Forretningsansvarlig til IT-området ved Forsvarets Sanitetskommando i Brabrand (genopslag)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brabrand

Har du flair for IT? Har du lyst til at arbejde med udvikling af sundheds-IT for hele Forsvaret? Er du detaljeorienteret og samtidig evner at holde overblikket?
Så har vi det helt rigtige job til dig.

Om os

Program og Driftsafdelingen er en del af Produktionsdivisionen, der indgår i staben ved Forsvarets Sanitetskommando. Afdelingen består af 10 medarbejdere på forskellige funktionsniveauer.

Program- og Driftsafdelingen varetager en række opgaver inden for IT-området, herunder bl.a. den overordnede IT-sikkerhedstjeneste, håndtering af GDPR i Forsvarets Sanitetskommando samt forretningsansvaret for Forsvaret elektroniske patient- og tandlægejournal.

Afdelingen varetager derudover Forsvarets Sanitetskommando samlede ressourcestyring, herunder udarbejdelse af handlingsprogram/årsbefaling, produktionsmål, mv. Afdelingen står også for den tværgående uddannelseskoordination af Forsvarets Sanitetskommandos kursusvirksomhed, den overordnede sikkerhedstjeneste for hele Forsvarets Sanitetskommando samt understøttelse af den interne logistik for en kommando på styringsniveau II.

Afdelingen er kendetegnet ved en fri og uformel tone, og der er gode muligheder for, at du kan planlægge din dag i forhold til work-life balance, der passer til dig.

Om stillingen

Du vil i dagligdagen fungere som Forsvarets Sanitetskommando it-sagsbehandler. Det er derfor vigtigt at du har en naturlig interesse for hvordan it og forretning hænger sammen. En vigtig opgave bliver for dig at forstå it-udvikling og it-projekter, relatere dem til Forsvarets Sanitetskommandos kontekst og levere den relevante information videre i en organisation, hvor fokus er på udvikling og levering af sundhedsfaglige kapaciteter.
Du vil indgå i fora, netværk og blive involveret i sagsbehandling på styrelses- og koncernfælles niveau. Det er derfor vigtigt, at du har et helhedssyn og kan begå dig fagligt og personligt såvel på kontoret som på koncernfælles niveau. Det skal være naturligt for dig at fungere som repræsentant for myndigheden.

Som forretningsansvarlig for Forsvarets sundhed-it er du ansvarlig for at forretningens og brugernes behov bliver indfriet indenfor tildelte rammer. Du vil ikke være ansvarlig for den tekniske drift. Som forretningsansvarlig har du ansvaret for systemernes overholdelse af retningslinjer og lovgivning. Det er en fordel hvis du i forvejen har erfaring med udarbejdelse af databehandleraftaler, risiko- og konsekvensanalyser i rammen af GDPR, samt udarbejdelse og opfølgning på Service Level Agreements. I dagligdagen vil du have tæt kontakt med en fast it-konsulent, der har indgående kendskab til systemerne og fagligheden.

Som informationssikkerhedsofficer er du ansvarlig for myndighedens dokumentation, politikker, instrukser og vejledninger omhandlende informationssikkerhed i form af fokus på brugeradfærd og awareness. Det er en fordel med interesse, indsigt og erfaring med informationssikkerhed. Det bør være naturligt for dig at have en risikobaseret tilgang og bør have kendskab til principperne i ISO 27001. Du vil indgå i myndighedens sikkerhedsorganisation og kunne sparre med myndighedens sikkerhedsofficer.

Du vil have dine egne sagsområder og har derfor stor indflydelse på planlægning af din dag. Du skal være tryg ved at have et sagsområde, hvor der ikke altid er mulighed for sidestillet sparring. Du skal forudse en del mødeaktivitet på video og to til tre rejsedage i kvartalet.

Om dig

Stillingen er åben for både civile og militære ansøgere.
Hvis du er civil forventer vi, at du har en relevant uddannelse gerne suppleret med nogle års praktisk erfaring.
Hvis du er officer, er du udnævnt kaptajn/kaptajnløjtnant.

