Bataljonsbefalingsmand til V Uddannelsesbataljon, Jydske Dragonregiment

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Ser du dig selv som et fagligt fyrtårn og rollemodel inden for befalingsmandskorpset?
Er du den der altid leverer en professionel indsats med høj kvalitet?
Brænder du for soldatervirket og går du forrest og leder via det gode personlige eksempel - så bør du overveje at søge jobbet som bataljonsbefalingsmand ved V Uddannelsesbataljon.

Har du mod på et spændende, krævende og ansvarsfuldt job, hvor du har mulighed for at holdningspræge og udvikle unge befalingsmænd, så er dette job lige noget for dig.

Om os

Uddannelsesbataljonen ved Jydske Dragonregiment har specialiseret sig i uddannelsen af Hærens yngste soldater. Vi uddanner førere, gode enkeltkæmpere og infanterister, som udgør grundlaget for Hærens rekruttering til Stående Reaktionsstyrke.

Uddannelsesbataljonen har sine historiske rødder i Opklaringsbataljonen ved Danske Division. Vores kultur og historie bærer præg af denne fortid. Bataljonens enheder har været udsendt flere gange og vi bærer stolt traditionerne videre. Vi værner om fortiden for at sætte rammen og fundamentet for fremtiden. Vi vil gerne være kendte for en høj grad af professionalisme, god mandskabsbehandling og et godt sted at gøre tjeneste.

Uddannelsesbataljonen varetager både Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse ved Jydske Dragonregiment. Vi deltager i 2. Brigades føringsuddannelse, hvor vi udvikler og vedligeholder bataljonens og personellets operative kompetencer.

Bataljonen består af en stab og tre underafdelinger, hvor Hærens Basisuddannelsen gennemføres ved 1. og 2. HBU-eskadron samt Hærens Reaktionsstyrkeuddannelsen ved 3. HRU-eskadron. Staben består af en NK/STCH, BTNBM, S1, S3, S4 og en LOGHJ.

Om stillingen

Du bliver en del af bataljonens Command Team – der består af bataljonschefen og dig. Du bliver i den rolle en af bataljonschefens nærmeste medarbejdere, hvor du med din erfaring, høje faglige viden og gode holdninger bidrager til, at bataljonen til stadighed udnytter alle rådige ressourcer til at understøtte bataljonens opgaveløsning.
Herunder formidler af chefens ledelsesbudskaber og holdninger til bataljonens personel, og bidrager til, at skabe og opretholde korpsånd og sammenhængskraft.

Et af bataljonens fokusområder er, at uddanne og udvikle gode førere på alle niveauer. Uddannelsesbataljonen har et særligt fokus på de yngste befalingsmænd, hvor du får en helt særlig rolle ift. holdningsprægning, disciplin, kompetenceudvikling, talentudvikling og sikring af kvalitet i uddannelsen. Med udgangspunkt i befalingsmandsstrategien og via din brede erfaring, gode lederegenskaber og holdninger er du en naturlig rådgiver, vejleder og sparringspartner for yngre befalingsmænd samt rådgiver og mentor for ældre befalingsmænd.

Du arbejder sammen med Brigadechefsergenten ved 2. Brigade og Regimentsbefalingsmanden ved Jydske Dragonregiment, blandt andet om udførelsen og synliggørelsen af befalingsmandsstrategien.

Du får ansvar for, i samarbejde med regimentets HR funktion og bataljonens administrationsbefalingsmand, at bataljonens tjenesteplan for befalingsmandsområdet vedligeholdes og udvikles, således der skabes en sammenhængende plan og rød tråd for befalingsmænd i bataljonen. Denne plan skal sammen med de årlige udviklings- og karrieresamtaler bl.a. sikre, at bataljonen råder over nødvendige kompetencer og at disse bliver udviklet på en måde, så befalingsmænd fra V JDR bliver den foretrukne rekrutteringsbase for bataljoner i stående styrke.

Du skal endvidere forvente, at blive bataljonens sagsbehandler på en række konkrete områder irt. uddannelsesområdet – f.eks. befalingsmandsuddannelse, befalingsmandsaspiranttur, belastning, uniformsbestemmelser m.fl.

Sekundært skal du virke som operationsbefalingsmand i staben, når bataljonen deltager i brigadens føringsuddannelse.

Om dig

Du er udnævnt seniorsergent eller chefsergent. Hvis du er seniorsergent har du har bestået en uddannelse på uddannelsesniveau 5 jf. kvalifikationsrammen for livslang læring. Du er endvidere egnet til udnævnelse til chefsergent – både ift. bedømmelser, helbred og fysik.

Du forventes at have en solid operativ og uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. skydeinstruktør, faglærer, uddannelsesbefalingsmand, eskadrons- eller kompagnibefalingsmand, kommandobefalingsmand ved en kampenhed eller lignende. Det vil være en fordel, såfremt du har erfaring fra tjeneste på skole eller i en højere stab.

Du har erfaring fra internationale operationer, og er indstillet på, at dette er turnustjeneste og en naturlig del af tjenesten og ens egen udvikling.

Du forventes at være operativ i ord og handling samt kommunikere klart og tydeligt – både i skrift og tale. Du besidder handlekraft, er fleksibel og har et veludviklet helhedssyn. Du praktiserer en anerkendende og positiv ledelsesstil, samt er god til at skabe og vedligeholde relationer – både internt i bataljonen og med eksterne samarbejdspartnere.

Du vil sammen med bataljonschefen være med til at tegne bataljonen udadtil, hvorfor der til en samtale vil blive lagt vægt på en god kemi og en sund og velafbalanceret personlighed.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en seniorsergent med et godt udviklingspotentiale. Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse. Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte BTNCH Thomas Schmidt på tlf. 30 53 10 29 eller via mail: JDR- [email protected]

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent CSG René Ostenfeld Terkelsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected] eller telefon 72 81 90 73 .

Ansøgningsfrist er 21. februar 2023. Samtaler forventes gennemført i uge 8/2023.
Stillingen ønskes besat den 1. marts 2023, eller snarest herefter.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri.
Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.
Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.
Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.

Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen også er tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.
Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.
Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.
Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.

Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.
Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”.

Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Holstebro
  • Tirsdag den 21. februar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
27. december 2024 16
26. december 2024 16
25. december 2024 16
24. december 2024 16
23. december 2024 16
22. december 2024 16
21. december 2024 16
20. december 2024 17
19. december 2024 17
18. december 2024 19
17. december 2024 19
16. december 2024 19
15. december 2024 20
14. december 2024 20
13. december 2024 21
12. december 2024 20
11. december 2024 20
10. december 2024 20
9. december 2024 20
8. december 2024 21
7. december 2024 21
6. december 2024 20
5. december 2024 16
4. december 2024 13
3. december 2024 12
2. december 2024 13
1. december 2024 15
30. november 2024 16
29. november 2024 16
28. november 2024 16
27. november 2024 16