Operativ stabsofficer til II JDR i Holstebro

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Kan du også bedst lide at angribe i tyngdeaksen? Har du viljen og evnerne til skabe værdi for bataljonens kompagnier i dagligdagen? Og har du nogle solide operative kompetencer – det kan fx være operations-, logistik-, efterretnings- eller ingeniørkompetencer – der kan bringes i spil i Hærens skarpeste ende?

Hvis du kan sige ja til alle tre, så er du helt sikkert en kandidat som stabsofficer ved II Panserinfanteribataljon ved Jydske Dragonregiment (II JDR).

Inden du sætter pen til papir, så er du meget velkommen til at ringe til mig eller bataljonschefen for en uformel snak om, hvordan du evt. kan være den helt rigtige kandidat og hvilke karrieremuligheder det giver at have forrettet tjeneste hos os.

Om os

II JDR er netop indtrådt i NATO beredskab fra 1. maj 2021. Det betyder, at Hæren kigger på II JDR, hvis Danmark har brug for at sende en slagkraftig panserinfanteribataljon til en af verdens brændpunkter. Det giver prioritet som en del af 1. Brigades samlede opbygning.

Samtidig uddanner vi enheder, der fra 2022 skal udsendes til Kosovo, Estland og muligvis Irak.

Bataljonen består af en stab (hvor du kommer til at være), et stabskompagni og to infanterikompagnier.

Staben, hvor jeg er chef, består af en administrationssektion (S1), en efterretningssektion (S2), en operationssektion (S3) og en logistiksektion (S4). Dine kompetencer ville kunne blive bragt i spil i både S2, S3 og S4. I hovedsagen har staben én overordnet funktion: At skabe rammerne og vilkårene for, at underafdelingerne kan løse deres opgaver. Det gælder i den daglige drift – men i særdeleshed også, når vi angriber ud over udgangslinjen. Som stabschef er loyalitet, arbejdsglæde og lysten til at gøre sig umage vigtigt for mig.

I de fleste stillingsopslag ville der her stå noget a la ”attraktiv arbejdsplads”, ”uformel omgangstone” og ”gensidig respekt”. Ved du hvad? Hvis du ringer eller skriver til KN Søren Behrndtz (tlf.: 72 82 34 12 el. JDR-2B-S40A), så vil han gerne give dig nogle perspektiver på II JDR som arbejdsplads.

Om stillingen

Stabsofficeren ved II JDR har i udgangspunktet to funktioner: En driftsfunktion i hverdagen og en operativ funktion i øvelses- og krigssammenhæng.

I den daglige driftsfunktion bidrager alle i staben til at understøtte underafdelingerne og den samlede opbygning af bataljonen. Det betyder, at dine opgaver i dagligdagen vil være meget varierende. Nogle konkrete opgaver i den daglige drift kan være at planlægge øvelser for bataljonen, udfærdige scenarier til fx føringsuddannelse, kompetenceudvikle bataljonens specialister, men i vis omfang også ad hoc opgaver, som du både får lov til at planlægge og udføre.

Forventningerne på kort sigt er, at 2021 er et forholdsvist aktivt beredskabsår for staben, hvorimod 2022, indsættelsessåret, forventes at blive væsentlig mindre øvelsespræget. I perioden ville du skulle kunne deltage i både nationale og internationale aktiviteter.

Samlet set kræver stillingen en stor grad af selvstændighed. Der vil være mulighed for faglig fordybelse og udvikling, hvilket er nødvendigt, da du vil blive bataljonens specialist på visse dele af dit speciale. I kombinationen af de daglige opgaver og opgaverne på bataljonens føringsinstallationer lover jeg, at du vil blive både udfordret og udviklet.

Stillingen vil uden tvivl på sigt styrke din helhedsorientering, analytiske evner og din faglighed inden for operationer; rød såvel som blå. Jeg tilbyder hertil fleksible arbejdstider samt tid til oplæring og rutinering.

Om dig

Du er kaptajn eller premierløjtnant. Vigtigst af alt er dog, hvilke kompetencer, du bringer med ind i jobbet. Jeg forventer, at du:

• Har erfaring fra underafdelingsniveauet. Det behøver ikke at være et infanterikompagni, men det er vigtigt, at du forstår de mekanismer, der er mellem bataljonen og underafdelingerne. Både i dagligdagen og i krig.
• Har viljen og evnerne til at skabe værdi for underafdelingerne.
• Har modet og lysten til operationer.
• Har gode analytiske evner, tør tænke nyt og en god taktisk faglighed, som du kan bringe i spil.
• Gerne vil være specialist, svær at undvære og dyr at erstatte. Det kræver tid i samme funktion.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Hvis du er premierløjtnant kan du ansættes i stillingen mod, at der indgås en uddannelsesaftale. Ansættelse og aflønning sker i så fald som premierløjtnant i henhold til reglerne for funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som kaptajn kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet, ligesom du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer m.v.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Fast tjenested vil være Dragonkasernen Holstebro.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte næstkommanderende og stabschef, MJ Christen Starnov, på tlf.: 20 72 57 56 eller via mail.: [email protected].
Bataljonschefen, OL Peter Els, stiller sig også gerne til rådighed for en drøftelse.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du tage kontakt til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent KL Camilla Asker Boye på tlf.: 32 66 54 52.

Ansøgningsfristen er den 13. juni 2021.

Ansættelsesdato 1. august 2021.

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 24 med mulighed for en efterfølgende samtale i uge 25.

Send ansøgningen elektronisk via linket ”Søg jobbet”.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Send motiveret ansøgning og CV via linket hvor FOKUS, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter også kan vedhæftes. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JYDSKE DRAGONREGIMENT

Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri.
Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.

Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.

Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.

Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen er også tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.

Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.

Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.

Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.

Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.

Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”.

Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Holstebro
  • Søndag den 13. juni 2021

Lignende jobs

  • Commissioning Supervisor

    Are you a service-minded technician with a high sense of responsibility? Do you like to travel, and are you looking for an exciting and versatile job? If you possess leadership potential and the ca..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Service Field Trainers / Lead Supervisors - DK, Vi...

    Er du en højt kvalificeret teknisk profil og begejstret for vedvarende energi? Har du erfaring med at arbejde med mennesker i træningssituationer, og er du en rollemodel, når det kommer til sikkerh..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Service Field Trainers / Lead Supervisors - DK, Vi...

    Er du en højt kvalificeret teknisk profil og begejstret for vedvarende energi? Har du erfaring med at arbejde med mennesker i træningssituationer, og er du en rollemodel, når det kommer til sikkerh..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Lead Supervisor

    Har du erfaring fra vindmøllebranchen, og har du erfaring med service og reparation af WGT? Kan du tænke dig en hverdag, hvor to dage ikke er ens, og hvor samarbejdsevner samt en positiv og fleks..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
15. september 2024 13
14. september 2024 13
13. september 2024 13
12. september 2024 13
11. september 2024 13
10. september 2024 13
9. september 2024 13
8. september 2024 19
7. september 2024 19
6. september 2024 19
5. september 2024 17
4. september 2024 17
3. september 2024 17
2. september 2024 17
1. september 2024 17
31. august 2024 17
30. august 2024 17
29. august 2024 17
28. august 2024 15
27. august 2024 14
26. august 2024 14
25. august 2024 14
24. august 2024 14
23. august 2024 14
22. august 2024 14
21. august 2024 14
20. august 2024 10
19. august 2024 10
18. august 2024 12
17. august 2024 12
16. august 2024 10