IT og signalbefalingsmand til Uddannelsesbataljonen ved Jydske Dragonregiment

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Brænder du for tjeneste ved en HRU enhed, og ønsker du samtidigt at udnytte dine evner
inden for IT og signal, og trænger du til en forudsigelig hverdag i faste rammer?
Kan du håndtere konstabelelever? Så er det måske dig vi skal bruge i 3 HRUESK– i daglig tale også kaldt ”Bulldog Eskadronen”.

Om os

3 HRUESK uddanner soldater i Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse til Hærens Stående Reaktionsstyrke. Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse har uddannelsesstart hvert år i december og juni. Der vil således året rundt være én til tre delinger unge soldater i gang med deres grundlæggende infanteriuddannelse. Eskadronen skal og vil uddanne Danmarks bedste infanterister.
For at kunne dette, har vi sammensat et team af kompetente befalingsmænd og officerer samt fagligt personel, der kan forestå uddannelsen. Vi er en travl enhed, da vi enten gennemfører reaktionsstyrkeuddannelsen, uddanner os selv eller støtter bataljonen med gennemførelse af uddannelse. Det er afgørende, at vores medarbejdere og det faglige personel er i stand til at leve op til de krav, som vi stiller til professionalisme og loyalitet. Opgaverne som eskadronen løser, stiller krav til den enkelte medarbejders modenhed og planlægningsevne, da opgavernes omfang ofte kræver, at den enkelte arbejder selvstændigt løser de pålagte opgaver.

Det er vigtigt for os, at vores kollegaer i enheden fremstår som rollemodeller for de unge soldater, som eskadronen uddanner.

Ved eskadronen hersker der en ærlig og direkte dialog mellem soldater og ledere. Vi er stolte over at have en professionel enhed med et højt fagligt niveau, hvor vi hver dag stræber efter at fastholde vores position som Hærens bedste HRU-eskadron til at uddanne soldater til Hærens Stående Reaktionsstyrke.

Vi ligger vægt på, at vores medarbejdere trives, og at der til trods for det høje tempo i dagligdagen, er plads til den enkelte medarbejders personlige og faglige udvikling.

Om stillingen

Som IT/Signalbefalingsmand, vil du være ansvarlig for eskadronens signaluddannelse og være næstkommanderende for kommandosektionen, hvilket inkludere kontrol med køretøjer, materiel og våben samt være forberedt på at overtage taktiske opgaver for eskadronsbefalingsmanden.
Du skal forvente at indgå i driften af eskadronens TOC og være dråbefører for op til 10 køretøjer under march.

Du vil komme til at støtte særligt eskadronsbefalingsmanden med undervisning af kommandodelingen i infanterimæssige discipliner.

Du skal understøtte klar til kamp hvad angår eskadronens signalmidler forud for øvelser og skydeperioder.

Du vil som eskadronens ressourceperson indenfor IT og signaltjeneste komme til at undervise eleverne på eskadronens signalmidler.

Om dig

Du har som minimum gennemført Hærens Reaktionsuddannelse som sergent og gennemført tjenestegrensmodul ved kamptropperne eller tilsvarende.
Det vil være en fordel hvis du har gjort tjeneste som gruppefører ved stående reaktionsstyrke.

Som befalingsmand i 3. HRU-eskadron er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, målrettet og holde fokus på opgaveløsningen samt kan indgå i samarbejde med kollegaer på alle niveauer - både internt i eskadronen som i bataljonen.

Du skal have interesse og flair for IT og signaltjenesten samt være interesseret i at understøtte uddannelsen af konstabeleleverne.

Du har en positiv tilgang til dagligdagen og lægger vægt på at holde dig i fysisk god form.
Du kan arbejde selvstændigt og struktureret samt håndtere flere opgaver på en gang. Du er god til at samarbejde - både med kollegaer, undergivne og foresatte.

Kurser der er ønskelige / der skal gennemføres:
• FSR 300 Kryptooperatør
• FSR 405 SIGBM
• FSR 415 Faglærer HF
• FSR 430 FAGL SPR/RDO152
• FSR 600 VF IT GRU
• FSR 735 Faglærer BMS
• DAR 213 Faglærerkursus DAGR

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en MA fra M112/M113 gruppen med et godt udviklingspotentiale – dette kræver dog inden ansættelsen, at MA afprøves ved Forsvarets Rekruttering med henhold på egnethed til Grundlæggende Sergentuddannelse for Stampersonel. Ved en eventuel ansættelse vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil bliveudarbejdet en uddannelsesaftale m.h.p. gennemgang af den nødvendige strukturelle uddannelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlig tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kaptajn Martin Elmegård Thostrup på tlf.7282 3469 eller via mail: JDR- [email protected]

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent og seniorsergent Kit Svendsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Såfremt du er udpeget til deltagelse til internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 3. maj 2020. Samtaler forventes gennemført i snarest herefter.
Stillingen ønskes besat den 1. juli 2020 , eller snarest herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Om Jydske Dragonregiment
Jydske Dragonregiment er et af Danmarks fire kamptropregimenter. Regimentet der er garnisoneret på Dragonkasernen i Holstebro, har stolte traditioner og har siden 1948 bidraget med soldater til international tjeneste. På kasernen arbejder dagligt omkring 1.200 medarbejdere fordelt på tre bataljoner og støttestruktur. Den ene af bataljonerne er underlagt stab 1. brigade, der ligeledes er garnisoneret på Dragonkasernen. De to øvrige bataljoner er underlagt 2. brigade. Støttestrukturen omfatter Garnisonsstøtteenhed, en Svær Transportdeling og en Reparationsdeling fra Trænregimentet, et Udleveringsdepot, et element fra Veterancenteret og Forsvarets Sanitetskommando samt et Driftsområde. Garnisonen tilbyder hermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.
Prinsens Musikkorps hører til regimentet, men er garnisoneret på Skive Kaserne. Vi arbejder alle på, at uddanne og få skabt de bedste vilkår til at uddanne værnepligtige og fastansatte soldater til at løse nationale og internationale opgaver.

Læs mere om regimentet på www.Forsvaret.dk/jdr.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.4.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Holstebro
  • Søndag den 03. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
26. december 2024 16
25. december 2024 16
24. december 2024 16
23. december 2024 16
22. december 2024 16
21. december 2024 16
20. december 2024 17
19. december 2024 17
18. december 2024 19
17. december 2024 19
16. december 2024 19
15. december 2024 20
14. december 2024 20
13. december 2024 21
12. december 2024 20
11. december 2024 20
10. december 2024 20
9. december 2024 20
8. december 2024 21
7. december 2024 21
6. december 2024 20
5. december 2024 16
4. december 2024 13
3. december 2024 12
2. december 2024 13
1. december 2024 15
30. november 2024 16
29. november 2024 16
28. november 2024 16
27. november 2024 16
26. november 2024 16