Våbenspecialist søges til Kapacitetscenter Kampfly ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Karup J

Brænder du for våbenteknologi og har en lille flyver i maven? Kan du lide at have en travl og varieret hverdag, fyldt med spændende oplevelser? Så søger vi netop dig, som har mod på at varetage våben- og ammunitionsopgaver for F-16 og F-35 kampfly.

Om os

I KALU er vi systemansvarlige for materielsystemer til luftmilitære operationer. Vi skaffer, forsyner, vedligeholder og bortskaffer materiel. Vi er også systemansvarlige for materielkapaciteterne i drift.
I Forretningsområde FLY er vi mere end 60 kolleger, som har det overordnede ansvar for at drive og udvikle Forsvarets fastvingede fly. Vi samarbejder i et internationalt miljø med flyproducenterne, industrien og andre nationer for at opnå de bedst mulige betingelser for driften af den enkelte flytype og våbensystem. Som den øverste tekniske myndighed i forsvaret har vi systemansvaret for flytyperne samt relaterede våben og ammunition, og har således ansvaret for vedligeholdelseskonceptet samt medvirker ved udarbejdelsen af strategien for videreudvikling af flytypen eller våbensystemet. Vi er en bredt sammensat sektion og består af specialister, herunder ingeniører og militære medarbejdere.

Hos kapacitetscenter F-16 er vi et team på 20 medarbejdere, der primært arbejder med udvikling, drift og logistik af F-16 flyet samt relaterede systemer. Herunder en officer, der er stationeret i USA til varetagelse af danske interesser i flyets programudvikling og vedligeholdelse. Og vi mangler en specialist til våbengruppen.

Om stillingen

Som vores nye kollega bliver dine arbejdsopgaver inden for våbenområdet at varetage teknisk og administrativ sagsbehandling, blandt andet løsning af logistiske og materieltekniske problemstillinger på et højt fagligt niveau. Du vil blive en del af våbengruppen, som løser alle våbenrelaterede opgaver som fx missiler, bomber og kanonsystem, katapultsæde, testudstyr, launchers og pylons samt pyroteknik til forsvarets fly. Det vil være ansøgerens kompetencer, der, ved en samlet vurdering af kompetencer i våbengruppen, vil være afgørende for den endelige fordeling af de enkelte specifikke opgaver.
Du skal varetage specifikke opgaver i relation til logistik, drift og vedligeholdelse af våbensystemer samt relaterede undersystemer.
Du kommer til at arbejde med våbensystemer til alle Forsvarets fly, herunder klargøring, indfasning og drift af F-35 samt drift og udfasning af F-16 kampflyenes våbensystemer. Derudover kommer du løbende til at støtte forskellige områder og projekter indenfor F-16 sektionens opgaveportefølje samt til at udarbejde notater og redegørelser. Yderligere skal du udarbejde og vedligeholde den nødvendige dokumentation, der danner grundlaget for vedligeholdelsesarbejdet og dermed også materielsikkerheden.

Vi kan tilbyde dig et spændende, uformelt og fagligt arbejdsmiljø og et godt kollegialt samarbejde. Du vil selvfølgelig blive tilbudt den efteruddannelse, der skal til for at kunne varetage stillingen.

Basen for Forsvarets kampfly er beliggende i Skrydstrup. Vedligeholdelsen af Forsvarets fly og tilhørende undersystemer udføres forskellige steder i Danmark og i udlandet, og der vil derfor være rejseaktivitet forbundet med stillingen.

Om dig

Du er kaptajn og har gennemført VUK eller VUT-I/L. Er du erfaren premierløjtnant og uden gennemført VUK, vil du i så fald indgå en uddannelsesaftale og i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Du har en grundlæggende teknisk baggrund og har en naturlig interesse for militærflyvning samt våbensystemer til fly, og meget gerne en våbenteknisk baggrund.
Du har administrativ erfaring – gerne med brug af SAP/R3. Herudover har du flair for IT-systemer, herunder MS Office.
Det er afgørende, at du arbejder ansvarligt, er selvdreven og initiativrig samt har gode analytiske evner. I en travl hverdag kan du bevare overblikket og arbejde selvstændigt og struktureret med komplekse problemstillinger.
Du er god til at kommunikere og evner at formulere dig forståeligt på skrift og i tale på såvel dansk som engelsk.
Du er en proaktiv og positivt engageret medspiller, som med fleksibilitet og åbenhed løser opgaver selvstændigt såvel som i grupper.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Martin Pedersen på telefon 22 42 01 54.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent kaptajn Mette Kold Møgelhøj, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9936.

Ansøgningsfristen er den 6. september 2022 med forventet tiltrædelse snarest muligt. Den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper.
Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Karup J.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.8.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Karup J
  • Tirsdag den 06. september 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Karup J

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Karup J over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Karup J over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. december 2024 9
24. december 2024 9
23. december 2024 9
22. december 2024 9
21. december 2024 9
20. december 2024 9
19. december 2024 9
18. december 2024 9
17. december 2024 9
16. december 2024 9
15. december 2024 9
14. december 2024 9
13. december 2024 9
12. december 2024 9
11. december 2024 9
10. december 2024 9
9. december 2024 9
8. december 2024 9
7. december 2024 9
6. december 2024 9
5. december 2024 9
4. december 2024 10
3. december 2024 9
2. december 2024 9
1. december 2024 11
30. november 2024 11
29. november 2024 13
28. november 2024 13
27. november 2024 13
26. november 2024 11
25. november 2024 12