Næstkommanderende til stabsdelingen/II Panserinfanteribataljon ved Jydske Dragonregiment

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Ønsker du stor indflydelse på bataljonens planlægning og føring, samt i hverdagen at have mange kontaktflader og samarbejdsrelationer?

Om os

Stabsdelingen tilhører til daglig til ved Stabskompagniet. Stabskompagniet er en enhed med bataljonens specialister i form af stabsdelingen, bjærgningssektionen og finskyttesektionen. Derudover har Stabskompagniet også en kommandodeling, der understøtter kompagniets enheder.

På øvelser og under operativ indsættelse kan Stabskompagniet vokse til dobbelt størrelse med tilgang af enheder udefra. Det stiller store krav til fleksibiliteten hos kompagniet.
I 2021 har kompagniet været i beredskab og har tidligere deltaget i udsendelser til Afghanistan og Kosovo, samt været i øvrige beredskaber i 2015 og 2018.
I 2022 er store dele af kompagniet udsendt, inden forberedelser frem mod beredskab i 2024 iværksættes i slutningen af 2022.

Kompagniets delinger og sektioner har vidt forskellige opgaver og dermed interesser. Vi er dog alle professionelle soldater til fingerspidserne og på trods af vores forskelligheder, så er der et rigtig godt sammenhold og en humørfyldt tone i kompagniet.

Om stillingen

Som næstkommanderende i stabsdelingen, vil du skulle løse normale opgaver som næstkommanderende i en deling, men i høj grad også være bataljonens ekspert indenfor både den tekniske og taktiske signaltjeneste. Derudover er man også taktisk fører på en af bataljonens føringsinstallationer.

Den daglige tjeneste går med planlægning og gennemførsel af uddannelse af delingen sammen med delingsføreren. Derudover vil der også være uddannelse for bataljonens øvrige soldater i fx signaltjeneste.

En stor del af tiden vil også gå med planlægning af den taktiske signaltjeneste ved bataljonen og rådgivning til bataljonsstabens operative planlægning ift. hvilke muligheder og begrænsninger der er i opgaveløsningen.

Ydermere vil der være mulighed for at man som næstkommanderende i stabsdelingen understøtter eller er ansvarlig for bataljonens kryptotjeneste.

Om dig

Du er seniorsergent eller en erfaren oversergent, der er vurderet egnet til næste niveau.

Du ønsker en funktion, hvor du har stort ansvar i bataljonens signaltjeneste, har mange samarbejdsrelationer i kompagniet og bataljonen, men i høj grad også udenfor bataljonen og som trives med at arbejde med specialister i hverdagen.

Derudover ønsker vi en, som trives med at arbejde med og lede specialister og som generelt er god til at opbygge og vedligeholde gode samarbejdsrelationer.
Som seniorsergent i Stabskompagniet vil du også være en af Stabskompagniets mest erfarne soldat og fører, hvortil der ligger nogle forventninger om professionalisme og færdigheder.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Holstebro.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kompagnichef kaptajn Kristian West på telefon 72 82 34 18 eller via mail: [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected] eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 8. februar 2022. Samtaler gennemføres løbende. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri.
Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.
Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.
Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.

Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen også er tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.
Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.
Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.
Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.

Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.
Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”.

Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Holstebro
  • Tirsdag den 08. februar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
9. november 2024 16
8. november 2024 10
7. november 2024 9
6. november 2024 8
5. november 2024 5
4. november 2024 5
3. november 2024 6
2. november 2024 6
1. november 2024 6
31. oktober 2024 7
30. oktober 2024 7
29. oktober 2024 6
28. oktober 2024 6
27. oktober 2024 6
26. oktober 2024 6
25. oktober 2024 2
24. oktober 2024 6
23. oktober 2024 6
22. oktober 2024 4
21. oktober 2024 3
20. oktober 2024 8
19. oktober 2024 8
18. oktober 2024 8
17. oktober 2024 8
16. oktober 2024 8
15. oktober 2024 9
14. oktober 2024 10
13. oktober 2024 13
12. oktober 2024 13
11. oktober 2024 13
10. oktober 2024 13