så fald blive ansat efter gældende regler for funktion i højere stilling. Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med vagttjenesten ved Den Kongelige Livgarde. Det er ligeledes en fordel, hvis du har erfaring med uddannelse af værnepligtige og du er soldat i ordets bedste betydning og udfylder såvel feltstøvler som vagtstøvler.

Du holder opgaven i centrum og kan skabe resultater. Du er nysgerrig og udviklingsorienteret samtidig med at du kan styre og strukturere stabsprocesser i en hektisk hverdag, hvor store dele af staben kan være fokuseret på dagligdags gøremål.

Du er optaget af, at der i bataljonen skabes klare ansvars – og sagsområder såvel ift. foresatte og sideordnede som internt i staben og i forhold til de underlagte kompagnier. Du skal som officer ved Livgarden indtræde i regimentets vagtroste og derigennem deltage aktivt i vagten om Kongehuset.

Du trives med selvstændigt at udøve ledelsesfunktioner, primært overfor personel på leder- og mellemlederniveau. Du udøver en ledelsesform der naturligt gør dig afholdt og respekteret og du har en grundlæggende respekt for både ansvaret og de privilegier, der følger af ”at sidde på den spinningcykel der vender modsat de andre”

Du kan arbejde selvstændigt og kan tage en beslutning, når der er behov. Du foretager selvstændig sagsbehandling, administration og forvaltning, samt uddannelsesvirksomhed inden for afgrænsede sagsområder. Du har opdateret erfaring med personel - og økonomistyring herunder IT-systemer og IT-platforme.

Du har gode samarbejdsevner og du skaber hurtigt gode samarbejdsrelationer omkring dig. Du er udadvendt og skaber gode resultater ved rettidig interaktion og inddragelse, så der skabes win/win-situationer på tværs af enheder og myndigheder.

Du har et godt kendskab til Hærens og kamptroppernes doktrin, teknologi og organisation, så du i forbindelse med bataljonsstabens virke både fagligt og holdningsmæssigt kan bidrage til personellets løbende udvikling.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Til denne stilling minimum til HEM.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschef og næstkommanderende i bataljonen kaptajn Brian Printz eller bataljonschef oberstløjtnant Henrik Schirrmacher på tlf.: 7283 4302 eller 7283 4301.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, kaptajnløjtnant Camilla Asker Boye, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.: 7281 9192, eller mail: [email protected].

Ansøgningsfristen er 16. april. Samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er ledig med tiltrædelse pr. 1. juni eller snarest muligt herefter.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Om Den Kongelige Livgarde (LG)
Den Kongelige Livgarde er et infanteriregiment med mange traditioner præget af to operative opgaver: Vagten om Majestæten og de kongelige slotte og palæer samt levering af kampenheder til felthæren. Ud over uddannelsen af værnepligtige, der forestår vagten om Kongehuset, leverer Den Kongelige Livgarde også soldater til den professionelle kampenhed – I/Den Kongelige Livgarde, der tilhører 1. Brigade. Livgarden har enheder på Garderkasernen i Høvelte og Livgardens Kaserne i København.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Birkerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Birkerød
  • Søndag den 16. april 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Birkerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Birkerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Birkerød over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
26. november 2024 5
25. november 2024 5
24. november 2024 5
23. november 2024 5
22. november 2024 5
21. november 2024 5
20. november 2024 5
19. november 2024 6
18. november 2024 5
17. november 2024 5
16. november 2024 5
15. november 2024 5
14. november 2024 5
13. november 2024 5
12. november 2024 5
11. november 2024 5
10. november 2024 5
9. november 2024 5
8. november 2024 6
7. november 2024 6
6. november 2024 5
5. november 2024 5
4. november 2024 4
3. november 2024 4
2. november 2024 4
1. november 2024 4
31. oktober 2024 4
30. oktober 2024 4
29. oktober 2024 5
28. oktober 2024 5
27. oktober 2024 6