Stærk lederprofil til stilling som næstkommanderende ved Forsvarets Flytekniske Uddannelseseskadrille

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Karup J

Har du mod på at prøve kræfter med kvalitetssystemer, uddannelsesvirksomhed og specialistledelse? Vil du være med til at lede en af Danmarks få flytekniske uddannelsesorganisationer? Vil du lede og udvikle flytekniske uddannelser til gavn for hele Forsvaret? Så har vi brug for dig.

Om os

Forsvarets Flytekniske Uddannelseseskadrille 562 (FFU) gennemfører flyteknisk grunduddannelse, alle typeuddannelser på helikopter og T17 samt andre flytekniske kurser og uddannelser. Tilsammen har vi en portefølje på mere end 70 forskellige kurser. Alle uddannelser skal leve op til krav fra EASA, DKMAR, MATINS og lignende, afhængigt af det tekniske behov.

Vi er en uddannelseseskadrille med 35 faste medarbejdere. Vi sætter en ære i at uddanne og udvikle vores kursister til et solidt vidensniveau. Vi tilsikrer, at vores uddannelser er tidssvarende og på et højt fagligt og pædagogisk niveau. Vi søger hele tiden at tilpasse os efterspørgsel og den generelle udvikling, og derfor er eskadrillen et meget spændende sted, som hele tiden er i en forandring og med et blik imod fremtiden.

Vi har en uformel omgangstone, hvor der er plads til humor og personlighed.

Om stillingen

Du bliver næstkommanderende i en enhed, hvor vi igennem vores kurser og rådgivning sikrer, at Forsvaret fortsat kan operere. Du får en bred berøringsflade til hele Forsvaret og visse styrelser med stort behov for løbende koordination, synlig ledelse og styring. Du vil i denne nyoprettede stilling få stor mulighed for at sætte dit eget præg på organisationen og de flytekniske uddannelser i Forsvaret.

Du bliver direkte foresat for 5 medarbejdere, der også har medarbejdere under sig. Disse varetager blandt andet tværgående detailplanlægning, administration af kvalitetssystemet, lodde- og montagekurser, flytankningskurser og elektronikfaglige kurser samt bidrager løbende til flyteknisk grunduddannelse. Din stilling bliver et knudepunkt for flere dele af uddannelserne. Du får indflydelse på store dele af Forsvarets flyvedligeholdelsesmiljø og flytekniske områder generelt.

De kommende år vil der ske stor udvikling på det flytekniske område, da Forsvaret indfører et nyt kvalitetssystem, DKMAR, der har indflydelse på hele den flytekniske vedligeholdelsesstruktur. Herunder skal kurserne tilrettes, procedurer beskrives, og al den nødvendige dokumentation skal udformes og vedligeholdes.

Om dig

Du er kaptajn/kaptajnløjtnant eller premierløjtnant med nogle år i graden og villighed til at indgå en uddannelsesaftale. Vi lægger mere vægt på personlige kompetencer og evner end på graden.

Du har praktisk erfaring med ledelse og har fundet ud af, hvordan du træder i karakter.
Du har gode pædagogiske og kommunikative evner, som du kan sætte på spil i dit ledelsesvirke.
Du bidrager til en positiv feedback kultur og en organisation, der kontinuerligt forbedrer sig.
Du interesserer dig for at løse driftsudfordringer og kan lide ledelse som fag.
Du er forudseende og grundig i dit arbejde.

Det er ønskeligt, hvis du har flere års erfaring fra uddannelsesstruktur i Forsvaret samt forstår og interesserer dig for kvalitetssystemer.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført Føringskursus/VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. Aflønning i stillingen vil i så fald ske efter reglerne om midlertidig funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som kaptajn/kaptajnløjtnant kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt og ved styrelseschefens godkendelse.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos chefen for Forsvarets Flytekniske Uddannelseseskadrille Jeppe Kaae Kock-Mogensen på telefon 40 80 21 21. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.

Ansøgningsfristen er den 31. oktober 2021, og vi forventer at afholde samtaler umiddelbart herefter. Ansættelse efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Karup J.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Karup J
  • Søndag den 31. oktober 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Karup J

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Karup J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Karup J over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
13. november 2024 8
12. november 2024 9
11. november 2024 8
10. november 2024 8
9. november 2024 8
8. november 2024 8
7. november 2024 8
6. november 2024 8
5. november 2024 7
4. november 2024 7
3. november 2024 9
2. november 2024 9
1. november 2024 9
31. oktober 2024 9
30. oktober 2024 10
29. oktober 2024 9
28. oktober 2024 9
27. oktober 2024 10
26. oktober 2024 10
25. oktober 2024 10
24. oktober 2024 10
23. oktober 2024 10
22. oktober 2024 10
21. oktober 2024 10
20. oktober 2024 11
19. oktober 2024 11
18. oktober 2024 11
17. oktober 2024 11
16. oktober 2024 11
15. oktober 2024 11
14. oktober 2024 11