Næstkommanderende/økonomielement til støtte for 1. Brigade og Jyske Dragonregiment - 7470

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Karup J

Noget er værd at kæmpe for! Vil du kæmpe for at skabe værdi for de budgetansvarlige chefer i 1. brigade og ved Jyske Dragonregiment, så myndighederne får mest mulig operativ effekt for pengene?

Så har du sikkert også en god forståelse for operationer, en solid økonomifaglighed og ikke mindst de personlige kompetencer til at kunne levere værdiskabende, økonomisk rådgivning.

Om os

Forsvarets Økonomidivision er organiseret som en partnerenhed med i alt 110 medarbejdere under Forsvarsministeriets departement. Vi har ansvaret for økonomistyringen og -rådgivningen for hele Forsvaret og leverer værdiskabende økonomisk rådgivning til alle de budgetansvarlige chefer. Økonomidivisionens centrale del er placeret i Karup, men hovedparten af divisionens medarbejdere er placeret decentralt ved Forsvarets stabe, kommandoer og myndigheder. Således har Økonomidivisionen også et økonomielement ved 1. Brigade/Jyske Dragonregiment i Holstebro.

Økonomielementet består af en elementchef, en næstkommanderende, to økonomibefalingsmænd og to økonomimedarbejdere der samarbejder med alle chefer og sektioner inden for brigadens og regimentets område.

Økonomielementets overordnede opgave er at levere værdiskabende, økonomisk rådgivning for de budgetansvarlige chefer. Et af målene for elementet er bl.a. at skabe forudsætningerne for, at de operative enheder får mest mulig operativ effekt for pengene.

En forudsætning for dette er, at økonomielementet i sin helhed har en solid økonomifaglighed, en god forståelse for opgaveløsningen og ikke mindst besidder de personlige kompetencer, der skal til for at kunne rådgive de budgetansvarlige chefer.

Om stillingen

Stillingen stiller krav til at kunne håndtere et selvstændigt ansvarsområde. Du vil som næstkommanderende i elementet på sigt få til opgave at være økonomisk rådgiver for nogle af de budgetansvarlige chefer ved myndighederne. Det er et ansvarsfuldt job.

Din dagligdag vil bestå af økonomifaglige opgaver som bl.a. at taste og vedligeholde budgetter i DeMars, oprette ordrenumre, klargøre fakturaer i workflow, opfølgning på gennemførte aktiviteter og på omkostningsregnskabet samt håndtere ledelsesinformation til økonomidivisionen. Hertil er det vigtigt, at du følger aktivt med i myndighedernes aktivitetsplanlægning, så du får forudsætningerne for at kunne levere værdiskabende rådgivning.

I dagligdagen vil du samarbejde med stabene ved 1. brigade og Jyske Dragonregiment.

1. Brigade har hovedkvarter i Holstebro, hvor hovedopgaven er at opstille og uddanne brigadens bataljoner i Slagelse, Varde, Oksbøl, Skive, Ålborg, Fredericia, Høvelte og Oksbøl. Hverdagen ved 1. Brigade er præget af et dynamisk arbejdsmiljø, hvor opgaver skal løses i takt med at de opstår. Omgangstonen er fri og uformel, og der lægges vægt på et godt samarbejde såvel internt i staben, som med alle underlagte chefer og enheder.

Økonomielementets opgaver består overordnet i, at udarbejde budgetplaner for aktiviteter fremadrettet samt at revurdere disse. Herunder endvidere at kontrollere forbruget af økonomiske midler, i forbindelse med afholdelse af disse aktiviteter.

Herudover udfærdiger elementet økonomidirektiver til brigadens underlagte enheder (bataljoner) samt rådgiver brigadens øverste ledelse og staben omkring budgetter og andre økonomiske planlægningsarbejder og regler.

Økonomielementet støtter ligeledes Jyske Dragonregiment med budgettering og opfølgning på aktiviteter i relation til garnisonsstøtteelementet og Prinsens musikkorps.

Aktuelt omfatter opgaverne:
Næstkommanderende er stedfortræder for elementlederen og varetager den faglige ledelse og koordination af elementets opgaver i dennes fravær.

