Næstkommandende (rear) 1 BDE - 7500

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Vil du være med til at bidrage til udvikling af 1. Brigade? Vil du have en nøglerolle for uddannelse og kontrol af enheder i 1. Brigade? Har du en operativ baggrund og et indgående kendskab til uddannelse, så er du måske den vi har brug for?

Om os

1. Brigade er Hærens Internationale Center og gennemfører den missionsorienterede uddannelse af de enheder, som Hæren udsender til internationale missioner i for eksempel Afghanistan og Kosovo.

1.Brigade har derudover som opgave at uddanne dele af Hærens kamptropper, samt på ordre
opstille reaktionskampgrupper og andre task forces. Enhederne indgår efter endt uddannelse i beredskab og kan udsendes i internationale operationer i det fulde spektrum af opgaver.

Om stillingen

I stillingen som næstkommanderende (rear) skal du indgår i brigadens øverste ledelse hvor din opgave er at rådgive brigadechefen.

Som næstkommanderende (rear) skal du repræsentere brigadechefen ved besøg ved nationale og internationale aktiviteter samt nationale og internationale mødefora, ved formelle arrangementer samt ved generel besøgsvirksomhed.

Du skal på vegne af brigadechefen gennemføre kontrol af brigadens operative virke i fm. foresattes øvelses- og uddannelsesaktiviteter, justere igangværende aktiviteter samt udarbejde forslag til justering af fremtidig opgaveløsning.

Du er ydere mere ansvarlig for udvikling af brigadens samlede kontrolvirksomhed i koordination med foresatte og sideordnede med inddragelse af brigadens enheder.

Du skal fungere som Senior National Representive (SNR) ved Hærens og brigadens bidrag til NATO Readiness Initiative (NRI. Du er ansvarlig for forberedelser samt koordination med foresatte nationale og internationale hovedkvarterer, samt ved en indsættelse træffe beslutninger om bidragets operative opgaveløsning i rollen som SNR.

Din opgave ved aktivering og deployering af 1. Brigade vil være at være ansvarlig for brigadens virke i national ramme, ansvarlig for relationer til brigaden under iagttagelse af etablerede kommandoveje samt repræsentere brigadechefen i nationale mødefora.

Om dig

Du er officer med gennemført videreuddannelsestrin II for militære leder eller en tilsvarende udenlands uddannelse. Du har gerne erfaring fra M401 niveau, samt forettet tjeneste som afdelings- eller bataljonschef. Det er afgørende at du har haft stabstjeneste ved en højere stab (NIV I-II) eller ved departementet på M400 niveau.

Du har stor viden om Hærens og Forsvarets virke, der er skabt ved en bred baggrund fra forskellige stillinger i Forsvaret, herunder udsendelse i internationale operationer.

Du kan samarbejde, er operativt velfunderet og har et indgående kendskab til uddannelse. Du er ydere mere fleksibel og kan og vil løse erkendte og pålagte opgaver med kort varsel.

En af dine vigtigste kvalifikationer er dit helhedssyn, hvor du formår at tænke koncernens udvikling og drift ind i virket for dit ansvarsområde i overensstemmelse med Forsvarsministeriets mission og vision.

Du er en vigtig medspiller i udvikling og implementering af Forsvarets og koncernens strategier, som du gennem din organisation formår at omsætte i samarbejde med dine kolleger og medarbejdere. Der vil desuden blive lagt vægt på, at du vurderes bredt anvendelig til andre chefstillinger inden for Forsvarsministeriets myndighedsområde.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1 i henhold til rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten.
Der er mulighed for at forhandle et evt. personligt tillæg. Hvis du i forvejen er tjenestemand, kan ansættelsen efter en konkret vurdering ske som tjenestemand, hvorefter den lønmæssige indplacering vil ske i lønramme 37. Ansøgningen skal stiles til Dronningen,medmindre du er indplaceret i lønramme 37.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner. Dit daglige
tjenestested er indtil videre i Holstebro.

Du skal kunne opfylde Forsvarets helbredskrav til deltagelse i internationale missioner samt kunne
bestå fysiske tests i henhold til Forsvarets krav.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne
sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi
opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at
forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Kontakt og ansøgning:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte brigadegeneral Henrik Lyhne på tlf. 2080 7550 eller på mail: [email protected].

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Tine
Nielsen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.: 7281 9124.

Ansøgningsfristen er den 1. juni 2020.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge : 25.
Stillingen er til besættelse 1. september 2020 eller efter nærmere aftale.

Ansøgning vedlagt cv og andre relevante bilag sendes elektronisk via linket ”send ansøgning” i højre side.
Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Holstebro
  • Mandag den 01. juni 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. december 2024 16
24. december 2024 16
23. december 2024 16
22. december 2024 16
21. december 2024 16
20. december 2024 17
19. december 2024 17
18. december 2024 19
17. december 2024 19
16. december 2024 19
15. december 2024 20
14. december 2024 20
13. december 2024 21
12. december 2024 20
11. december 2024 20
10. december 2024 20
9. december 2024 20
8. december 2024 21
7. december 2024 21
6. december 2024 20
5. december 2024 16
4. december 2024 13
3. december 2024 12
2. december 2024 13
1. december 2024 15
30. november 2024 16
29. november 2024 16
28. november 2024 16
27. november 2024 16
26. november 2024 16
25. november 2024 12