Uddannelsesbefalingsmand og faglærer til uddannelsessektionen ved stab 2. Brigade (genopslag)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Vil du være med til at sætte retning for udviklingen og uddannelsen af Kamptroppernes førerpersonel og har du samtidigt evnerne og lysten til at udvikle dig fagligt, så skal du søge stillingen som Uddannelsesbefalingsmand og faglærer i uddannelsessektionen (G7) ved Stab 2. Brigade. Søg stillingen, i en sektion, som vægter din kompetenceudvikling højt og samtidigt har høje forventninger til din selvstændighed og evne til at levere kvalitet i opgaveløsningerne.

Om os

2. Brigades enheder består af opklaringsbataljonen på Bornholm, den lette infanteribataljon i Haderslev, panserbataljonen og uddannelsesbataljonen i Holstebro samt uddannelsesbataljonen i Slagelse. Derved har vi opgaver indenfor rammerne af både Hærens Basisuddannelse, Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse og Stående Reaktionsstyrke, og er samtidig ansvarlig for teknisk og taktisk udvikling inden for de tre kapacitetsområder: Opklaring, kampvogne og let infanteri.

Brigadestaben skal kunne opstilles som et hovedkvarter med hele eller dele af staben, der kan indgå i internationale operationer eller nationale opgaver i hele kongeriget, herunder ved terroranslag, større naturkatastrofer og tilsvarende.

Brigadechefen varetager funktionen som tjenestegrensansvarlig chef for kamptropperne, hvilket bl.a. indebærer, at brigaden er ansvarlig for styrke- og uddannelsesudvikling af kamptropperne på tværs af begge brigader. Vi er endvidere overordnet ansvarlige for uddannelse af enheder til nationale og internationale operationer. Det betyder bl.a., at brigaden er ansvarlig for den indsættelsesspecifikke uddannelse, der gennemføres under Mission Rehearsal Training, Mission Rehearsal Exercise og Live Firing Exercise.
Geografisk er 2. Brigades hovedkvarter placeret på Gardehusarkasernen i Slagelse.

Om Uddannelses- og udviklingssektionen (G7).
Sektionen består af femten fastansatte, otte officerer og syv befalingsmænd. Herudover indgår der ni reservister på rådighedskontrakt, både officerer og befalingsmænd.
G7 er ansvarlig for udmøntningen af Brigadechefens tjenestegrensansvar. Det betyder at vi i praksis gennemfører styrke- og uddannelsesudvikling for kamptropperne i samspil med en bred skare af interessenter: Fagansvarlige bataljoner, Hærkommandoen (HKO), Tjenestegrensinspektørelementet for kamptropperne, Kapacitetsudviklingsafdeling Land, Forsvarets materieltjeneste, Center for Landoperationer ved Forsvarsakademiet (FAK) m.fl.

En stor del af virket består i at arbejde målrettet med synkronisering og opdatering af kamptroppernes uddannelsesgrundlag med henblik på at sikre en rød tråd i uddannelserne. Arbejdet sker i tæt samarbejde med fagansvarlige bataljoner, HKO og FAK.

G7 påtager sig på nuværende tidspunkt ansvaret for følgende kurser:
• Våbenkursus for officerer i kamptropperne – En praktisk føreruddannelse, der retter sig mod nyudnævnte premierløjtnanter.
• Grundlæggende føreruddannelse Næstkommanderende/Deling (NK/DEL) infanteri, der retter sig mod kommende NK/DEL.
• Grundlæggende føreruddannelse gruppefører infanteri - En praktisk føreruddannelse, der retter sig mod unge sergenter i kamptropperne.
• Skydeleder 2 – beføjelsesgivende uddannelse som sætter officerer i stand til at gennemfører enhedsskydninger til og med delingsniveau.
• Grundlæggende militær uddannelse (GMU) for civile – Et komprimeret GMU-forløb der primært målretter sig mod civile tolke.
• Støtte til Taktik Kampunderafdeling for officerer af reserven – Føringskursus for reserveofficerer.

Om stillingen

Som uddannelsesbefalingsmand og faglærer bidrager du til planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af kursusvirksomhed ved 2 BDE.

