Næstkommanderende til Forsyningscenter Karup (genopslag)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Karup J

Er du den person, som kan stå for den daglige drift ved Forsyningscenter Karup? Stillingen som næstkommanderende kræver overblik, gode ledelses- og kommunikationsegenskaber samt evne til at motivere andre. Har du disse egenskaber, kunne stillingen som næstkommanderende være noget for dig.

Om os

Vi er en del af Supply Chain Divisionen, som er en moderne logistikvirksomhed, der leverer forsyninger til forsvarets soldater og koncernens øvrige medarbejdere. Supply Chain Divisionen har fokus på logistisk betjening og støtte til Forsvaret med særlig vægt på kundeorientering og service. Supply Chain Divisionen vægter i det fremadrettede arbejde at optimere forretningsgange og på at udvide planlægningshorisonten.

Forsyningscenter Karup er en del af Supply Chain Divisionens Forsyningsafdeling, der varetager den direkte genforsyning til koncernens enheder og soldater - indsat indenfor landets grænser såvel som udenfor. Vi er et team sammensat af både civile og militære medarbejdere. Vi holder en uformel tone, men sætter vores faglighed, og dét at kunne yde en rigtig god og stabil service for vores kunder, højt.

Forsyningscenter Karup består af en varemodtagelse, en vareudlevering, et lager samt et større munderingsafsnit. Herudover driver vi på Flyvestation Karup også et lokalt autoserviceelement (forsvarets delebil). I alt er vi 15 kolleger til driften af depotets opgaver.

Om stillingen

Til Forsyningscenter Karup søger vi en seniorsergent med erfaring inden for logistik og forsyningstjeneste - gerne med erfaring fra internationale operationer, eftersom vi blandt andet varetager genforsyningen til Hærens udsendte.

Opgaverne som seniorsergent og næstkommanderende ved forsyningscentret omfatter bl.a.:
• Være stedfortræder for leder Forsyningscenter Karup
• Forestå den daglige planlægning af driften ved Forsyningscenter Karup
• Forestå vartningen af materiel henhørende under Forsyningscenter Karup
• Virke som forsyningsbefalingsmand for myndighedsbeholdning
• Deltage i vores INTOPS-vagtroste

Om dig

Du har erfaring med logistik i forsvaret, og er uddannet i DeMars myndighedsbeholdning, lagerstyring og lagerbeholdning.

Du bidrager aktivt til opgaveløsningen i samspil med vores soldater og egne medarbejdere. Du holder et højt fagligt niveau i opgaveløsningen, og du evner at sætte retning og koordinere indsatsen, så resultater nås i rette tid.

Du er ansvarsbevidst, omgængelig, ordentlig og kan tale med andre mennesker med service i fokus.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte CSG Torben Frandsen på tlf. 25 55 27 60.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anders Malik Larsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 57 eller mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 21. september 2021 og samtaler forventes afholdt løbende eller senest i uge 38. Stillingen er til besættelse 1. oktober 2021 eller snarest derefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om SUPPLY CHAIN DIVISION (SCD)
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’.
FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære.
Ca. 950 af FMI’s 1.900 medarbejdere er ansat i Supply Chain Division (SCD). Medarbejderne er fordelt på ca. 45 adresser rundt i hele landet med hovedsæde i Aarhus. SCD er en moderne logistisk virksomhed, som dagligt forsyner de danske soldater med alt fra snørebånd til køretøjer. Opgaverne er mange og spænder blandet andet over lagerstyring, forsyningskapacitet og lokalindkøb. SCD er en serviceorienteret virksomhed, som lægger stor vægt på kundeorientering og konkurrencedygtighed.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Karup J.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Karup J
  • Tirsdag den 21. september 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Karup J

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Karup J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Karup J over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
27. november 2024 13
26. november 2024 11
25. november 2024 12
24. november 2024 12
23. november 2024 12
22. november 2024 12
21. november 2024 12
20. november 2024 10
19. november 2024 10
18. november 2024 10
17. november 2024 10
16. november 2024 10
15. november 2024 10
14. november 2024 8
13. november 2024 8
12. november 2024 9
11. november 2024 8
10. november 2024 8
9. november 2024 8
8. november 2024 8
7. november 2024 8
6. november 2024 8
5. november 2024 7
4. november 2024 7
3. november 2024 9
2. november 2024 9
1. november 2024 9
31. oktober 2024 9
30. oktober 2024 10
29. oktober 2024 9
28. oktober 2024 9