Faggruppeleder og sagsbehandler inden for overfladekrigsførelse (ASUW) ved Søværnets Ce...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederikshavn

Har du brug for stabilitet efter en årrække med sejlende tjeneste – Og er almindelig stabstjeneste i land en tand for kedeligt?
Så har du her muligheden for et udviklende job, hvor du vil være ankermand indenfor ASUW fagområdet.

Om os

Center for Taktik (TAC) er et maritimt videns- og kompetencecenter med fokus på undervisning, træning og udvikling af doktriner inden for alle aspekter af maritim krigsførelse. Vores hovedopgave er at uddanne og bidrage til træning af Søværnets besætninger og vores primære kursusdeltagere i denne forbindelse er KI- og KU-stampersonel, vagtchefer og taktiske officerer.

TAC er beliggende i Frederikshavn.

Faggruppe ASUW indgår i TAC uddannelsessektion og beskæftiger sig med overfladekrigsførelse, "Action Information Organisation" (AIO), fjernkending og uddannelse i C-FLEX. Faggruppen består ud over dig af 2 oversergenter og en flexmedarbejder.

Vi lægger stor vægt på initiativ, udvikling, professionalisme, trivsel og frihed under ansvar. En stor del af opgaveløsningen på TAC foregår i projektarbejde med bidrag fra flere faggrupper, hvilket kræver godt samarbejde og helhedsorientering.

Om stillingen

Som faggruppeleder og sagsbehandler i faggruppe ASUW har du ansvaret for planlægning, udvikling og gennemførelse af faggruppens uddannelser. Ydermere vil du være TAC primære sagsbehandler i sager vedr. overflade doktrin.

Som sagsbehandler repræsenterer du TAC i forskellige arbejdsgrupper og projekter på nationalt og internationalt niveau, bla. via deltagelse i Martime Operations Working Group (MAROPSWG).

Du varetager den daglige ledelse af faggruppen, og du bidrager med faglig rådgivning indenfor dit område til andre myndigheder i Søværnet og Forsvaret.

Stillingen giver rig mulighed for sejlads ved SVN enheder, hvor du som searider biddrager til at forbedre og vedligeholde niveauet ved enhederne.

Stillingen er med fast tjenestested i Frederikshavn eller Korsør. Der vil naturligvis være perioder med undervisning, der kræver tilstedeværelse i Frederikshavn, men hvis du ønsker at have dit faste tjenestested i Korsør, finder vi en løsning, der muliggør det. Du skal påregne ca. 30 rejsedage om året udover tjenestedagene ved TAC i Frederikshavn.

Som medarbejder ved TAC får du et job, hvor det altovervejende fokus ligger på at uddanne Søværnets sejlende personel. Stillingen giver dig samtidigt rig mulighed for faglig fordybelse indenfor fagområdet.

TAC er fokuseret på at kompetenceudvikle den rette person. En sådan udvikling kan være gennemgang af Taktisk videreuddannelse i udlandet og udvekslingsforløb med nationale eller udenlandske enheder. Der vil på sigt, og dersom du bliver optaget på MMS, være mulighed for at gennemføre denne uddannelse i forbindelse med havende tjeneste.

Tjeneste på TAC indebærer stor mulighed for selv at tilrettelægge arbejdsdagen. Der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage på FAP. Handlingsprogrammet som styrer TAC produktion er aftalt for et år ad gangen, og ændres sjældent. Dette giver stabilitet og gør, at du som medarbejder får mulighed for at planlægge med en lang tidshorisont. Alt sammen noget som gør tjenesten på TAC forenelig med et godt familieliv.

Tjeneste på TAC skal hænge sammen med dine ønsker om uddannelse, kurser og fastholdelse af faglige kompetencer. Sammen med sektionschefen vil der blive aftalt en udviklingsplan, der understøtter dit virke i stillingen samt i den udstrækning det er muligt, passer med dine ønsker for fremtiden.

Om dig

Du har baggrund som officer af operativ linje i Søværnet og har gennemgået videreuddannelsestrin I for militære ledere samt Taktisk Officersuddannelse (TOK).
Stillingen kan også søges af erfarne premierløjtnanter, der er i gang med eller står foran at skulle gennemgå VUK. Der vil således være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. Du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Dit faglige niveau er vigtigere end din grad.

Vi forventer, at du har erfaring med at undervise, eller er helt klar på at give dig i kast med det. Du skal have interesse for overfladekrigsførelse samt have lysten til at videreformidle viden og erfaringer.

Du er, eller kan blive, sikkerhedsgodkendt til hemmelig, og du skal kunne bestå Forsvarets Fysiske Basiskrav.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Stillingen er ledig og skal besættes hurtigst muligt, dog kan der efter aftale ventes på den rette medarbejder. Fast tjenestested kan være Frederikshavn eller Korsør.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til chefen for Uddannelsessektionen, OK Jens Hansen, på telefon 72 85 53 40 eller mail [email protected].
Du er tilsvarende meget velkommen til at kontakte nuværende stillingsindehaver, KL Morten Dastrup på telefon 72 85 53 44 eller mail [email protected]

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent kaptajn Kenneth Kongsgaard Albæk ved Forsvarets Personalestyrelse, mail [email protected], eller på telefon 728 19151.

Ansøgningsfristen er den 1. juni 2020. Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”send ansøgningen”.
Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og evt. indkalde til samtale. Samtaler forventes afholdt i uge 24.

Stillingen er ledig til besættelse fra 1. juli 2020, eller hurtigt herefter. Dog kan der efter aftale ventes på den rette medarbejder.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM 2. ESKADRE
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt. Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske skibe: Fregatter, støtteskibe, minerydningsenheder samt Søværnets Dykkertjeneste som varetager alle dykkerrelaterede opgaver i Søværnet. Eskadren gennemfører også de taktiske og våbenmæssige uddannelser for hele Søværnet på Center for Taktik samt Center for Våben.
2. Eskadre ønsker at være en god arbejdsplads og vores fokus er at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at fungere for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederikshavn.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Frederikshavn
  • Mandag den 01. juni 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Frederikshavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Frederikshavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Frederikshavn over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
23. november 2024 11
22. november 2024 10
21. november 2024 10
20. november 2024 11
19. november 2024 10
18. november 2024 10
17. november 2024 14
16. november 2024 15
15. november 2024 14
14. november 2024 14
13. november 2024 14
12. november 2024 14
11. november 2024 13
10. november 2024 13
9. november 2024 13
8. november 2024 10
7. november 2024 10
6. november 2024 10
5. november 2024 10
4. november 2024 10
3. november 2024 10
2. november 2024 10
1. november 2024 10
31. oktober 2024 10
30. oktober 2024 10
29. oktober 2024 10
28. oktober 2024 10
27. oktober 2024 10
26. oktober 2024 10
25. oktober 2024 10
24. oktober 2024 10