Sektionsfører til Vedligeholdelsessektionen i 2. Mekaniserede Infanterikompagni ved I Panserinfanteribataljon, Den Ko...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Birkerød

Vil du anvende din faglige uddannelse, de uddannelsesmæssige kompetencer du har erhvervet i Forsvaret og dine lederevner ved en operativ enhed?

Om os

2. mekaniserede infanterikompagni er et af Hærens stående kompagnier. Vi har, med rod i I/LG, en lang og stolt historie, der går tilbage til Den Kongelige Livgardes oprindelse. I nyere tid har kompagniet samlet været indsat i Afghanistan på ISAF 9, Irak på OIR 1 og 10 samt Letland på NFP 2.

Som mekaniseret infanterikompagni er vi udrustet med PMV PIRANHA 5 med stabiliseret våbensystem (STAVS).

Kompagniets værdier er loyalitet, professionalisme, ærlighed, og faglighed. Efterlevelsen af disse værdier tilsikrer, at kompagniet altid har fokus på at skabe en enhed der kan løse de opgaver der stilles i fællesskab, samt at der prioriteres en åben og fri omgangstone.

Kompagniet kom hjem fra NFP i maj 2023 og på baggrund af missionen, samt kommende opgaver og aktiviteter, har kompagniet følgende fokus:

På kort sigt er opgaven at fastholde kompagniets kampparathed og løfte uddannelsesniveauet hos vores nytilkomne kolleger, så vi til stadighed kan kæmpe og vinde, samt løse beredskabsopgaver i NRI- og VIDAR-regi. Fra 2024 skal kompagniet forberede at deltage i spændende øvelser og skydeperioder i både ind- og udland.

Kompagniet deltager i VIDAR beredskabet som Beredskabs UAFD E fra sommeren 2023 til sommeren 2024.

Om stillingen

Kompagniets vedligeholdelsessektion er organiseret med en sektionsfører, en gruppefører, en vedligeholdelseshjælper (våben eller motor) og tre faglige konstabelstillinger inden for våben, motor og elektronik. Sektionens virke er forudsætningsskabende for at kompagniet kan løse sine opgaver under uddannelse såvel som indsættelse.

Som sektionsfører for vedligeholdelsessektionen vil dine opgaver bl.a. være at:
- Lede og uddanne vedligeholdelsessektionens personel både fagligt og personligt, herunder lægge langsigtede uddannelsesplaner for dit underlagte personel.
- Føre den langsigtede planlægning af vedligeholdelsestjenesten ved kompagniet og planlægge denne i samarbejde med kompagniets næstkommanderende, delingernes næstkommanderende, bataljonens S4 og 3 ECH.
- Være den faglige garant for vedligeholdelsestjenestens udførelse på kompagniets våben, elektronikmateriel og køretøjer.
- Bistå kompagniets funktionsuddannelse indenfor eksempelvis kører- og våbenuddannelse.
- Virke som faglærer i kompagniet, tilpasset til din tjeneste i vedligeholdelsessektionen, dine ønsker og kompagniets behov.
- Bistå i opgaveløsningen omkring kompagniets KSN, når kompagniet er indsat.

Om dig

Du er udnævnt oversergent, eller erfaren sergent med velbedømt tjeneste bag dig og er fagligt uddannet.

Du er fagligt velfunderet og stræber altid efter, at levere det gode resultat. Du ved at dit veludførte og veltilrettelagte arbejde betyder, at kompagniet får de bedste muligheder for en optimal opgaveløsning. Du besidder initiativ og helhedsorientering således, at du selvstændigt formår at udnytte tjenestens rammer og sektionens tid bedst muligt. Du er fleksibel i forhold til opgaveløsningen og de udfordringer, som du møder i et operativt miljø og under øvelsesvirksomhed.

I kraft af din rolle som en af kompagniets oversergenter (eller kommende oversergenter) er du bevidst om dit ansvar som en rollemodel for dine yngre kollegaer, både befalingsmænd og konstabler.

Du er god til at samarbejde på tværs af fag- og personelgrupper, så du via et konstruktivt samarbejde kan bidrage aktivt til opgaveløsningen i samspil med sektionens og kompagniets øvrige personel.

Det er et krav, at du har kørekort kategori B og C, og det er ønskeligt, at du har kørekort kategori CE.

Det er ønskeligt, at du er omskolet til infanterigruppens våben. Det er ønskeligt, at du har kendskab til SAP og er omskolet på kompagniets køretøjsplatform PIRANHA 5 samt MAN HX/SX. Du må gerne have forrettet tidligere tjeneste ved et af Hærens HRU eller SRS kompagnier.

Såfremt du ikke er i besiddelse af dele eller alle af de ovenstående, ønskelige kvalifikationer, vil disse indgå som en del af din uddannelses- og udviklingsplan. Denne vil blive lavet sammen med din kompagnibefalingsmand og resten af kompagniets ledelse. Dette er for at tilpasse planen til dine ønsker og kompagniets behov. Afhængig af dine kvalifikationer indenfor eksempelvis SAP, skal du være forberedt på kursus- og uddannelsesaktivitet, særligt indenfor de første 12 til 18 måneder af din tjeneste ved kompagniet.

Er du i besiddelse af yderligere kompetencer, som ikke er beskrevet ovenfor, vil disse kunne indgå som en del af dit faglærervirke ved kompagniet.

Som fører og leder er det vigtigt, at du kan skabe følgeskab for den retning der sættes af kompagniet. Du skal kunne skabe ejerskab for arbejdsopgaverne, således sektionen leverer høj kvalitet i opgaveløsningen. Det er vigtigt at du har erfaring med ledelse eller har et ønske om at udvikle dine kompetencer inden for ledelse og forstår at forene medarbejderes motivation og udvikling med kompagniet interesser.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en faglært oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Allerød.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichef kaptajn Thor Tangaa på mail LG-1B-200A eller telefon +45 25 55 13 66. Alternativt kan du kontakte kompagnibefalingsmand seniorsergent Jonas Enemark på mail LG-1B-201A eller telefon +45 24 82 46 82.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 96 96 eller pr. mail [email protected].

Ansøgningsfristen er den 24. september 2023 og ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. oktober 2023, eller hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Den Kongelige Livgarde
Den Kongelige Livgarde er i dag et topmoderne infanteriregiment og en livgarde med en operativ fokusering, der stiller vagt om Majestæten og den kongelige familie, samt fast opstiller en beredskabsenhed i de nationale operationer. Denne kombination af feltenheder – der deltager i internationale operationer - og vagtgående soldater, gør Den Kongelige Livgarde til et unikt regiment. Den Kongelige Livgardes historie strækker sig tilbage til 1658, hvor Livgarden blev oprettet af Kong Frederik den III den 30. juni. Også dengang løste Livgarden begge opgaver: som livvagt at beskytte landets højeste myndighed – kongen, og som infanteriregiment at indgå i den danske hær.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Birkerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.8.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Birkerød
  • Søndag den 24. september 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Birkerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Birkerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Birkerød over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
23. december 2024 4
22. december 2024 4
21. december 2024 4
20. december 2024 4
19. december 2024 4
18. december 2024 4
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 3
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 2
4. december 2024 2
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 4
30. november 2024 4
29. november 2024 4
28. november 2024 4
27. november 2024 4
26. november 2024 5
25. november 2024 5
24. november 2024 5
23. november 2024 5