Presse-, informations- og kontaktofficer til Garnisonsstøtteenheden ved Jydske Dragonre...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Er du initiativrig? Kan du kommunikere internt såvel som eksternt? Kan du lide selvstændigt at holde mange bolde i luften, besidder du stor faglighed og empatisk tilgang til mennesker? Så er det dig vi leder efter.

Om os

Direkte under chefen for Jydske Dragonregiment er Garnisonsstøtteenheden, som varetager bl.a. kontaktvirksomheden, pressetjenesten og beredskabstjenesten ved Jydske Dragonregiment, hvor tre bataljoner har til huse.
Garnisonsstøtteenheden er et element ledet af en major med 35 militære ansatte samt en civil, hertil også en del fleksjobbere. Vi har en god omgangstone og et godt socialt miljø. I
Garnisonsstøtteenheden lægger vi vægt på åbenhed, positive interne relationer, godt humør og høj kvalitet i opgaveløsningen.
Det er Garnisonsstøtteenhedens mission at fokusere alle processer og aktiviteter på at støtte
enhedernes produktion og indsættelse, af topprofessionelle dragoner og enheder.
Det er Garnisonsstøtteenhedens strategi gennem forudseenhed og rettidig omhu, servicemindedhed og en samarbejdsvillig indstilling at støtte regimentschefen i gennemførelsen af de opgaver, som regimentet er pålagt. Det gør vi bl.a. ved effektivt og fleksibelt at opbygge individuel kompetenceudvikling og internt samarbejde.
Der stilles en fjernarbejdsplads til rådighed for dig, hvorved du har mulighed for fleksibilitet i din opgaveløsning. Aftaler om evt. anvendelse af fjernarbejdsplads indgås med chefen.

Om stillingen

Du bliver primært ansvarlig for garnisonens presse- og informationstjeneste i bred forstand, herunder såvel den interne som eksterne kommunikation. Den interne fordrer koordination med enheder og elementer om udnyttelse af samtlige platforme og policy og planer for dette. Den eksterne kommunikation kræver, at du har en god kontakt til presse og medier; herunder udarbejdelse af policy og brug af talsmænd.
Du er aktivt opsøgende i hele processen inkl. fremskaffelse af informationer, nyheder og historier i garnisonen, efterfulgt af bearbejdning og distribution af relevante emner og historier på relevante platforme og medier.
Du forestår kontakt- og repræsentative og informative arrangementer, besøg i garnisonen,
erhvervsoplysning, foredragsvirksomhed og lignende.
Målet med dit presse- og informationsvirke er, at JDR fortsat vil fremstå som en positiv, levende, interessant og ansvarlig militær virksomhed - i nærområdet og gerne på landsplan.
Sekundært er du en af regimentets kontaktofficerer (KTO) og indgår som sådan i beredskabet. Du varetager efter koordination med KTO opgaver omkring kontaktarrangementer bl.a. for pårørende og opgaver i forbindelse med særlige hændelser. Du er funktionsmæssigt fuldt ombyttelig med KTO.
Du får ansvar for ledelse samt organisations- og kompetenceudvikling af underlagt personel, og vil samtidig fungere som samtaleleder (FOKUS).

Om dig

Du er kaptajn med VUT-I/L eller tilsvarende videreuddannelseskursus (VUK). Alternativt er du premierløjtnant, som har påbegyndt VUK. Du har baggrund som delingsfører, næstkommanderende og/eller chef for en underafdeling. Du har erfaringer fra stabstjeneste på bataljonsniveauet og evt. også erfaring fra stabstjeneste ved højere stabe eller skoler.
Du har gode kommunikative evner, herunder behersker du engelsk i skrift og tale. Du besidder gode IT færdigheder og analytiske anlæg. Du har lyst og en kreativ evne til at bearbejde og kontrollere tekst og billede, og sammenhængen her i mellem.
Arbejde med KESDH/WorkZone og eMTEP i tidligere funktion er ønskelig.
Mangler du Forsvarets officielle uddannelser indenfor kommunikation såsom Presseofficerskursus, fotokursus og skrivekursus eller lignende, indstilles du til dette. Bibringer du andre kommunikationskurser, der er relevante i stillingen, er det et plus.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. Aflønning i stillingen vil i så fald ske efter reglerne om midlertidig funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som kaptajn/kaptajnløjtnant kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt og ved styrelseschefens godkendelse.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos chefen for ledelseselementet kaptajn Kim Brogaard på telefon 7282 4540, eller via mail [email protected].
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.

Ansøgningsfrist er den 12. maj 2020. Samtaler forventer vi at afholde i uge 21 og 22. Stillingen er til besættelse fra 1. juli 2020.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er et af Danmarks fire kamptropregimenter. Regimentet der er garnisoneret på Dragonkasernen i Holstebro, har stolte traditioner og har siden 1948 bidraget med soldater til international tjeneste. På kasernen arbejder dagligt omkring 1.200 medarbejdere fordelt på tre bataljoner og støttestruktur. Den ene af bataljonerne er underlagt stab 1. brigade, der ligeledes er garnisoneret på Dragonkasernen. De to øvrige bataljoner er underlagt 2. brigade. Støttestrukturen omfatter Garnisonsstøtteenhed, en Svær Transportdeling og en Reparationsdeling fra Trænregimentet, et Udleveringsdepot, et element fra Veterancenteret og Forsvarets Sanitetskommando samt et Driftsområde. Garnisonen tilbyder hermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.
Prinsens Musikkorps hører til regimentet, men er garnisoneret på Skive Kaserne. Vi arbejder alle på, at uddanne og få skabt de bedste vilkår til at uddanne værnepligtige og fastansatte soldater til at løse nationale og internationale opgaver.
Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.4.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Holstebro
  • Tirsdag den 12. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
26. december 2024 16
25. december 2024 16
24. december 2024 16
23. december 2024 16
22. december 2024 16
21. december 2024 16
20. december 2024 17
19. december 2024 17
18. december 2024 19
17. december 2024 19
16. december 2024 19
15. december 2024 20
14. december 2024 20
13. december 2024 21
12. december 2024 20
11. december 2024 20
10. december 2024 20
9. december 2024 20
8. december 2024 21
7. december 2024 21
6. december 2024 20
5. december 2024 16
4. december 2024 13
3. december 2024 12
2. december 2024 13
1. december 2024 15
30. november 2024 16
29. november 2024 16
28. november 2024 16
27. november 2024 16
26. november 2024 16