Rådighedsstillinger - Ingeniørofficerer af reserven til Multinational Division North

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Karup J

Vil du arbejde med ingeniørtjeneste og operationer på højeste taktiske niveau i et skarpt og multinationalt miljø? Er du officer fra Ingeniørregimentet med en grad af kaptajn af reserven og har interesse for operationer og teknisk forståelse, så har du her en enestående mulighed fra en af vore ledige stillinger at opnå en spændende professionel udfordring i det nye NATO divisionshovedkvarter.

Om os

Multinational Division North (MNDN) er et operativ divisionshovedkvarter med afskrækkelses- og forsvarsprofil i NATOs styrkestruktur med en permanent tilstedeværelse i Letland. I fredstid vil hovedkvarteret være beliggende i Riga, Letland og i Karup/Slagelse, Danmark.

MNDN er en taktisk landmilitær føringskapacitet, der i fredstid kan gennemføre operativ planlægning og koordination af hærstyrker i Estland og Letland, samt en kapacitet, der i tilfælde af krise og konflikt kan føre landmilitære styrker inden for det fulde opgavespektrum.

MNDN hovedopgaver er i fredstid at forestå uddannelse af danske, estiske, lettiske og litauiske brigadehovedkvarterer. Divisionen skal desuden gennemføre den yderligere øvelsesvirksomhed, der sikrer landmilitære styrkers evne til at gennemføre taktiske aktiviteter, inkl. integration af enheder fra enhanced Forward Presence (eFP). Endvidere skal divisionen kunne indhente og forestå den nødvendige rapportering til foresat NATO styrkestruktur og opretholde et situationsbillede i ansvarsområdet. Slutteligt skal divisionen støtte forsvarsplanlægning i ansvarsområdet.

Herudover bidrager MNDN til udvikling af den danske, estiske og lettiske hær inden for bl.a. studie- og udviklingsvirksomhed, doktrinområdet og specialer på troppeenhedsniveauet.

Om stillingen

Som reservist i Hæren bliver du ansat i en designeringsfunktion i en af Hærens mange
myndigheders respektive krise-/krigsorganisation.

Designeringsfunktionen er den funktion/ stilling, som du vil skulle varetage i tilfælde af krise eller krig.

Stillingerne er primært i Ingeniørcentret, der er det taktiske divisionshovedkvarters ingeniør videns center og er del af de stillinger som Danmark stiller. Ingeniørcentret bidrager blandt andet med fagligt kvalificerede produkter og leverer rådgivning, der indgår til brug for såvel hovedkvarterets føring af divisionen som i planlægning af operationer. Ingeniøropgaverne løses med tyngde i kampoperationer med baggrund i MNDN skarpe opgaveportefølje.

Til Ingeniørcentret søger vi reserveofficerer til funktionsområderne; Engineer Intelligence, Explosive Threat Management, Infrastructure og Engineer Resources.

Vi søger også en reserveofficer til en stilling i Plancentret. Centret udvikler primært operationsplaner under anvendelse af ”NATO Tactical Planning Process”. Du vil her skulle fungere selvstændigt i et Planning Team som dettes ingeniørplanlægger med hovedopgave at synkronisere ingeniørtjenesten inklusiv CBRN – i.e. tid, rum og opgave - i planerne. Du støttes heri af Ingeniørcentret. Du refererer ved aktivering til funktionerne Branch Head Engineer (oberstløjtnant/DK) samt Team Leader Planning (major).

Du indgår i eller støtter divisionens Crisis Establishment (CE). I fredstid deltager du i centralt planlagte øvelsesaktiviteter og skal forvente 20 indkommanderingsdage om året. Indkommanderingerne omfatter aktuelt to uddannelsesaktiviteter af fem dages varighed hvor der er fokus på funktionel træning samt en større øvelse i divisions- eller korpsramme.