Næstkommanderende tillægges afgørelseskompetence indenfor rammen af elementets samlede opgaver har prokura til selvstændigt at gennemføre:
- Sagsbehandling vedrørende myndighedernes budgetter og økonomi, herunder økonomi i forhold til udarbejdelse af Ledelses Informations System (LIS) samt opdatere myndighedernes DeMars budget.
- Støtte i forbindelse med udarbejdelse af aktivitetersberegninger ved myndighederne i eMtep.
- Kontrol og validering af udarbejdede aktivitetsberegninger i eMtep for myndighederne.
- Forestå controlling af myndighedernes budget og forbrug.
- Rådgivning på baggrund af økonomiske analyser og udarbejdede prognoser til budgetansvarlig chef med henblik på optimal udnyttelse af økonomiske midler.
- Cost-benefit analyser med henblik på udvikling af økonomistyring ved myndighederne på baggrund af direktiv fra elementlederen.
- Disponering jf. prokuramatrix.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider og prioriterer, at der er fornuftig balance mellem arbejde og privatliv. Du kan forvente rejsedage i løbet af året og periodiske spidsbelastningsperioder. Der vil være mulighed for at arbejde hjemmefra.

Du refererer i det daglige til lederen for økonomielementet, major Claus K. Glensnov, idet din chef, oberstløjtnant Tom Elvius-Brisson, er placeret i Karup.

Om dig

Vi forventer, at du er udnævnt chefsergent. Er du ikke allerede udnævnt, forventer vi, at du har den anciennitet og de kompetencer som seniorsergent, der sætter dig i stand til at gennemgå den fornødne uddannelse (KLL uddannelsesniveau 5) m.h.p. udnævnelse og i øvrigt være bedømt egnet til udnævnelse.

Vi forventer, at du kan skabe overblik over enhedernes økonomi og derigennem skabe værdi for de budgetansvarlige chefer, i forhold til de opgaver/aktiviteter som enhederne skal løse/gennemføre.

Det indebærer i sin helhed tre hovedkompetencer:
Forretningsforståelse:
Du har – eller er interesseret i at få – en god forståelse for enhedernes opgaver og drivkraft. En god forretningsforståelse er afgørende for at forstå de chefer, du skal levere økonomistyring og -rådgivning til.

Økonomiforståelse:
Du har et godt kendskab til økonomi i Forsvaret, herunder anvendelsen af DeMars og Excel. Hvis du har erfaring med forvaltning og/eller administration er det bestemt også en fordel for dit daglige virke.

Personlige kompetencer:
Analyse og kommunikation er to vigtige kompetencer, som vil blive vægtet højt. Analyseevnerne skal du bruge til at komme bag om tallene i chefernes økonomi; og kommunikationen skal du bruge proaktivt og samarbejdsorienteret for at skabe værdien for cheferne. Hertil er du også resultatorienteret, ordentlig og forstår at opbygge tillid.

En stilling som økonomimedarbejder i Økonomidivisionen indebærer, at du skal levere skræddersyede økonomiløsninger for de chefer, du rådgiver – under hensyntagen til Forsvarets overordnede krav og behov. Det kræver helhedsforståelse. Og til tider evnen til at kunne navigere i to roller.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en seniorsergent med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale mhp. gennemgang af den nødvendige uddannelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oberstløjtnant Tom Elvius-Brisson på telefon 72 81 26 51 eller på mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Troels Enig ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 64 eller mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 10. juni 2020 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS DEPARTEMENT
Forsvarsministeriets departement har to hovedopgaver. Den ene handler om ministerbetjening og politikudvikling, hvor vi betjener Forsvarsministeren og understøtter udviklingen af en visionær dansk forsvars-, sikkerheds- og beredskabspolitik. Den anden hovedopgave er ledelse og styring af ministerområdet, hvor vi bl.a. fører tilsyn med, at den økonomiske og aktivitetsmæssige styring inden for ministerområdet tilrettelægges effektivt og inden for de fastsatte rammer.

Vi er tæt på den politiske beslutningsproces, udsynet er internationalt, og vi skal inddrage hele ministerområdets behov, når vi løser en opgave. Ikke to dage er ens, og arbejdstempoet er højt.

Vi er godt 440 medarbejdere – nogen med en kontoruddannelse eller en akademisk baggrund, andre med en militær baggrund og uddannelse. Til daglig arbejder vi enten i København K eller ved en af de decentrale økonomifunktioner ved vores styrelser og myndigheder rundt om i landet.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Karup J.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Karup J
  • Onsdag den 10. juni 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Karup J

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Karup J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Karup J over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
26. november 2024 11
25. november 2024 12
24. november 2024 12
23. november 2024 12
22. november 2024 12
21. november 2024 12
20. november 2024 10
19. november 2024 10
18. november 2024 10
17. november 2024 10
16. november 2024 10
15. november 2024 10
14. november 2024 8
13. november 2024 8
12. november 2024 9
11. november 2024 8
10. november 2024 8
9. november 2024 8
8. november 2024 8
7. november 2024 8
6. november 2024 8
5. november 2024 7
4. november 2024 7
3. november 2024 9
2. november 2024 9
1. november 2024 9
31. oktober 2024 9
30. oktober 2024 10
29. oktober 2024 9
28. oktober 2024 9
27. oktober 2024 10