Chef for Uddannelsesbataljonen (V/JDR) ved 2. Brigade, Holstebro

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Tager du ansvar på dig, går du forrest i opgaveløsningen og brænder du for at udvikle officerer og befalingsmænd samt uddanne soldater? Så kan det meget vel være dig, 2. Brigade søger som chef for Uddannelsesbataljonen.

Om os

2. Brigade består af fem bataljoner; to uddannelsesbataljoner, en let infanteribataljon, en opklaringsbataljon og en panserbataljon. Bataljonerne er garnisoneret i Slagelse, Rønne, Haderslev og Holstebro. Brigaden har hovedkvarter i Slagelse.

2. Brigade er bl.a. overordnet ansvarlig for uddannelse af enheder til nationale og internationale operationer samt kapacitetsopbygning og militær træning og uddannelse inden for let infanteri, jordopklaring samt kampvognsvåbnet. På det uddannelsesmæssige område har brigaden væsentlige opgaver relateret til Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktions-styrkeuddannelse.
Uddannelsesbataljonen er V Bataljon ved Jydske Dragonregiment. Regimentet er således som stamregiment traditionsbærende for bataljonen. Som chef for Uddannelsesbataljonen bliver du derfor også en del af Jydske Dragonregiments historie og daglige virke.

Om stillingen

Du bliver bataljonschef for Uddannelsesbataljonen (V/Jydske Dragonregiment) ved 2. Brigade i Holstebro. Bataljonen består af en stab og tre underafdelinger, der gennemfører hhv. Hærens Basisuddannelse (1 og 2 HBUESK) og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (3 HRUESK).
Din opgave er blandt andet at sikre en målrettet og effektiv uddannelse af bataljonens befalingsmænd, konstabelelever og værnepligtige i overensstemmelse med Hærkommandoens direktiv for basis- og reaktionsstyrkeuddannelsen. Herved skaber bataljonen et solidt fundament for hvervning til henholdsvis Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse, Forsvarets øvrige uddannelser og Stående Reaktionsstyrke. Du forventes i den forbindelse, i koordination med Jydske Dragonregiment og øvrige enheder på garnisonen, at facilitere kompetenceudviklingen af bataljonens befalingsmænd, med henblik på deres fremtidige tjeneste ved eller uden for bataljonen.
Bataljonsstaben trænes endvidere i rammen af 2. Brigades føringsuddannelse som en
stab/panserinfanteribataljon, hvilket stiller krav om gode taktiske føringsegenskaber og gode relationer til bataljonens reservepersonel.

Der er som led i bataljonens operative rolle og føringsuddannelse behov for en løbende udvikling af reservepersonellet til at kunne indgå i såvel national opgaveløsning, som uddannelsen i rammen af kampoperationer.
Opgaven som chef for Uddannelsesbataljonen stiller store krav til selvstændighed og helhedsorientering samt samarbejdsevner. Herunder evnen til at indtænke Hærens Basisuddannelse som fundamentet for den videre uddannelse af konstabler i Hæren samt officerers og befalingsmænds videre forløb igennem Hærens Reaktionsstyrke eller Stående Reaktionsstyrke.

Opgaveløsningen kræver en høj grad af koordination med brigadestaben, øvrige enheder og myndigheder på Dragonkasernen i Holstebro samt med chefen for Jydske Dragonregiment.

Som chef for bataljonen bliver du overordnet ansvarlig for uddannelse, bemanding, økonomi, materiel og andre aktiviteter. Din opgave er frem for alt at sikre en målrettet og effektiv uddannelse og drift af bataljonen for derved at skabe fundamentet for kompetente enheder med velmotiverede soldater.

Som bataljonschef indgår du i chefgruppen ved både 2. Brigade og Jydske Dragonregiment.

Om dig

Du har gennemført OFU og MMS eller anden ækvivalerende uddannelse.
Du har et indgående kendskab til uddannelse af enheder i Hæren og i særdeleshed til Hærens basis- og reaktionsstyrkeuddannelse. Det er ønskeligt, at du har været udsendt i internationale operationer i rammen af kamptropperne.

Du skaber realistiske mål, som du følger op på, og du motiverer dine medarbejdere til at nå målene. Du bliver omdrejningspunktet for godt samarbejde både eksternt og internt. Du er vellidt og engageret i dine medarbejderes trivsel og udvikling, men forstår samtidig, at du er alene om ansvaret.

Du er en stærk lederprofil og tør gå forrest, vise vejen, tage kritikken og i det hele taget lede og føre bataljonen fra front ved tilstedeværelse og selvsyn. Du er ressourcebevidst og helhedsorienteret af natur.

En af dine vigtigste kvalifikationer er dit helhedssyn, hvor du formår at tænke hele koncernens udvikling og drift ind i virket for dit ansvarsområde i overensstemmelse med Forsvarsministeriets mission og vision. Der vil endvidere blive lagt vægt på, at du vurderes som bredt anvendelig til andre chefstillinger inden for Forsvarsministeriets myndighedsområde.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1 i henhold til rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Der er mulighed for at forhandle et evt. personligt tillæg.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, kan ansættelsen efter en konkret vurdering ske som tjenestemand, hvorefter den lønmæssige indplacering vil ske i lønramme 37. Ansøgningen skal stiles til Dronningen, medmindre du er indplaceret i lønramme 37.
Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.
Dit daglige tjenestested er i Holstebro.

Du skal kunne opfylde Forsvarets helbredskrav til deltagelse i internationale missioner samt kunne bestå fysiske tests i henhold til Forsvarets krav.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for 2. Brigade, brigadegeneral Brian Nissen på telefon 7283 3001, mobil 2555 6001 eller den nuværende chef for Uddannelsesbataljonen, oberstløjtnant Søren Damgaard Møller på telefon 7282 3600, mobil 4138 5308.
Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Anja Baldorf, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.: 3266 5142.

Ansøgningsfrist: 7. januar 2022.
Vi forventer at afholde samtaler: Uge 02 2022.
Stillingen er til besættelse fra 1. februar 2022, eller snarest derefter.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.12.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Holstebro
  • Fredag den 07. januar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
26. december 2024 16
25. december 2024 16
24. december 2024 16
23. december 2024 16
22. december 2024 16
21. december 2024 16
20. december 2024 17
19. december 2024 17
18. december 2024 19
17. december 2024 19
16. december 2024 19
15. december 2024 20
14. december 2024 20
13. december 2024 21
12. december 2024 20
11. december 2024 20
10. december 2024 20
9. december 2024 20
8. december 2024 21
7. december 2024 21
6. december 2024 20
5. december 2024 16
4. december 2024 13
3. december 2024 12
2. december 2024 13
1. december 2024 15
30. november 2024 16
29. november 2024 16
28. november 2024 16
27. november 2024 16
26. november 2024 16