Vagthavende officer - Farvandsovervågning til Nationalt Maritimt Operationscenter, Søvæ...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Karup J

Er du premierløjtnant med mod på at være vores nye vagthavende officer - Farvandsovervågning?
Så er du måske på vej til et spændende og udfordrende job ved Nationalt Maritimt Operationscenter (NMOC).

Du vil få ansvar for gennemførslen af farvandsovervågning og suverænitetshævdelse til søs, og bistå ved bl.a. søredningsoperationer.

Om os

NMOC er organiseret i Søværnskommandoen og bidrager til løsningen af opgaver i regi af Forsvarets Operationscenter (Joint Operations Centre) ved Forsvarskommandoen. NMOC løser mange forskellige opgaver, både militære og af mere civil karakter. Herunder, opgaven som danske Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), med ansvar for sø- og flyredning i Danmark.

Der er i alt 12 døgnbemandede funktioner ved NMOC. Vagterne er besat af både civile og militære fra alle tre værn. Vi lægger vægt på, at der er synergi mellem de enkelte funktioner, så der ved opgaveløsningen støttes bredt, på tværs af niveauer og funktion. Vores miljø er åbent og ærligt, hvor kommunikationen flyder frit. Vores arbejde har direkte indflydelse på redning af menneskeliv, og sikring af store samfundsmæssige værdier, hvorfor der konstant er fokus på en effektiv og sikker tilgang til opgaveløsningen.

Vi er placeret på Flyvestation Karup.

Om stillingen

Som vagthavende officer – Farvandsovervågning (VOFO), står du for planlægningen og den løbende koordination i forhold til indsatte enheder, der gennemfører Farvandsovervågning og suverænitetshævdelse. Herunder blandt andet de Maritime Indsats Enheder af DIANA klassen, Marinehjemmeværnet, og flyvende enheder fra andre af forsvarets myndigheder.

Derudover vil du selvstændigt skulle varetage opgaver vedr. assistance til skibe, og bistå ved søredningsoperationer, i takt med at din erfaring i stillingen opbygges.

Gruppe af VOFO består af 7 personer og er et miks af sergentgruppe og officersstillinger. Man har selv stor indflydelse på planlægningen af vagter, afspadsering og ferie, hvilket også tilgodeser personel, der har langt til Karup.

Om dig

Du er en engageret og ansvarsbevidst premierløjtnant, der er i stand til at håndtere flere opgaver samtidigt, opgaver der har stor vigtighed for både Forsvaret og det danske samfund generelt.
Du evner hurtigt at kunne veksle mellem perioder med høj intensitet, og perioder med relativ fred og ro i operationscenteret, uden at miste fokus på den rette prioritering.
Ligeledes trives du i et miljø, hvor det er ”det gode argument” og den rette opgaveløsning, der er i fokus, frem for hvilken personelkategori man tilhører. Der vil også skulle bidrages til andre opgaver i relation til farvandsovervågningen.
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har operativ baggrund fra sejlende enheder i Søværnet, og dette i særdeleshed, hvis din erfaring er fra den nationale opgaveløsning.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, som omfatter premierløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos Chefen for NMOC; OK Per Ring Henriksen, på 7284 0260 eller [email protected] . Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.

Ansøgningsfrist er den 21. juni 2020. Samtaler forventes gennemført, umiddelbart efter ansøgningsfristes udløb.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM SØVÆRNSKOMMANDOEN
Søværnskommandoen indgår i Forsvarskommandoen og er placeret på Flyvestation Karup. En afdeling af Søværnskommandoen er placeret på Flådestation Korsør. Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter. Søværnskommandoen er også ansvarlig for den nødvendige maritime nationale styrkeindsættelse op igennem kriseniveauerne fra fred over krise til krig, hvor chefen for Søværnskommandoen skal kunne fungere i rollen som national Maritime Component Commander. Søværnskommandoen gennemfører, kontrollerer og evaluerer virksomheden i Søværnet. Endelig er Søværnskommandoen ansvarlig for at opretholde værnsfaglighed og identitet.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Karup J.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Karup J
  • Søndag den 21. juni 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Karup J

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Karup J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Karup J over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
26. december 2024 9
25. december 2024 9
24. december 2024 9
23. december 2024 9
22. december 2024 9
21. december 2024 9
20. december 2024 9
19. december 2024 9
18. december 2024 9
17. december 2024 9
16. december 2024 9
15. december 2024 9
14. december 2024 9
13. december 2024 9
12. december 2024 9
11. december 2024 9
10. december 2024 9
9. december 2024 9
8. december 2024 9
7. december 2024 9
6. december 2024 9
5. december 2024 9
4. december 2024 10
3. december 2024 9
2. december 2024 9
1. december 2024 11
30. november 2024 11
29. november 2024 13
28. november 2024 13
27. november 2024 13
26. november 2024 11