Ambitiøs kontrol- og varslingsofficer til Air C2 sektionen - 7470

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Karup J

Er du kontrol- og varslingsofficer og har du ambition om at være en central spiller i styringen af Flyvevåbnets Air Command & Control kapaciteter, så er der nu en stilling ledig i Flyverkommandoens Air C2-Sektion.
Stillingen stiller krav til overblik, samarbejdsevner, personlig kapacitet og operativ erfaring.

Om os

Sektionen er ansvarlig for dimensionering, prioritering, implementering og sagsbehandling af Flyvevåbnets Air C2 samt ATM/ATC kapaciteter. Sektionen er overordnet ansvarlig for Flyvevåbnets opstilling og koordination af den generelle operative virksomhed for underlagte kapaciteter, herunder forvaltningen af generelle bestemmelser for flyvning vedrørende disse.

Sektionen forestår sagsbehandling af kapaciteternes opstilling. Kapacitetsudvikling og sagsbehandling af materielprojekter sker i tæt samarbejde med Udviklings- og Planlægningsstaben under Forsvarsstaben. Endvidere forestår sektionen udarbejdelse af Flyverkommandoens bidrag til militære muligheder og militær anbefalinger for kapaciteterne frem til politisk bemyndigelse, dette sker i tæt samarbejde med Operationsstaben under Forsvarsstaben. Air C2-sektionen indgår i Air C4-afdelingen under kapacitetsdivisionen i Flyverkommandoen.

Den anden sektion i afdelingen er Kommunikations- og simulationssektionen.

Om stillingen

Stillingen er oplagt for kontrol- og varslingsofficer, der vil prøve kræfter med stabsarbejde på NIV II, såvel som for kontrol- og varslingsofficerer, der påtænker at søge MMS, eller måske allerede er i gang med MMS. Stillingsindholdet vil blive afpasset dine kompetencer og erfaringer, så din udvikling går hånd i hånd med arbejdet i sektionen.

Du vil sammen med sektionens øvrige AirC2 sagsbehandlere medvirke til fastsættelse af rammer for Air Control Wings operative opgaver. Dette indbefatter bl.a. følgende opgaver:

• Sagsbehandling af Flyvevåbnets varslingsradarer med henblik på at sikre Flyvevåbnets evne til at gennemføre luftrumsovervågning og Air Command & Control.
• Udarbejdelse af operative konsekvensvurderinger i forbindelse med større etableringsprojekter, der kan have indflydelse på Flyvevåbnets evne til at overvåge det danske luftrum.
• Sikre at Air Control Wing har de nødvendige rammer for etablering af luftrumsovervågning i det arktiske område.
• Medvirke til kapacitetsstyring af Air Control Wing igennem bidrag til opstillingsgrundlag, handlingsprogrammer og kapacitetsstyringsmøder.
• Medvirke til kapacitetsudviklingen for Air Control Wing igennem bidrag til Udviklings- og Planlægningsstabens kapacitetsudviklingsplan for AirC2 området. Du vil have en central rolle i forhold til igangværende og fremtidige materielprojekter. Du bidrager til projekterne fra udarbejdelse af business case til operativ godkendelse, og er garanten for at de operative behov tilgodeses i hele processen.
• Medvirke til udarbejdelse og vedligeholdelse af bestemmelser, operationsinstrukser, direktiver og planer relateret til kontrol- og varslingsområdet.
• Støtter den operative udvikling af Air Control Wing igennem fastsættelse af rammer for de operative træningsprogrammer.

Stillingen stiller krav til at kunne forstå forskellige perspektiver på en opgaveløsning. Derudover er evnen til at arbejde på tværs af organisationer og inddrage af de rette interessenter i opgaveløsningen essentiel. Idet flere opgaver har snitflader til andre værn, Forsvarsstaben, Forsvarsministeriets Materiel og indkøbsstyrelse og alle Flyvevåbnets NIV III myndigheder.

Der kan forventes begrænset rejseaktivitet i stillingen.

Om dig

Du er officer med operativ baggrund fra kontrol- og varslingssystemet.
Du har gennemført nødvendige videreuddannelseskurser (VUK) eller anden ækvivalerende uddannelse.
Alternativt er du premierløjtnant som er i gang med, eller vurderet egnet til, at gennemgå VUK. Du vil således skulle indgå en uddannelsesaftale og vil så bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Du har med fordel indsigt i Flyvevåbnets samlede virksomhed og har operativ erfaring. Tidligere tjeneste som sagsbehandler på NIV II eller III er en fordel – men ikke et krav.

Vi lægger vægt på gode samarbejdsevner og forventer, at du er analytisk, helhedsorienteret, vedholdende, struktureret og selvstændig.

Du skal desuden være en god kommunikator i både skrift og tale. Du skal have mod på at begå dig på højere stabsniveau og være god til at skabe tætte samarbejdsrelationer på tværs af organisationer.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriet område, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforbyggende, fredsbevarende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale missioner.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos chefen for Air C2-sektionen Major Mikkel Behrens på telefon +45 4190 2235.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Kenneth Kongsgaard Albæk på telefon 728 19151.

Ansøgningsfristen er 16. juni 2020. Vi forventer at afholde samtaler umiddelbart herefter i uge 25.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen, men det er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Karup J.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.6.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Karup J
  • Tirsdag den 16. juni 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Karup J

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Karup J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Karup J over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
26. december 2024 9
25. december 2024 9
24. december 2024 9
23. december 2024 9
22. december 2024 9
21. december 2024 9
20. december 2024 9
19. december 2024 9
18. december 2024 9
17. december 2024 9
16. december 2024 9
15. december 2024 9
14. december 2024 9
13. december 2024 9
12. december 2024 9
11. december 2024 9
10. december 2024 9
9. december 2024 9
8. december 2024 9
7. december 2024 9
6. december 2024 9
5. december 2024 9
4. december 2024 10
3. december 2024 9
2. december 2024 9
1. december 2024 11
30. november 2024 11
29. november 2024 13
28. november 2024 13
27. november 2024 13
26. november 2024 11