Leder af Air Control Wing Vedligeholdelseselementet i Karup

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Karup J

Har du lyst til at arbejde sammen med et teknisk team af højt kvalificerede og meget dedikerede medarbejdere, og besidder du gode ledelsesmæssige kompetencer?
Har du interesse for teknik og planlægning, så har Air Control Wing (ACW) muligvis jobbet til dig.
ACW er kendetegnet ved en uformel omgangstone og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Om os

ACW er en geografisk spredt enhed i Danmark, som døgnet og året rundt overvåger, kontrollerer og indsætter fly til afvisning af krænkelser i dansk luftrum samt bidrager til gennemførelse af luftoperationer i både nationalt og internationalt regi.

I ACW Logistikafdeling er vi ansvarlige for at drive og vedligeholde alle ACW materielkapaciteter, der blandt andet omfatter radarenhederne i Skagen, Skrydstrup, Skalstrup og Bornholm samt operationsrummene placeret på Flyvestation Karup. Derudover varetages indsættelse af materiel i internationale operationer, til understøttelse af ACW operative kapaciteter.

Vedligeholdelseselementet er underlagt Logistisk Vedligeholdelsessektion bestående af fire elementer, der også omfatter radarhovederne i Skagen, Skrydstrup og på Bornholm. Vedligeholdelseselementet i Karup er opdelt med 4 underlagte værksteder med i alt cirka 50 engagerede og dygtige medarbejdere.

Opgaverne er mangeartede, og omfatter blandt andet drift og vedligeholdelse af ACW og National Air Operation Center (NAOC) operationsrum, vedligeholdelse af radio- og kommunikationssites, varetagelse af ACW indsættelsesbare materiel samt vedligeholdelse af Flyvestationens radar og landingssystemer.

Stillingen er hjemmehørende på Flyvestation Karup.

Arbejdsdagen i sektionen er præget af tillid, fleksibilitet og frihed under ansvar i tæt samarbejde med sektionschefen. Vi lægger vægt på en åben og ærlig dialog, og tilstræber at bringe hinandens kompetencer i spil på bedste vis.

Om stillingen

Du bliver leder for et element bestående af fire værksteder, og vil få dit eget ledelsesteam bestående af en premierløjtnant som næstkommanderende samt specialiserede mellemledere på senior- og oversergent niveau.

Derudover vil du komme til at indgå i sektionens ledelsesteam sammen med sektionschefen og de øvrige elementledere. Du vil også selvstændigt skulle samarbejde på tværs af organisationen internt i ACW.

Som leder af Vedligeholdelseselementet i Karup er det dit primære ansvar at lede og prioritere elementes ressourcer i den daglige opgaveløsning, herunder tilsikre det faglige og tekniske kompetenceniveau hos underlagt personel. Du vil blive direkte ansvarlig for at fastholde den faglige udvikling af medarbejderne.

Du skal tilsikre, at enhedens tildelte materiel er vedligeholdt og brugbart med henblik på den tekniske drift.

Det tildelte materiel skal til enhver tid kunne indgå i varetagelsen af den nationale opgaveløsning, som omfatter luftrumsovervågning og trænings- og øvelsesaktiviteter samt indgå i internationale operationer. I den forbindelse vil du også kunne komme til, at indgå i faglig sagsbehandling med eksterne partnere i forhold til den daglige tekniske opgaveløsning.

Stillingen giver gode muligheder for personlig og faglig udvikling, samt mulighed for at have stor indflydelse på din dagligdag.

Som elementleder skal du være forberedt på at deltage i trænings- og øvelsesaktiviteter samt eventuel udsendelse i internationale operationer.

Om dig

Du er kaptajn, og har gennemført VUT-I/L.

Er du premierløjtnant, og er i gang med VUK eller erklæret egnet til VUK, og i øvrigt har den rette profil, så hører vi også gerne fra dig. Der vil i dette tilfælde være mulighed for, at indgå en uddannelsesaftale og stillingen vil så kunne besættes ved funktion i højere stilling.

Du er en kompetent leder med logistisk erfaring, og har erfaring med ledelse af tekniske medarbejdere. Det er en fordel, hvis du tidligere har beskæftiget dig med planlægning og tilrettelæggelse af faglig vedligeholdelse, samt har en god forståelse for vedligeholdelsesplanlægning i Forsvaret.

Du har lysten til at have et selvstædigt ansvar, du er gennemslagskraftig som leder. Du kan lede gennem mellemledere og har en anerkendende tilgang til ledelse, således at medarbejdernes uddannelser og kompetencer bruges konstruktivt til at holde et højt fagligt niveau i opgaveløsningen.

Som person er du åben for nye udfordringer og opgaver samt arbejder løsningsorienteret i tæt samarbejde med elementes medarbejdere og sektionens øvrige elementer. Du er drevet af et højt faglig engagement, du arbejder struktureret og er god til at prioritere dine daglige opgaver.

Du er god til at planlægge, er helhedsorienteret og du lader dig inspirere til nye udviklingsretninger i din opgaveløsning. Du har fokus på det gode samarbejdsmiljø, er proaktiv og følger selv dine opgaver til dørs.

Du har gode diplomatiske og kommunikative evner både i skrift og tale. Du går op i at være på forkant med ting, som har indflydelse på dit arbejde.

Du skal kunne vurderes egnet til udsendelse i internationale operationer.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
For yderligere oplysninger vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefen for ACW Logistic Maintenance Section, major Carsten V. Højmark via mail: [email protected] eller på telefon 7284 5075.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent kaptajn Kenneth Kongsgaard Albæk ved Forsvarets Personalestyrelse, mail [email protected], eller på telefon 728 19151.

Ansøgningsfrist er d. 24. maj 2020 og ansættelsessamtaler afholdes umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Ansættelsesudvalget består af såvel ledelse som medarbejderrepræsentant fra mellemledergruppen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Karup J.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Karup J
  • Søndag den 24. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Karup J

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Karup J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Karup J over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. december 2024 9
24. december 2024 9
23. december 2024 9
22. december 2024 9
21. december 2024 9
20. december 2024 9
19. december 2024 9
18. december 2024 9
17. december 2024 9
16. december 2024 9
15. december 2024 9
14. december 2024 9
13. december 2024 9
12. december 2024 9
11. december 2024 9
10. december 2024 9
9. december 2024 9
8. december 2024 9
7. december 2024 9
6. december 2024 9
5. december 2024 9
4. december 2024 10
3. december 2024 9
2. december 2024 9
1. december 2024 11
30. november 2024 11
29. november 2024 13
28. november 2024 13
27. november 2024 13
26. november 2024 11
25. november 2024 12