Operations- og uddannelsesofficer i Træningssektionen ved National Air Operations Centr...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Karup J

Er du officer med stort overblik, solid erfaring med flyvevåbnets (FLV) operationer, og vil du være med til at sikre opbygning og fastholdelse af et højt kvalifikationsniveau ved National Air Operations Centre (NAOC)?

Om os

Flyverkommandoens nationale luftoperationscenter varetager planlægning, tasking og føring af flyvevåbnets enheder under dansk kommando i døgndrift i fred, krise og konflikt.
Dette omfatter bl.a. flyberedskaber og al flyvning i forbindelse med styrkeproduktion gennem nødvendig planlægning og koordination med nationale og internationale samarbejdspartnere.
NAOC skal gennem forliget øge sin kapacitet til føring af luftmilitære styrker.

Om stillingen

Som medarbejder i Træningssektionen er du del af et sammentømret team, der i samarbejde med øvrige sektioner i NAOC, effekturer uddannelsesplanerne for samtlige funktioner i NAOC – faste såvel som designeringsfunktioner.

Dermed vil du bl.a. varetage tilrettelæggelsen af intern operativ uddannelse, træning og øvelse for NAOC personel, personel tilknyttet luftforsvaret og efterretningstjenesten – herunder uddannelse af personel til Flyvevåbnets bidrag til operative hovedkvarterer i såvel konventionelle som specialoperationer både hjemme og ude.

Du vil sammen med resten af sektionen være medvirkende til, at personel tilknyttet NAOC gennemgår et strømlignet og effektivt uddannelsesforløb, med målrettet fokus på den funktion de skal varetage.

Du vil derfor, som del af teamet, skabe de bedste forudsætninger for dette, ved bl.a. at sikre tilstedeværelsen af et dokumenteret grundlag, hvilket også indbefatter rådigheden over national og NATO dokumentation.

Til at understøtte NAOC uddannelse og træning vil du være med til at udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere scenarier og simulationer både i internt og eksternt regi. Du vil skulle deltage i øvelseskonferencer indenfor Computer Assisted Exercises, Synthetic Exercises og Command Post Exercises.

Afhængigt af din baggrund vil du, ligesom alle øvrige NAOC medarbejdere, byde ind som Subject Matter Expert (SME) indenfor de kompetencer du medbringer fra tidligere tjeneste og/eller opbygger i rammen af NAOC AIR C2 opgavekompleks.

Stillingen udfyldes bedst med et bredt kendskab til Flyvevåbnets operative virke kombineret med evnen til at samarbejde og koordinere, samt selvstændigt at kunne prioritere det daglige arbejde i et udviklingspræget miljø.

Om dig

Du er kaptajn, eller premierløjtnant med igangværende VUK-uddannelse. Såfremt du er premierløjtnant i gang med VUK, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. Du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Du har et godt blik for Forsvarets samlede virksomhed. Du besidder et operativt mindset, og du ser muligheder frem for begrænsninger. Du trives i et til tider hektisk miljø og bevarer altid roen og overblikket.

Du har erfaring fra FLV, og operativ erfaring fra national og/eller international tjeneste. Det er en fordel hvis du i forvejen har beskæftiget dig med uddannelse/træning af operativt personel og/eller planlægning af øvelsesvirksomhed.

Du er kommunikerende og samarbejdssøgende med fokus på at levere produkter med rettidighed og kvalitet. Du formår at skabe gode samarbejdsrelationer både internt og eksternt.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschefen for NAOC Training Section, Michael F. Jakobsen på 728 11687 eller mail [email protected]

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent kaptajn Kenneth Kongsgaard Albæk ved Forsvarets Personalestyrelse, mail [email protected], eller på telefon 728 19151.

Ansøgningsfristen er d. 20. april 2020. Ansættelsessamtaler forventes gennemført umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen ønskes besat 1. maj 2020 eller snarest derefter.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Karup J.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.4.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Karup J
  • Mandag den 20. april 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Karup J

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Karup J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Karup J over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. december 2024 9
24. december 2024 9
23. december 2024 9
22. december 2024 9
21. december 2024 9
20. december 2024 9
19. december 2024 9
18. december 2024 9
17. december 2024 9
16. december 2024 9
15. december 2024 9
14. december 2024 9
13. december 2024 9
12. december 2024 9
11. december 2024 9
10. december 2024 9
9. december 2024 9
8. december 2024 9
7. december 2024 9
6. december 2024 9
5. december 2024 9
4. december 2024 10
3. december 2024 9
2. december 2024 9
1. december 2024 11
30. november 2024 11
29. november 2024 13
28. november 2024 13
27. november 2024 13
26. november 2024 11
25. november 2024 12