Der kan efter aftale opnås mulighed for yderligere deltagelse i aktiviteter og ingeniørspecifikke projekter, - f.eks. til opdatering af videns produkter. Du vil derved yderligere kunne styrke dine faglige kompetencer, men dette er selvfølgelig styret af dine civile muligheder samt HQ’s prioritering af delopgaver.
Der er rejseaktivitet forbundet med de fleste øvelses og uddannelsesaktiviteter, primært til Baltikum og Polen.

Vi er til daglig et lille ingeniørteam, der med støtte fra bl.a. CE, håndterer alle ingeniørtjenestens, CBRN samt Geospatiale facetter på divisionsniveau. Den daglige ledelse og koordination af ingeniørtjenesten varetages af Engineer Officer Coordinating (major/DK).

For de fleste vil arbejdet i et multinationalt divisionshovedkvarter være nyt, men så længe du har viljen til at lære, synes at det er spændende og har flair for ingeniørtjeneste i operationer, så vil du kunne få en unik mulighed for din personlige udvikling.

Om dig

Du er kaptajn eller allerede ansat major M322 af reserven og er gerne uddannet til BDE niveau. Du har eventuelt gjort tjeneste i en bataljons- eller brigadestab.
Der kan være behov for, at der aftales gennemgang af f.eks. ingeniørkursus for kaptajner og majorer af reserven. Det vil ske på baggrund af en konkret vurdering af dine kompetencer.

Dit fokus er operationer og du har flair for teknisk og taktisk forståelse af ingeniørspecialet.
Du kan sammenfatte et teknisk fagligt område til muligheder og begrænsninger og kommunikere argumenteret via enkle væsentlige budskaber.

Du er analytisk i din tilgang, men evner også at omsætte din faglighed til alternative løsninger på forkant, når den operative plan møder virkeligheden.

Du trives i et travlt stabsmiljø inkluderende menneskers forskellighed, hvor du samarbejder aktivt og glad.

Du skal kunne engelsk, der er MNDN arbejdssprog, i tale og skrift på stabsniveau.
Du besidder gode IT-færdigheder.

Ansættelsesvilkår

Rådighedsstillingerne er niveaufastsat til kaptajn af reserven og ansættelsen sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale mellem Forsvarets Personalestyrelse og Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark.

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer), eller honoreres for det faktiske antal timer ved aktiviteter med begrænset daglig tjeneste indtil 7 timer pr. dag, dog minimum for 3 timer. Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5%. Du modtager et pensionsbidrag på 17,1% af din løn og dine eventuelle pensionsgivende tillæg.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a kunne sikkerhedsgodkendes til HEM og opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets Fysiske Basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte følgende major Henrik Herbst Andersen (Engineer Officer Coordinating) på telefon 72 83 10 49 / 40 74 07 87 eller mail: [email protected]. Du kan også kontakte oberstløjtnant Morten Mærkedahl Pedersen (Branch Head Engineer) på telefon 72 82 50 21 eller mail: [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Cecilie Aagaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 90.

Ansøgningsfristen er den 8. august 2021.

For at komme i betragtning til rådighedsstillingerne, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk, via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Karup J.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.6.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Karup J
  • Søndag den 08. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Karup J

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Karup J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Karup J over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
24. december 2024 9
23. december 2024 9
22. december 2024 9
21. december 2024 9
20. december 2024 9
19. december 2024 9
18. december 2024 9
17. december 2024 9
16. december 2024 9
15. december 2024 9
14. december 2024 9
13. december 2024 9
12. december 2024 9
11. december 2024 9
10. december 2024 9
9. december 2024 9
8. december 2024 9
7. december 2024 9
6. december 2024 9
5. december 2024 9
4. december 2024 10
3. december 2024 9
2. december 2024 9
1. december 2024 11
30. november 2024 11
29. november 2024 13
28. november 2024 13
27. november 2024 13
26. november 2024 11
25. november 2024 12
24. november 2024 12