Forsyningshjælper til 4. Panserinfanterikompagni ved Jydske Dragonregiment (2. genopslag)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

For dem som kan og vil panserinfanteriet.

Om os

4. Panserinfanterikompagni, i daglig tale Ruder 4, er et stående reaktionsstyrkekompagni, der kæmper både opsiddet, afsiddet og i en kombination heraf.

Vi råder over infanterikampkøretøjer (IKK) som primære køretøjer, og afsiddet anvender vi alle infanteriets våben. Dernæst har vi i kommandodelingen en række lastvogne og pansrede mandskabsvogne (Piranha V).

Vi har et godt samarbejde i kompagniet og en professionel indstilling til virket som panserinfanterist.
Vi stiller store krav til hinanden og forventer, at alle leverer deres bedste i Ruder 4.

Kompagniet har adskillige udsendelser bag sig, både samlet og delt. For nuværende er kompagniet under forberedelse til næste opgave, som ved en eventuel samtale vil blive udspecificeret. Vi har mange spændende opgaver og indsættelser i 2023 og 2024.

Om stillingen

Kompagniets kommandodeling er organiseret med en kommandosektion, en forsyningssektion, en vedligeholdelsessektion samt en førersektion.

Organisatorisk indgår du i forsyningssektion, hvor din rolle er at være forsyningshjælper og kører på lastvogn HX/MAN27.

Dine arbejdsopgaver vil være:
- Udføre forsyningsarbejde efter direktiv fra forsyningsbefalingsmanden (FSBM) eller forsyningshjælper 1 (korporal) (FSHJ 1).
- Støtte kompagniledelsen og FSBM/FSHJ 1 med opgaver, der relaterer sig til daglig drift af enheden.
- Støtte FSBM ved modtagelse, registrering og udlevering af bestilt materiel og ammunition.
- Anvende enhedens administrative IT-programmer, primært Office-pakken og Demars.
- Registrere, arkivere og vedligeholde kompagniets beholdningslister.
- Under øvelser og indsættelser være kører på en af forsyningssektionens lasbiler og være en del af kompagniets genforsyningspunkt, samt i BSO hjælpe med genforsyning af kompagniets delinger.
- Klar til at løse diverse opgaver, som kompagniet bliver pålagt.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med FSBM og de andre FSHJ. Du vil sammen med de andre FSHJ være kører på forsyningssektionens lasbiler og være medansvarlig for vedligeholdelse og klargøring af disse under 1-4 og forud for øvelser.

Dagligdagen vil være på forsyningskontoret, men der må også påregnes arbejde i felten, både under øvelser, skydeperioder osv. samt i forbindelse med uddannelsesforløbet i kompagniet. Du skal derfor være afklaret med i perioder at være væk fra hjemmet.

Om dig

Du er konstabel, gerne med erfaring som FSHJ og logistisk arbejde.

Du skal kunne formulere dig skriftligt, og have evner til at planlægge både din tid og dine opgaver fremadrettet. Du kan arbejde struktureret med korte tidsfrister, og du formår at kommunikere på en rolig facon.

Det er en fordel, at du:
- Har tidligere erfaring fra Hærens Stående Reaktionsstyrker fra kamptropperne.
- Kan anvende Microsoft Office på brugerniveau.
- Har kendskab til DeMars.
- Har kørekort kategori B, C og gerne CE.
- Du skal kunne erhverve kørekort

Det er vigtigt for os, at du er god til at samarbejde, er fleksibel, pligtopfyldende, loyal og en rollemodel for konstabler i kompagniet.

Der er en høj grad af frihed, og det er vigtigt, at du er i stand til at arbejde målrettet, selvstændigt og er opsøgende og selvkørende i din hverdag.

Du sætter en ære i, at være en del af en enhed, hvor korpsånd og faglighed er i højsædet.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte KN Simon Østerby på telefon 72 82 34 76 eller mail [email protected]

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anja Yde ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected] eller telefon 72 81 90 72.

Seneste ansøgningsfrist 30-07-2023.
Samtaler forventes gennemført i uge 31.
Stillingen ønskes besat den 07-08-2023 eller snarest herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri.
Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.
Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.
Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.

Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen også er tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.
Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.
Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.
Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.

Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.
Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”.

Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.6.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Holstebro
  • Søndag den 30. juli 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. december 2024 16
24. december 2024 16
23. december 2024 16
22. december 2024 16
21. december 2024 16
20. december 2024 17
19. december 2024 17
18. december 2024 19
17. december 2024 19
16. december 2024 19
15. december 2024 20
14. december 2024 20
13. december 2024 21
12. december 2024 20
11. december 2024 20
10. december 2024 20
9. december 2024 20
8. december 2024 21
7. december 2024 21
6. december 2024 20
5. december 2024 16
4. december 2024 13
3. december 2024 12
2. december 2024 13
1. december 2024 15
30. november 2024 16
29. november 2024 16
28. november 2024 16
27. november 2024 16
26. november 2024 16
25. november 2024 12