Forsyningsbefalingsmand ved Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brabrand

Har du erfaring og interesse for at arbejde med logistik, ledelse og opbygning af enheder i en frivillig militær organisation? En organisation, som rummer både ansatte, frivillige og reservepersonel i sin bemanding. Har du erfaringer med logistik/forsyningstjeneste, og er du beslutningsdygtig og klar til at blive fagligt og personligt udfordret?

Om os

Hjemmeværnsdistrikt Østjylland er en dynamisk og mangfoldig arbejdsplads, hvor hvert enkelt stabsmedlem bidrager til distriktets samlede opgaveløsning. Både som specialist inden for eget ressort, men også med viden og erfaring af generel karakter.

Staben ved Hjemmeværnsdistrikt Østjylland er organiseret som en kampbataljonsstab, hvor ansatte, frivillige og personel af reserven gennemfører planlægning, tilrettelæggelse, og kontrol af uddannelses- og øvelsesaktiviteter, operativt virke. Herunder både varslede og uvarslede operative indsættelser i distriktets ansvarsområde, og alle de mange tjenester, som skal understøtte en udfoldelse af enhedens kapaciteter.

En afgørende dimension i vores virke er samarbejde. Stærke samarbejdsrelationer, interne såvel som til de øvrige dele af Forsvaret, civile myndigheder, politi og beredskab er forudsætningen for vores virke og den tværgående opgaveløsning.

Om stillingen

Du kommer til at indgå i den samlede stabsstruktur, som består af 13 militære og civile fastansatte, frivillige stabsofficerer og personel af reserven fordelt på søjlerne 1 til 10, og i denne vil ud arbejde ud fra søjlen S4, logistik, som organiserer og leder distriktets forsynings- og logistiktjeneste.

Stillingen indeholder en høj grad af frihed og ansvar, og du skal både varetage specifikke områder/opgaveløsninger, men samtidigt være til rådighed som sparringspartner overfor de øvrige søjleledere ved enheden. Herunder vil du have et vist personaleledelsesansvar overfor de ansatte i søjlen.

Du vil i det daglige virke referere til chefen for S4, men du vil også indgå i fælles opgaveløsninger i samarbejde med søjlelederne.

Stillingen indeholder blandt andet følgende arbejdsområder:
- Bidrag til sagsbehandling indenfor det logistiske område
- Ledelse af UMAK hvor du gennem direkte koordination med S7 understøtter distriktets mange uddannelser og øvelser
- Støtte til udviklingen af distriktets dispositionsenheder med særlig fokus på stabskompagniet
- Håndtering af myndighedsbeholdninger i DeMars

Som en integreret del af distriktets operative stab, og distriktets vagthavenderoste skal du påregne en uges VH-vagt ad gangen cirka hver 5. uge. Vagten bestrides som en tilkaldevagt.

Endvidere vil du indgå med funktion af sikkerhedsassistent, og herunder arbejde tæt sammen med enhedens sikkerhedsofficer for varetagelse af sikkerhedsområdet.

Du vil blive tildelt enkeltmandskontor med mulighed for fjernarbejdsplads efter nærmere direkte aftale, i det dog tilstedeværelse anses for essentielt. Der må forudses nogen rejseaktivitet – og påregnes skæve arbejdstider i et vist omfang. Jobbet kræver noget aften- og weekendarbejde.

Om dig

Du er en erfaren oversergent med et udgangspunkt i praktisk viden om forsyningstjenesten.

Du er stærk til at kommunikere både mundtligt og skriftligt, og du er vant til at træffe og gennemføre beslutninger. Du er åben for at arbejde med frivillige hjemmeværnssoldater og reservepersonel, og du møder dem fordomsfrit, hvor de er, herunder særligt med respekt og forståelse for forskelligartetheden.

Du er en fleksibel og empatisk holdspiller, og samtidigt kan du arbejde selvstændigt med frihed under ansvar. Du er i stand til at balancere nødvendigt hensyn til de frivilliges funktionsvilkår med opbygningen af militære kapaciteter. Endvidere er du samarbejdsorienteret og udadvendt.

Du har en god taktisk forståelse for kompagni- og bataljonsniveauet indenfor den logistiske tjeneste, og du kan vejlede og støtte underafdelingernes logistikbefalingsmænd i deres virke.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Århus.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for S4 ved Hjemmeværnsdistrikt Østjylland, Major Jes Hebsgaard på tlf. 72 44 00 05, eller via mail: [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anders Malik Larsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 91 57 eller mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 26. september 2021 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland
Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland er placeret på Holmstrupgårdvej i Brabrand, Århus. Distriktet dækker samme geografiske område som Østjyllands Politi. Distriktet indgår som et ud af seks Hærhjemmeværnsdistrikter under Landsdelsregion Vest.

Distriktets stab består af en søjlestruktur fordelt fra S1 til S10, og vi er i alt 13 fastansatte medarbejdere og med yderligere 53 frivillige og reservepersonel i distriktets samlede stab.

Distriktet yder bistand til Forsvaret, samfundet, totalforsvaret og politiet. Vi er særligt uddannet i at støtte Forsvaret, Politiet og Beredskabet i deres opgaveløsning på land, både i Danmark og i udlandet.

Alle medlemmer af Hærhjemmeværnet har gennemgået en militær grunduddannelse på linje med Hærens basisuddannelse. Opgaverne spænder lige fra trafikregulering og bevogtning, til sikring af danske samfundsvigtige virksomheder. Hærhjemmeværnet støtter også Forsvaret i forbindelse med uddannelse af værnepligtige og soldater, som skal udsendes til internationale opgaver. I de senere år har Hærhjemmeværnet været på internationale missioner sammen med Forsvaret, eksempelvis i Afghanistan og Kosovo.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Brabrand.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Brabrand
  • Søndag den 26. september 2021

Lignende jobs

  • Sikkerhedsmedarbejder i Århus N

    Are you enthusiastic about inspiring projects? Would you like to be part of a growing industry that really matters in providing sustainable energy solutions globally? Then we have the opportunity f..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Århus N
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Århus N

    Do you thrive working in a high-paced environment, maybe with experience from the wind industry? Join our OCS Lean Optimisation Team. SalesSBU NCE Construction & OperationsLean Optimization..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Århus N
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Århus N

    Would you like a hands-on opportunity to apply your process understanding and delegation skills in a team of highly proficient colleagues? Do you thrive in a significant, international environment?.
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Århus N
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Århus N

    Here in the Lead Commissioning Supervisors Team, we are seeking pro-active and driven individual to join our highly- skilled and competent team. This role entails broad stakeholder management and r..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Århus N
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Brabrand

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Brabrand over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Brabrand over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
2. juli 2024 4
1. juli 2024 4
30. juni 2024 4
29. juni 2024 4
28. juni 2024 4
27. juni 2024 4
26. juni 2024 5
25. juni 2024 3
24. juni 2024 3
23. juni 2024 3
22. juni 2024 3
21. juni 2024 3
20. juni 2024 1
19. juni 2024 1
18. juni 2024 1
17. juni 2024 1
16. juni 2024 1
15. juni 2024 1
14. juni 2024 1
13. juni 2024 1