Forsyningshjælper/kører til Panserbataljonen ved Jydske Dragonregiment

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Har du et ønske om at arbejde i en dynamisk forsyningssektion ved en Kampvognseskadron, hvor du kan anvende og udvikle dine faglige kompetencer? Så er stillingen som forsyningshjælper ved en af Panserbataljonens kampvognseskadroner, måske noget for dig.

Om os

Panserbataljonen er den ene af de stående bataljoner ved Jydske Dragonregiment (JDR), der indgår i Hærens Stående Reaktionsstyrker.

Panserbataljonen udgør hele Hærens kampvognskapacitet. Vi uddanner og opstiller kontinuerligt kampvognsenheder til Hærens beredskaber i rammen af NRI og til internationale missioner. Enhederne er godt sammentømret og er karakteriseret ved professionalisme, sammenhold og gå på mod.

Om stillingen

Din hverdag som forsyningshjælper vil komme til at forme sig således:
- Vores daglige tjenestetid er fra 0700-1430.
- Du skal forvente at deltage i skydeperioder samt øvelser i Danmark og i udlandet, at være væk hjemmefra mere end 10 uger om året, men forvent også at have omkring 15 ugers fri om året.
- Du kommer til at støtte den daglige drift af Eskadronen sammen med resten at Kommandodelingen. Dette indebærer masser af frihed under ansvar samt varierende arbejdsopgaver.
- Under øvelser og skydeperioder vil dine opgaver veksle mellem at håndtere forsyninger med gaffeltruck, kørsel med ammunition og farligt gods, til egentlige kamp- og sikrings opgaver.

Vi lægger også vægt på vores egen uddannelse. Hvor vi bl.a. holder os skarpe på skydning, køreteknik og idræt.

Ud over forsyningsuddannelsen, bliver alle i eskadronen uddannet på LEO 2 A7 (grundmodul) så alle har en forståelse for kampvognsvirket, for på den måde at kunne give den bedst mulige støtte til eskadronen.

Vi kan tilbyde et alsidigt job med fokus på udvikling af dig i dit virke som forsyningshjælper. En arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø med en fri og uformel omgangstone.

Om dig

Den perfekte ansøger er:
- Socialt anlagt. Dine opgaver vil ikke kun omhandle at sidde bag skærmen og slukke ildebrand i SAP, men også den daglige drift af forsyningskontoret samt ude ved folkene i delingerne i forbindelse med optællinger og bestillinger af materiel.
- En medarbejder fra konstabelgruppen, som har en interesse i at være i en faglig stilling, hvor man kan se resultatet af sit arbejde med det samme.

Et stort plus for eskadronen vil være, hvis du har nogle af følgende uddannelser:
- DeMars grunduddannelse og myndighedsbeholdning.
- Kørekort kategori C og E.
- Truckcertifikat.
- ADR certifikat samt supplement klasse 1- militær og tank.

- Vi ser gerne, at du har erfaring med, kendskab til eller flair for at arbejde med computer, da en stor del af dine opgaver kommer til at foregå i Word, Excel og SAP.
Dog er den vigtigste faktor, at du har gåpåmod, stræber efter at levere et godt resultat og passer ind i det sociale miljø.

Selvom du ikke har alle forudsætninger, skal du ikke holde dig tilbage fra at ansøge stillingen - vi skal nok sørge for de relevante kursus og efteruddannelser.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ESKBM SSG C. Arvidsenl på telefon 72 82 33 02 eller via mail: [email protected]

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected] eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 28. februar 2024. Samtaler forventes gennemført umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat den 1. april 2024 eller snarest herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri.
Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.
Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.
Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.

Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen også er tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.
Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.
Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.
Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.

Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.
Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”.

Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Holstebro
  • Onsdag den 28. februar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
26. november 2024 16
25. november 2024 12
24. november 2024 13
23. november 2024 12
22. november 2024 15
21. november 2024 15
20. november 2024 15
19. november 2024 13
18. november 2024 14
17. november 2024 14
16. november 2024 14
15. november 2024 14
14. november 2024 14
13. november 2024 14
12. november 2024 14
11. november 2024 15
10. november 2024 16
9. november 2024 16
8. november 2024 10
7. november 2024 9
6. november 2024 8
5. november 2024 5
4. november 2024 5
3. november 2024 6
2. november 2024 6
1. november 2024 6
31. oktober 2024 7
30. oktober 2024 7
29. oktober 2024 6
28. oktober 2024 6
27. oktober 2024 6