Du skal have flair og interesse for IT, ligesom det er en klar fordel hvis du har et grundigt kendskab til ISO 27001 og kendskab til it service management, eksempelvis ITIL.

Vi søger en selvstændig og engageret kollega, der har forståelse for den helhed som Forsvarets Sanitetskommando indgår i. Du skal være god til at planlægge og styre processer, da koordinationen mellem fagspecialister inden for det sundhedsfaglige og IT-faglige er nødvendigt for at kunne være succesfuld i stillingen. Du skal derfor evne at arbejde på tværs af niveauer og faggrænser.

Du skal desuden kunne formulere dig klart og præcist i skriftlige produkter, der skal kunne fremlægges for den øverste ledelse.

Vi lægger stor vægt på din faglige og personlige udvikling, så vi i fællesskab kan skabe de bedste vilkår for at du bliver en succes i stillingen.
Stillingen vil give dig mulighed for at udvikle dine kompetencer i forhold til at agere på niveau II i Forsvaret.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Civile ansættes og aflønnes i henhold til gældende relevant overenskomst.

Der vil afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Hvis du er militæransat, er ansættelsen betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er velkommen til at høre mere om stillingen hos afdelingschef orlogskaptajn Morten Bitsch Madsen på telefon 7281 8260, mobil 5185 0906 eller mail [email protected].
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 72 81 91 43.

Ansøgningsfristen er den 2. marts 2021. Samtaler afholdes løbende. Stillingen er til besættelse snarest, men forventeligt 1. april 2021.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS SANITETSKOMMANDO
Forsvarets Sanitetskommando er den del af Forsvaret, som varetager Forsvarets sundheds- og sanitetstjeneste. Forsvarets Sanitetskommando udvikler og rådgiver Forsvaret om sundhedstjeneste, sanitetstjeneste og militær fysisk træning samt står for driften af infirmerierne. Derudover foretager vi sundheds- og sanitetsfaglige inspektioner, udfører sundhedsfaglige trusselsvurderinger og definerer de militære fysiske krav. Endvidere er Forsvarets Sanitetskommando ansvarlig for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om vores soldater i nationale og internationale operationer og på de danske infirmerier. Igennem løsningen af disse opgaver, sikrer Forsvarets Sanitetskommando soldatens helbred.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Brabrand.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.2.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Brabrand
  • Tirsdag den 02. marts 2021

Lignende jobs

  • Servicetekniker til sikkerhedsløsninger hos [xxxxx...

    Er du vild med innovative og moderne sikkerhedsløsninger, og har mod på og lære så har vi måske lige jobbet til dig!Om jobbetTil vores servicecenter i Aarhus søger vi snarest muligt en ny o..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Århus
    Få mere info
  • Application Security Consultant

    Så send os dit CV allerede i dag via nedenstående link. Tiltrædelse er hurtigst muligt, og vi behandler ansøgninger løbende.Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Kristian Bod..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Århus
    Få mere info
  • Stabschef i Organisation og Ledelse

    Vi søger en ny stabschef for Organisation og Ledelse i Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) i [xxxxx]Har du lysten og evnerne til at stille dig i spidsen for en stab, der indtager en ce..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Århus
    Få mere info
  • Livredder med værtsfunktion til Badeanstalten Span...

    Om Jobbet:[xxxxx]s Idrætscentre søger to livreddere med værtsfunktion til Badeanstalten Spanien.Badeanstalten Spanien er en historisk svømmehal placeret centralt i Aarhus C. Den næsten 1..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Århus
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Brabrand

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Brabrand over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Brabrand over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
29. december 2024 5
28. december 2024 5
27. december 2024 5
26. december 2024 5
25. december 2024 5
24. december 2024 5
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 5
16. december 2024 5
15. december 2024 5
14. december 2024 5
13. december 2024 5
12. december 2024 5
11. december 2024 5
10. december 2024 5
9. december 2024 5
8. december 2024 5
7. december 2024 5
6. december 2024 5
5. december 2024 3
4. december 2024 3
3. december 2024 3
2. december 2024 3
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 3