I tæt samarbejde med sektionen og fagansvarlige bataljoner, får du stor medindflydelse på sammensætningen og udviklingen af kurser der primært målrettes førerpersonel i kamptropperne.

Du vil være lead på dele af tilrettelæggelsen og under gennemførelsen af kurser, indgår du som faglærer i dele af uddannelserne samt som instruktør på lige fod med dine kollegaer.

Som instruktør vil du være en vigtig bidragsyder til evalueringen, med henblik på løbende tilpasning af uddannelsesforløb. Mellem kursusaktiviteter findes en balance mellem forberedelse af kommende projekter og egen kompetenceudvikling, hvor kurser som Skyderleder 2, Infanterifaglærer, Skydelærer og udvidet skydeteknik prioriteres.

Fælles for alt arbejdet er, at det kræver grundig koordination og det rækker bredt ud i Hæren.

Om dig

Du er udnævnt oversergent, eller er en rutineret og erfaren sergent der inden for en kortere periode kan erhverve resterende forudsætningsskabende uddannelse med henblik på udnævnelse. Er du ikke udnævnt oversergent, vil en ansættelse ske på en udviklingskontrakt.

Fra tidligere tjeneste har du opbygget indgående kendskab til delingsniveauet i kamptropperne og du besidder en høj grad af entusiasme for uddannelse, ledelse af soldater og enheder på gruppeniveauet i rammen af delingen.

Det er ønskeligt, at du har virket som NK/DEL og du derigennem har opnået erfaring med ledelse af delingen i rammen af underafdelingen, ligesom kvalifikationer som infanterifaglærer, skydelærer håndvåben og udvidet skydeteknik samt international tjeneste prioriteres højt.

Du er bredt respekteret både fagligt og som befalingsmand og besidder personlig autoritet samt en positiv og pragmatisk tilgang til tjenesten. Du trives med tilrettelæggelse og særligt gennemførelse af uddannelse. Du har gode samarbejdsevner og udviser høj grad af selvstændighed. Dette kommer til udtryk ved at:

• Det er naturligt for dig at omsætte praktisk erfaring til konkrete input der kan anvendes i planlægning af uddannelse.
• Du i tilrettelæggelsen tager højde for deltagernes uddannelsesniveau og udnytter rådig tid, materiel og terræn til at udvikle kursusdeltagere bedst muligt.
• Du kombinerer dine instruktørkompetencer og faglighed til realistiske uddannelsesløsninger i terræn.
• Du med din personlige autoritet samt en positiv og pragmatisk tilgang, skaber et åbent og dialogbaseret læringsmiljø.
• Du er bevidst om din egen rolle i forhold til at skabe et troværdigt læringsmiljø.
• Af egen drift holder dig opdateret inden for udviklingen i undervisning og instruktørvirke.
• Af egen drift holder dig opdateret på gruppens kampeksercitser og delingens standarder.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Du vil blive ansat ved 2. Brigade i Slagelse, med mulighed for fast tjenestested i Slagelse, Haderslev, Oksbøl, Holstebro eller Almegård på Bornholm. Ønsket tjenestested bedes anført i ansøgningen.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Nærmere oplysninger om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til sektionschefen for uddannelses- og udviklingssektionen major Peter Seemholt ([email protected]), tlf. 25 55 60 71.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected] eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 12. august 2021. Ansættelsessamtaler vil blive gennemført umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen er til besættelse 1. oktober 2021.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Holstebro
  • Torsdag den 12. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
26. november 2024 16
25. november 2024 12
24. november 2024 13
23. november 2024 12
22. november 2024 15
21. november 2024 15
20. november 2024 15
19. november 2024 13
18. november 2024 14
17. november 2024 14
16. november 2024 14
15. november 2024 14
14. november 2024 14
13. november 2024 14
12. november 2024 14
11. november 2024 15
10. november 2024 16
9. november 2024 16
8. november 2024 10
7. november 2024 9
6. november 2024 8
5. november 2024 5
4. november 2024 5
3. november 2024 6
2. november 2024 6
1. november 2024 6
31. oktober 2024 7
30. oktober 2024 7
29. oktober 2024 6
28. oktober 2024 6
27. oktober 2024 6