Næstkommanderende deling til 3. Eskadron ”Bulldog” V Bataljon ved Jydske Dragonregiment

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

Brænder du for at uddanne landets bedste HRU soldater? Ønsker du samtidigt at udnytte dine evner som faglærer, planlægger og kontrollant, inden for kompetenceområde infanteri?
Har du de grundlæggende militære færdigheder på plads, ønsker du ansvar og udfordringer og kan du holde fokus blandt mange opgaver?

Om os

3. HRUESK uddanner soldater i Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse til Hærens Stående Reaktionsstyrker. Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse har uddannelsesstart hvert år i december og juni. Der vil således året rundt være tre til seks delinger unge soldater i gang med deres grundlæggende infanteriuddannelse. Eskadronen skal og vil uddanne Danmarks bedste infanterister.

For at kunne dette, har vi sammensat et team af kompetente kadre, befalingsmænd og officerer og fagligt personel, der kan forestå uddannelsen. Vi er en travl enhed, da vi enten uddanner soldaterne til Hærens Stående Reaktionsstyrker, os selv, eller støtter bataljonen med afholdelse af uddannelse. Det er afgørende, at vores medarbejdere og det faglige personel er i stand til at leve op til de krav vi stiller til professionalisme og loyalitet. Opgaverne, som eskadronen løser, stiller krav til den enkelte medarbejders modenhed og planlægningsevne, da opgavernes omfang ofte kræver, at den enkelte arbejder selvstændigt og løser de pålagte opgaver.

Det er endvidere vigtigt for os, at vores kollegaer i enheden fremstår som rollemodeller for de unge soldater eskadronen uddanner.

Ved eskadronen hersker der en ærlig og direkte dialog mellem soldater og ledere. Vi er stolte over at have en professionel enhed med et højt fagligt niveau, hvor vi dagligt stræber efter at fastholde vores position som Hærens bedste enhed til at uddanne soldater til Hærens Stående Reaktionsstyrker.

Vi lægger vægt på at vores medarbejdere trives, og at der til trods for det høje tempo i dagligdagen, er plads til den enkelte medarbejders personlige og faglige udvikling.

Om stillingen

Din primære opgave som næstkommanderende i delingen er, at samarbejde med delingsføreren om uddannelsen og føringen af delingen, varetagelsen af delingens materiel og om nødvendigt træde i delingsførerens sted. Ligeledes skal du støtte delingsføreren i at skabe gode enkeltkæmpere, gruppeførere og grupper, og hverve soldater til Hærens Stående Reaktionsstyrker.

Du er delingens erfarne befalingsmand og har en væsentlig opgave i at uddanne, vejlede og sparre med delingens yngre befalingsmænd, således disse videreudvikles som instruktører, førere og ledere.

Du skal forvente at fungere som faglærer og instruktør i et eller flere fag, hvor du vil have ansvaret for planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af uddannelse, herunder skydebanedage og feltdage. Der vil efter ansættelse være mulighed for at planlægge videreuddannelse inden for f.eks. førstehjælp, skydning, SKYT mm.

Vi kan tilbyde et alsidigt job med mulighed for udvikling, herunder et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund og ønsker for en fremtidig karriere i forsvaret.

Om dig

Du er allerede udnævnt oversergent. Alternativt er du sergent med ca. 3-4 års erfaring fra sergentniveauet og vurderet egnet (FOKUS) til oversergentniveauet. Hvis du ikke allerede har Oversergentkursus, så skal du forvente, at dette indgår som en del af en kompetenceudvikling ved ansættelsen.

Du sætter pris på at arbejde i en enhed, hvor fagligheden er i højsædet og sætter selv en ære i at honorere soldatergerningen. Du ønsker at være en rollemodel for både undergivent personel som kollegaer og går forrest, når det er nødvendigt.

Du er omstillingsparat og kan træffe velovervejede beslutninger med kort varsel. Du kan holde overblik over delingens materiel og logistiske situation og støtte delingsføreren i dennes virke. Du kan støtte og bidrage til uddannelsen og udviklingen af såvel konstabelelever som gruppeførere, og kan indgå i et samarbejde med øvrige kollegaer og faglærere om både taktiske og uddannelsesmæssige opgaver.

Du holder dig i god fysisk form og du holder selvstændigt dine kundskaber som soldat og fører ved lige. Du er uddannet på gevær M/95 eller M/10 familien, har et gyldigt førstehjælpsbevis og kørekort til personbil. Det er ønskeligt, at du tidligere har været faglærer og er uddannet skydeleder 2.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte KN Morten Daasbjerg Holm Hansen på telefon 41 73 25 95 eller via mail: [email protected]

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected] eller telefon 72 81 96 96.

Såfremt du er udpeget til deltagelse til internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 28. maj 2024. Samtaler forventes gennemført umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat den 1. juli 2024 eller snarest herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.5.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Holstebro
  • Tirsdag den 28. maj 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
23. december 2024 16
22. december 2024 16
21. december 2024 16
20. december 2024 17
19. december 2024 17
18. december 2024 19
17. december 2024 19
16. december 2024 19
15. december 2024 20
14. december 2024 20
13. december 2024 21
12. december 2024 20
11. december 2024 20
10. december 2024 20
9. december 2024 20
8. december 2024 21
7. december 2024 21
6. december 2024 20
5. december 2024 16
4. december 2024 13
3. december 2024 12
2. december 2024 13
1. december 2024 15
30. november 2024 16
29. november 2024 16
28. november 2024 16
27. november 2024 16
26. november 2024 16
25. november 2024 12
24. november 2024 13
23. november 2024 12