Leder til fast vagtstyrke ved Jydske Dragonregiment

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Er du seniorsergent med lyst til at lede og indgå i et fast vagtkorps med faste vagter, så er du måske en del af vores nyetablerede vagtkorps ved Jydske Dragonregiment.

Om os

Jydske Dragonregiment tilhører kamptropperne og består af 3 bataljoner, Prinsens Musikkorps og en støtteorganisation. Støtteorganisationen består af et udleverende depot, en svær transportdeling, en vedligeholdelsesdeling, et uddannelsesstøtteelement, et element fra Veterancenteret i Ringsted samt et driftsområde i Holstebro.

I Panserbataljon består af en stab, 2 kampvognseskadroner med kampvogn Leopard 2.
II Panserinfanteribataljon består af et stabskompagni, 2 x panserinfanterikompagni med infanterikampkøretøjer (IKK) og pansret mandskabsvogne af typen M113 G3.
V Uddannelsesbataljon har 2 eskadroner, som forestår uddannelse af to værnepligtshold á ca. 300 værnepligtige hvert år. Endvidere har bataljonen en eskadron der uddannestil Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse.

Uddannelsesbataljonen skal hverve egnede soldater til Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse og til Hærens befalingsmandsuddannelser. Bataljonen er pt. ansvarlig for gennemførelse af den afkortede sergentuddannelse (GSU AFK)..

Ved Jydske Dragonregiment hersker der en helt igennem professionel tilgang til tjenesten, baseret på gode enkeltkæmperfærdigheder og enheder i høj kvalitet. Alt gennemføres i gensidig respekt graderne og medarbejdere imellem uden at der slækkes på kravene. Vi ser gerne, at vore medarbejdere afspejler det øvrige danske samfund gennem en ligelig kønsfordeling og en god repræsentation af ikke-etniske danskere.
Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken Står Den Kække Bi”.

Om stillingen

Som leder af vagtstyrken er du overfor garnisonens koordinerende sikkerhedsofficer ansvarlig for vagtens samlede opgavekompleks jf. gældende bestemmelser. Du forestår den overordnede styring og ledelse af vagten, herunder daglig planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af vagttjenesten.

Som vagtbefalingsmand indgår du også som en del af den faste vagtstyrke. Ud over dig, består denne af: 6 vagtbefalingsmænd og 7 vagtmænd. Vagtholdende bestrides 12 timer ad gangen som nat- og dagvagt. Du vil således i gennemsnit have ca. 11 vagter pr. måned. Resten af månedens arbejdstid afvikles primært som friheder.
Vagtstyrken er personelmæssigt underlagt stabschefen.

Din opgave løses dels i hovedvagten, dels ved patruljer. Ud over vagttjeneste, samt tjeneste relateret til bestridelse af vagten, herunder uddannelse m. m., skal du også forvente at indgå i enkelte ceremonielle aktiviteter som f. eks. flagkommando ved parader.

Vi tilbyder en struktureret hverdag med mulighed for fleksibilitet i forhold til at balancere familieliv/private interesser. Funktionen giver plads til relevant uddannelse i forhold til de krævede opgaver, men også evt. egne ønsker – herunder fleksibilitet i forhold til evt. militære uddannelser.
Vi tilbyder dig at blive en del af et regiment med godt kollegaskab og sammenhold, der støtter hinanden, når det er nødvendigt.

Om dig

Du er seniorsergent eller en erfaren oversergent som er vurderet egnet til næste funktionsniveau.

Vi forventer, at du er professionel soldat, gerne med flere års erfaring nationalt såvel som internationalt.
Du kan fremstå professionelt, med autoritet, høfligt og ordenligt, da du i mange sammenhænge vil være besøgende og ansattes første indtryk i mødet med Dragonkasernen.

Du vil opleve en stor grad af selvstændighed i dit arbejde, hvorfor du skal være handlekraftig og besidde en god metodisk og analytisk sans.

Vi forventer, at du som person er god til at indgå i en gruppe, der er indbyrdes afhængige. Er samvittighedsfuld, stabil og serviceminded som person.
Det er ønskeligt, at du har en baggrund fra nuværende eller tidligere tjeneste med vagttjeneste, også gerne erfaring fra internationale missioner. Desuden skal du kunne skabe gode samarbejdsrelationer til kollegaer og øvrige samarbejdspartnere, civile som militære. Du skal kunne begå dig på engelsk.

Du vil modtage relevant bevogtningsuddannelse.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlig tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte: Chef for ledelsessekretariatet Kaptajn Kim Brogaard på telefon: 728 24540 eller mail: [email protected] eller Sikkerhedsofficer Jean Drejø Hansen på telefon 728 24522 eller mail: [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent og seniorsergent Kit Svendsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Såfremt du er udpeget til deltagelse til internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 22-05-2020. Samtaler forventes gennemført umiddelbart efter.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og senest den 01-07-2020.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
Vores styrke, og vigtigste ressource, er medarbejderne og den forskellighed de tilfører vores enhed. Vi har brug for alle, som bidrager fleksibelt og proaktivt til vores opgaveløsning.

OM JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er et af Danmarks fire kamptropregimenter. Regimentet der er garnisoneret på Dragonkasernen i Holstebro, har stolte traditioner og har siden 1948 bidraget med soldater til international tjeneste. På kasernen arbejder dagligt omkring 1.200 medarbejdere fordelt på tre bataljoner og støttestruktur. Den ene af bataljonerne er underlagt 1. brigade, der ligeledes er garnisoneret på Dragonkasernen. De to øvrige bataljoner er underlagt 2. brigade. Støttestrukturen omfatter Garnisonsstøtteenhed, en Svær Transportdeling og et Garnisonsværksted fra forsvarets vedligeholdelsestjeneste, et Udleveringsdepot, et element fra Veterancenteret og Forsvarets Sanitetskommando samt et Driftsområde. Garnisonen tilbyder hermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.
Prinsens Musikkorps hører til regimentet, men er garnisoneret på Skive Kaserne.
Vi arbejder alle på, at uddanne og få skabt de bedste vilkår til at uddanne værnepligtige og fastansatte soldater til at løse nationale og internationale opgaver.

Læs mere om regimentet på www.Forsvaret.dk/jdr.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Holstebro
  • Fredag den 22. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. december 2024 16
24. december 2024 16
23. december 2024 16
22. december 2024 16
21. december 2024 16
20. december 2024 17
19. december 2024 17
18. december 2024 19
17. december 2024 19
16. december 2024 19
15. december 2024 20
14. december 2024 20
13. december 2024 21
12. december 2024 20
11. december 2024 20
10. december 2024 20
9. december 2024 20
8. december 2024 21
7. december 2024 21
6. december 2024 20
5. december 2024 16
4. december 2024 13
3. december 2024 12
2. december 2024 13
1. december 2024 15
30. november 2024 16
29. november 2024 16
28. november 2024 16
27. november 2024 16
26. november 2024 16
25. november 2024 12