Souschef for Planlægnings- og Ressourcesektion - 7470

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Karup J

Har du lyst til at arbejde i en organisation, hvis primære opgave er uddannelse af frivillige flyverhjemmeværnssoldater, og er du en dygtig og ambitiøs kaptajn med lyst til at være souschef, arbejde med militær- og administrativ sagsbehandling? Så er stillingen ved Flyverhjemmeværnets Planlægnings- og Ressourcesektion måske lige noget for dig!

Om os

Flyverhjemmeværnet blev oprettet i den nuværende struktur pr. 1. januar 2017 på baggrund af omorganisering af det samlede Hjemmeværn – herunder det nu nedlagte Flyverhjemmeværnsdistrikt. Flyverhjemmeværnet er i dag landsdækkende – med hovedkvarter i Vordingborg, samt medarbejdere placeret i Karup og Aalborg.

Flyverhjemmeværnets stab er organiseret i en Luftoperationssektion, en Planlægnings- og Ressourcesektion samt en Operations- og Støttesektion. Flyverhjemmeværnets Stab består pt. af 27 civile og militære medarbejdere.

Flyverhjemmeværnet er en selvstændig myndighed under Hjemmeværnskommandoen, og vores primære operative opgave er støtte til Flyvevåbnet i forbindelse med nationale operationer.

Flyverhjemmeværnet koordinerer støtten til Flyvevåbnets militære opgaveløsning samt øvelses- og uddannelsesstøtte.

Flyverhjemmeværnet har et tæt samarbejde med Hjemmeværnskommandoen, Værnsfælles Forsvarskommando, Flyverstaben, Landsdelsregionerne, Politiet samt øvrige myndigheder inden for samfundets samlede beredskab.

Flyverhjemmeværnet har pt. ca. 1.100 flyverhjemmeværnssoldater i den aktive struktur samt ca. 3.550 flyverhjemmeværnssoldater placeret i Flyverhjemmeværnets Reserve.

Flyverhjemmeværnets Planlægnings- og Ressourcesektion varetager primært opgaver, som er rettet mod den frivillige struktur. Sektionen har således ansvaret for planlægning, økonomi, logistikstøtte, etablissementsstøtte samt administrativ støtte til 28 underlagte hjemmeværnseskadriller. Planlægnings- og Ressourcesektionen har således ansvaret for vores sekretariat, som forestår den administrative støtte til personel og eskadriller i den frivillige struktur, samt intern administrationsstøtte til staben.

Udover sektionschefen indgår der ni medarbejdere i sektionen; én major, én kaptajn, én sekretariatsleder, tre sekretariatsmedarbejdere (hvor to er placeret i Jylland) samt to logistikmedarbejdere og en stabshjælper.

Om stillingen

Vi er en fleksibel og geografisk adskilt arbejdsplads, men dit udgangspunkt vil være Flyvestation Karup. Du skal forvente at en del af din tjeneste vil foregå om aftenen og i weekender. Der vil være mulighed for at anvende hjemmearbejdsplads og hjemmearbejdsdage, efter aftale med sektionschefen.

I funktionen vil du fungere som souschef for sektionschefen.

Som kaptajn varetager du selvstændigt sagsbehandling af pålagte opgaver med reference direkte til sektionschefen. Som en del af vores organisation, vil du ligeledes blive en vigtig brik for udlevelsen af sektionschefens ledelsesvirke i Karup.

Du er over for sektionschefen ansvarlig for udførelse af selvstændig sagsbehandling og støtte inden for Flyverhjemmeværnets økonomiforvaltning, HR-område samt generel militær sagsbehandling i Flyverhjemmeværnet.

Mere konkret skal du være i stand til at løse følgende opgaver:

• Souschef for sektionschefen.
• Økonomiforvalter (DeMars kompetencer).
• Udfærdigelse af Flyverhjemmeværnets AKOS.
• HR-relaterede opgaver.
• Generel administrativ forvaltning og sagsbehandling.

Sagsbehandlingen vil omfatte controlling af flyverhjemmeværnets uddannelses- og produktionsmål. I relation til eskadrillerne, består arbejdet blandt andet af rådgivning og sparring.

Du vil naturligvis få indflydelse på dine arbejdsopgaver, og du vil få mulighed for at benytte og videreudvikle dine kvalifikationer. Du får stor indflydelse på din egen arbejdsdag, og hos os er det at kunne udføre selvledelse en stor del af hverdagen.

Om dig

Du er kaptajn/major (M322) med gennemført VUT-I/L eller VUK.

Det er en fordel, hvis du har en baggrund i Flyvevåbnet.

Du har erfaring i stabsarbejde, økonomiforvaltning, uddannelsesplanlægning samt besidder en god helhedsforståelse. Det er en fordel, hvis du tillige har operativ indsigt i Flyvevåbnets opgaveløsning.

Du har sans for detaljer og er god til at strukturere og koordinere arbejdsprocesser og projekter. Du er god til at samarbejde og har forståelse for det frivillige personels arbejdsbetingelser. Vi forventer, at du er i stand til at udøve selvledelse, bevare overblikket – holde mange ”bolde i luften” samt er i stand til at prioritere dine arbejdsopgaver med fokus på det frivillige personel og Flyverhjemmeværnets eskadriller.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er placeret i Karup.

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Stillingen kan evt. besættes ved funktion i højere stilling med en uddannelsesaftale.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforbyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale missioner.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for planlægnings- og ressourcesektionen, major Jesper B. Nielsen, [email protected], på telefon 20 12 89 26.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Martin Fyrstenberg på telefon 32 66 59 00.

Ansøgningsfristen er 15. juni 2020. Samtaler forventes afholdt i umiddelbar forlængelse heraf.

Tiltrædelse i stillingen 1. august 2020 eller snarest derefter.

Send motiveret ansøgning og CV via linket hvor FOKUS, eksamensbeviser og andre relevante dokumenter også kan vedhæftes. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Karup J.

Jobbet er oprettet på vores service den 9.6.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Karup J
  • Mandag den 15. juni 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Karup J

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Karup J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Karup J over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. december 2024 9
24. december 2024 9
23. december 2024 9
22. december 2024 9
21. december 2024 9
20. december 2024 9
19. december 2024 9
18. december 2024 9
17. december 2024 9
16. december 2024 9
15. december 2024 9
14. december 2024 9
13. december 2024 9
12. december 2024 9
11. december 2024 9
10. december 2024 9
9. december 2024 9
8. december 2024 9
7. december 2024 9
6. december 2024 9
5. december 2024 9
4. december 2024 10
3. december 2024 9
2. december 2024 9
1. december 2024 11
30. november 2024 11
29. november 2024 13
28. november 2024 13
27. november 2024 13
26. november 2024 11
25. november 2024 12