Hærens Officersskole søger en holdfører.

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederiksberg

Vil du være med til at udvikle og præge fremtidens officerer i Hæren? Og kan du gennem eget eksempel vise hvad der kendetegner en kompetent og ordentlig officer? Så skal du søge stillingen som holdfører på Hærens Officersskole, til besættelse pr. 1. marts 2022.

Om os

Hærens Officersskole har ansvar for uddannelsen af officerer, der kan, motivere samt føre soldater og enheder i kamp – og som har positive forventninger til deres tjeneste i Hæren og i Forsvaret.

Vi dækker både løjtnantsuddannelsen, der uddanner sekondløjtnanter til Hærens Basisuddannelse, og linjeofficersuddannelsen, der uddanner premierløjtnanter til alle Hærens enheder.

Grundlaget for vores virke er klare aftaler med Hærkommandoen om, hvad en officer skal kunne og være, for at Hæren kan kæmpe og vinde på kamppladsen.

Vi løser vores opgaver i samvirke med en række af Forsvarsakademiets kapaciteter, herunder de fagansvarlige institutter, Hærens Sergentskole og Forsvarets Sprogskole samt eksterne støtter, herunder Hærens regimenter, Jægerkorpset samt Center for Militærfysisk Træning.

Den ledige stilling er placeret i Uddannelsessektionen, der har to opgaver:
1) At udvikle, planlægge, tilrettelægge og gennemføre officersuddannelserne.
2) At udvikle og forme kadetterne til officerer der både kan, og vil, tage ansvar for tildelte opgaver og underlagt personel.
Sektionen agerer i et krydsfelt mellem mange interessenter og myndigheder, hvorfor viden, overblik, koordination, forhandlingsevne og indsigt er nøgleord.

Sektionen refererer til chefen for Hærens Officersskole og ledes af en major støttet af en næstkommanderende, en uddannelsesstøtteofficer, øvrige holdførere samt en kontorhjælper.

Sektionen er delt i tre: Et kommandoelement, der udstikker rammerne og støtter med administration samt to holdførerelementer.
Omgangsformen i sektionen er uformel, og der er god plads til at bringe dine erfaringer, holdninger og kompetencer i spil.
Rent organisatorisk er vi mange mænd. Derfor opfordrer vi altid kvinder til at søge vores ledige stillinger.

Stillingen er med fast tjenested på Frederiksberg Slot.

Om stillingen

Stillingen ansættes mhp. at varetage uddannelsen og blive nærmeste foresatte for det kommende Hold Paludan-Müller, der allerede er i gang med løjtnantsuddannelsen, og som tilgår officersskolen til sommer.

Stillingen dækker tre områder: 1) Ansvaret for kadetternes professionelle udvikling, blandt andet i form af den daglige holdningsprægning, 2) Tilrettelæggelse og gennemførelse af officersuddannelsen, herunder evaluering af uddannelsens elementer samt 3) almindelig sagsbehandling, opgaver i forbindelse med skolens bidrag til Hærens inspektionsvirksomhed samt udvikling og styring af projektopgaver, fx udvekslinger i udlandet, regimentsbesøg, øvelser m.v.

Hovedparten af din tjeneste er daglig tjeneste på Frederiksberg Slot.

Vi forventer, at du er del af kadetternes undervisning og hverdag, fordi du bedst udvikler kadetterne, når du er tæt på dem – og fordi du derfra får den indsigt, som det kræver, når der er behov for at justere i uddannelsen undervejs.

Stillingen stiller også krav om, at du kan indgå i den faglige dialog med kadetterne, fx under taktiske udrykninger, eller i faget militær ledelse hvor dine perspektiver også gerne må indgå. Du er selvfølgelig ikke med i al undervisning, men når du er, skal du kunne bidrage.

Sammen med holdets øvrige holdførere vil du i foråret 2022 skulle klargøre Hold Paludan-Müllers møde på Hærens Officersskole i sommeren 2022, herunder tilrettelægge og skemalægge uddannelsen i tæt dialog med Forsvarsakademiets institutter og uddannelsens øvrige bidragydere. Du vil endvidere i foråret skabe grundlaget for dit holdførervirke gennem jævnlig kontakt til kadetterne, der til den tid gennemfører løjtnantsuddannelsen i Slagelse.

Om dig

Hvis du vil være holdfører på Hærens Officersskole, skal du søge stillingen næsten uanset hvad. Det, vi i udgangspunktet kigger efter, er følgende:

At du er kaptajn, gerne med nogle år i graden og at du gjort dig nogle erfaringer med at have kommando over minimum delingsniveauet i Hæren. Det er en fordel hvis du har erfaring som underafdelingschef, stabsofficer i en bataljon eller næstkommanderende i et kompagni. Det er ønskeligt, at du har erfaring fra international tjeneste.

Men din empati, dine lederevner og din tro på at kunne gøre en positiv forskel for kadetterne og uddannelse, vægter højest.

Vi forventer, at du som foresat for kadetterne både forstår og demonstrerer betydningen af at være en rollemodel, som kadetterne også senere selv skal være. Det gælder i et perspektiv din fremtræden, præcision og uniformering – og i et andet perspektiv, dine kompetencer som leder.

Her forventer vi, at du er dialogorienteret med blik for pragmatiske løsninger, når det kræves, men også at du er bevidst om, at dine løsninger og påvirkning af kadetterne vil have en afsmittende effekt på Hærens opgaveløsning ”lige om lidt”.

Officersuddannelsens tilrettelæggelse og udførelse har mange interessenter og sker i en matrixorganisation, hvor mange hensyn spiller ind. Det stiller krav om, at du er forberedt, analytisk stærk, pragmatisk og forhandlingsteknisk velfunderet. Du skal kunne tage de kampe, der er nødvendige, men du skal også have viljen til at lære nye tilgange og stabsmetodikker.

Vi forventer, at du sammen med den øvrige stab indgår aktivt i skolens sociale liv og kammeratlige samvær.

Det er vigtigt for os at understrege, at du – uanset din tjenestealder, tjenestegren, køn eller erfaring – IKKE læser stillingsopslaget som en facitliste eller en afgrænsning af dine muligheder. Søg stillingen, hvis det er noget for dig – og læg gerne lidt kant eller holdninger ind i ansøgningen, så vi kan mærke, hvem du er.

Du må derfor gerne være ambitiøs på egne vegne, og der vil være plads til, at du ved siden af tjenesten eksempelvis læser MMS eller dele af MMS eller en anden uddannelse.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet, kan du kontakte chefen for uddannelsessektionen, major Henrik Østergaard på telefon 23 61 77 79, FIIN FAK-HO-U01.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, KL Alexander Baad, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 32665295.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 24. januar 2022. Samtaler forventes gennemført løbende. Stillingen er til besættelse 1. marts 2022 eller snarest herefter.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederiksberg.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Frederiksberg
  • Mandag den 24. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Frederiksberg

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Frederiksberg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Frederiksberg over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
26. december 2024 3
25. december 2024 3
24. december 2024 3
23. december 2024 3
22. december 2024 3
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 3
18. december 2024 3
17. december 2024 3
16. december 2024 3
15. december 2024 3
14. december 2024 3
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 3
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1